Læsetid: 5 min.

Kulturregion Storstrøm

12. marts 1998

Dramatikeren Leif Petersen, som bor i Lillebrænde på Falster, rapporterer fra sin kulturregion. Hvordan ser sådan en egentlig ud?

STORSTRØM I
Februar 1994: "Generelt skal man kunne ordne kulturslagsmålene på lokalt plan. Min rolle som igangsætter er jeg mig meget bevidst, så jeg skal ikke blande mig i, hvad der foregår i Skjern eller andre steder"

Daværende kulturminister, Jytte Hilden (S)

November 1997: "Ifølge Midtvejs-rapporten forsøger kulturregionerne intet som helst nyt for de ekstra penge de har fået. Hvis det endelige resultat er lige så skuffende, så kan det få den konsekvens, at vi overhovedet ikke ændrer lovgivningen"

Kulturminister, Ebbe Lundgaard (R)

Storstrøms Amt består af en mængde kvadratkilometer, spredt rundt i landets måske mest 'krøllede geografi', fra Suså over Stevns til Gedser og Nakskov. De to førende centerbyer i amtet er Næstved og Nykøbing Falster. Der ulmer en gammel 'Nord-Syd-konflikt' mellem de to halvdele af Danmarks sydligste amt, skåret midt over af Storstrømmen, et farvand lidt bredere end Volga, men uden ret megen kaviar: Storstrøms amt er hvad angår forarbejdning af områdets råvarer, antal akademikere eller skatteudskrivningsgrundlag ikke blandt de bedst stillede, men er til gengæld en af Danmarks efterhånden ret omtalte kulturforsøgs-regioner!
Hvordan er det at leve i og med sådan en? Sætter Kulturregion Storstrøm nye normer for kultur og kunst, hvordan er lokalpolitikernes personlige armslængde og er de nødvendige hegnspæle bevaringsværdige eller bare i vejen? Skal det være Jytte eller Ebbe, som vinder?

Kultur-karavane
Findes der et 'før' og 'nu', to tilstande som tydeligt adskiller sig fra hinanden, og som kan forklares med fremkomsten af fænomenet kulturregionsforsøg? Hvordan havde kulturen i den danske periferi det for en halv snes år siden, sammenlignet med den tilstand den er i nu, hvor forsøget på at skabe en autonom kulturproces med kort afstand mellem penge og resultater er igangsat?
Midt i 80'erne fandt en flok tilflyttede kunstnere på Lolland-Falster sammen om deres eget kulturforsøg. To malere, en billedhugger, en komponist og en forfatter ville med oprettelsen af "Kulturforum Lolland-Falster" i kontakt med andre professionelle, for ad den vej at styrke hinanden, især over for de lokale kommuner, som man fandt totalt uinteresserede i de vitale ide-skabere, man faktisk havde boende i området.
Formen for frontalangrebet på de afvisende rådhuse skulle ske som en kultur-karavane, der med brandtaler og gøgl skulle tvinge borgmestre og de såkaldte 'kultur-udvalg' frem af rådhusenes indre, for derefter at afgive deres bestillinger på kunst, som passede til deres kommune, al slags kunst, skulpturer i det frie, bemaling af hjemmeplejens biler, digte til at putte ind i de kommunale regnskaber, besøg fra endnu ikke kendte venskabskommuner fra Zambia eller Lapland.

Halmballe-kunst
Forsøget blev ikke gjort lige i den form. Men billedkunstnerne fik chancen for at lave skulpturer af alle de halmballer, som ligger tilbage efter kornhøsten i august. Samarbejdspartneren hed "Landbrugets samfundskontakt for øerne", og i et fremragende organiseret samarbejde med lokale landmænd kom seks skulpturer, hver på 50 tons, op at stå, på markerne omkring forsøgsejendommen "Grønt Center", i Holeby, 1991.
6-7.000 tilskuere fandt vej til stedet, og kunstnerne lagde planer om en årlig fortsættelse, med nye danske og udenlandske deltagere. Men landbruget stillede sig tilfreds med det opnåede mersalg af overskudshalm til varmeværkerne og ville ikke være med.
1992-93 sled Egnsteatret Masken (seks personer) med at gennemføre en efter gruppens størrelse enorm kulturbegivenhed i hjembyen Nykøbing Falster: "The 1st Balticum Theatre Festival", også en markering af 'Murens fald', med repræsenterende scener fra samtlige otte lande, der omkranser Østersøen, forestillinger fem-seks steder i Nykøbing og et seminar om
ytringsfrihed og teaterorganisation, specielt henvendt til de nye demokratier, ukendte med demokratisk teaterdrift. Festivalen var støttet af Teaterrådet og Nordisk Kulturfond. Ingen af de deltagende øst-lande magtede at lave festival nr. 2. Egnsteatret henvendt sig til Storstrøms Amt, som ikke var interesseret i at videreføre denne Østersø-begivenhed.

8,5 mio. frie kroner
Amterne skulle i 1993 beskæftige sig med sundhedsvæsen, veje og miljø, ungdoms- og voksenuddannelser. Samme år udgjorde Storstrøms amts bevilling til lov-bundne og frivillige kulturaktiviteter 15 mio. kr. (svarer til 58 kr. pr. indbygger). De lov-bundne udgifter androg 6,5 mio kr., til biblioteksvirksomhed, Sjællands Symfoniorkester samt teater- og billetkøbsordninger. Om resten 8,5 mio. siger daværende formand for Storstrøms amts undervisnings- og kulturudvalg Søren Busch (S): "Det er anvendelsen af de 8,5 mio kr. som primært har amtets interesse, da det er for disse midler, vi kan udforme en regional kulturpolitik eller kulturprofil for vores amt!"
For 33 kr. pr. indbygger ville dette amt allerede i 1993 lave kulturregion, kan det virkelig lade sig gøre? Jo, de 16 kr. anvendtes til museerne (syv i alt), 11 kr. gik til Storstrøms nyoprettede kammerensemble, til det konservatorieforberedende Musikalsk Grundkursus, samt en fri pulje til det rådgivende amtsmusikudvalg. Tre kr. gik til de to teatre, Masken og Cantabile to kr., og fire kr. holdt amtets Uk-udvalg i beredskab som frie kulturmidler, hvis noget viste sig. Og lidt til billedkunstnerne.

Kulturprofil
Efter kommunalvalgene i 1993 får Storstrøms amt ny kulturudvalgsformand, Annette Nisbeth (S). Nisbeth og resten af kulturudvalget beslutter at tage rundt til samtlige kommuner i deres amt, dvs. de 24 kommuner delte man op i seks lokalområder.
"I hver af dem afholdt vi så en kulturkonference, i den hensigt at revidere hele den amtslige kulturplan," fortæller Annette Nisbeth.
Ved en af dem havde vi en gæst med, daværende kulturminister Jytte Hilden, som fortalte om noget, hun kaldte "Kulturregioner", og som vi ikke rigtigt forstod, hvad var. Personligt provokerede det initiativ mig meget, når vi nu havde kommunerne og amterne i forvejen. Oven i købet udtalte kultursociologen Peter Duelund, at nu skulle hele "den dèr strinten om med kulturmidler" være slut, nogen som os skulle virkelig tænke stort og flot, hvis vi ville gøre os håb om at få tildelt penge fremover! Men hvis vi virkelig satte fokus på de samlede kulturmidler, som tilgik vort amt fra staten, så kunne vi jo få alt det, vi gerne ville have. Ergo kontaktede vi Jytte Hilden igen og meddelte, at hvis hun tænkte på at tage Vestsjællands Amt, som næsten ingen penge bruger på kultur, måtte hun da hellere tage os, vi bruger da lidt mere!
Vi skrev under på en aftale med kulturministeren, og hvad vi fik stillet til rådighed, var så de 16-18 mio. kr., som i forvejen lå fra staten til musikområdet, til vore centralbiblioteker, eller lå som statens tilskud til museerne og så alle teaterlivets refusioner og abonnementsstøtten. Jytte Hilden og Storstrøms amt forøgede puljen med hver sin million. Men så kom så hele den aggressive reaktion fra de centrale råd og nævn mod kulturforsøgstanken, det var Statens Musikråd, Museumsnævnet og Teaterrådet, de har nok oplevet det som et prestigetab!

Kulturregionerne er Århus og Odense kommuner, Storstrøms og Vestsjællands amter samt Salling-Fjends-regionen i Jylland. Forsøget startede 1. januar 1996 og løber frem til år 2000.

*I morgen: Læs Leif Petersens 2. artikel om, hvordan kulturregionen etableredes

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her