Læsetid: 6 min.

Kvalitetsdyr har det ikke godt

5. marts 1998

Nyt mærke er ikke nok til at sikre dyrenes velfærd, erkender Dyrenes Beskyttelse

Det nye kvalitetsmærke for svinekød (og senere også for okse- og kalvekød) er ikke nok til at sikre dyrenes velfærd.
"Der mangler et forbud mod at kupere grisenes haler, søerne er fikserede, mens de farer og dier, de har ikke plads nok, og vi er heller ikke sikre på at de har halm nok," siger Helene Kemp i foreningen Dyrenes Beskyttelse.
- Hvorfor anbefaler I så mærket?
"Et sted må vi jo starte. Meget er nået, hvis vi i første omgang kan få flyttet niveauet op til de krav, det nye mærke stiller."
- Er der ikke risiko for forvirring, når I samtidig bruger jeres eget mærke til at anbefale kød fra frilandsgrise?
"Joh, det må jeg give dig ret i. Vi vil helst have, at forbrugerne køber frilandsgrise," svarer Helene Kemp. Hun håber, at kravene til kvalitetsmærket bliver hævet, når der kommer kritik fra forbrugerne.

Ny lov på vej
Fødevareminister Henrik Dam Kristensen og justitsminister Frank Jensen har i valgkampen bebudet lovgivning, blandt andet om løsgående søer, hvis regeringen fortsætter.
Selv om to tredjedele af de nye sostalde i dag indrettes til løsgående søer, er det kun 40 procent, der vil blive sluppet fri i år 2002. Og kun 30 procent får halm at ligge i, oplyser Landbrugsraadet. Kvalitetsmærket kræver, at søerne slippes løs fire uger efter befrugtning og har to kvadratmeter med halm. Slagtesvin skal også have halmleje - og en halv kvadratmeter per 100 kg gris.
Fravænning må ske efter fire uger. Tandklipning er forbudt, men slibning er tilladt. Antibiotiske vækstfremmere er forbudt, også til smågrisene. Salmonella i op til 2,5 procent af prøverne tolereres, men kødet må ikke komme fra besætninger, der er inficerede eller under observation.

Opfordrer til boykot
Enhedslistens landbrugsordfører, Bent Hindrup Andersen, som selv arbejder med økologisk svineavl på forsøgcenter Bygholm, mener, at mærket er direkte skadeligt. Dels fordi søerne "går sultne i seng, men skal gø løse i stalden, så de sultstressede dyr i bogstaveligste forstand kan gå løs på hinanden." Men især fordi halekupering er tilladt.
Det første tegn på stress hos grise er, at de bider hinanden i halen, derfor klipper man dem. Men alligevel er antallet af slagtesvin med halebid steget meget i de seneste år, siger Bent Hindrup Andersen. Grise med betændelse efter halebid har ofte bylder. Alligevel har man siden 1996 tilladt, at disse grise bruges i pølser.
"Først tilpasser man grisene til produktionsformen i stedet for at gøre det modsatte. Så sænker man kvalitetskravet, fordi der er så mange halebidte grise. Et kvalitetsmærke, der går uden om dette helt basale adfærdsproblem, virker som en opfordring til at fortsætte med at tilpasse grisene til staldene. Derfor opfordrer jeg til boykot af det nye mærke," siger han.

Stress og salmonella
Han mener også, at problemerne med salmonella hænger sammen med selve produktionsformen: "Når man stresser dyrene, slår sygdomme mere igennem. Brugen af vækstfremmere forstyrrer tarmfloraen, så aggressive bakterier, f.eks. en salmonella eller campylobakter, lettere kan opformere sig. Og varmebehandling af foderet slår enzymer og svampe ihjel, som er med til at holde salmonellaen nede."
Direktør Knud Børge Petersen, Statens Veterinære Serumlaboratorium, bekræfter, at hjemmeblandet foder er bedre end det købte foder, når det gælder salmonella.
Han er også opmærksom på de forsøg, der foregår bl.a. på forsøgscenteret i Foulum, for at styrke svinets modstandskraft ved at bruge det rette foder. Alligevel kalder han det indtil videre et postulat, at salmonella kan bekæmpes ved at tilgodese dyrenes naturlige adfærd i produktionssystemet.
Når det gælder fjerkræ mener han ligefrem, at det er noget vås. Salmonella findes nemlig også hos de økologiske høns, siger han.

Økologisk salmonella
Undersøgelserne af salmonella i de forskellige systemer for ægproduktion har vist, at det vigtigste er at holde salmonella væk fra toppen af den meget centraliserede produktionspyramide (opdræt og rugeri), siger han.
I svineproduktionen er pyramiden lidt bredere, men alligevel vil han indtil videre kun kalde det en hypotese, at salmonella kan holdes nede ved at give dyrene bedre forhold og styrke deres konstitution.
"Problemet er jo, at der endnu ikke er nogen, der for alvor har forsøgt at udvikle en alternativ produktionsform for æglæggende høns og slagtekyllinger," svarer Bent Hindrup. "Måske kunne de beholde hønemor i et godt miljø..."

Angreb på økologer
"Der er masser af stordrift i Sverige, uden at man har salmonella," siger formanden for de traditionelle fjerkræproducenter, Martin Merrild, til Information. "Man samler hele tiden viden om de forskellige produktionssystemer, og mig bekendt er der ikke fundet nogen entydig forskel. Hvis det er rigtigt, at de økologiske høns har en højere sundhedstærskel, så lad os lige få det bevist," siger han.
Omvendt har mange økologiske fjerkræavlere og ægproducenter "forfærdelige problemer, fordi høns er nogle agressive væsener," siger Martin Merrild. "Det er en bombe under den økologiske produktion, for når det bliver almindelig kendt, er de ikke troværdige. Folk køber jo økologiske varer i den tro, at de er salmonellafri og dyrevelfærdsmæssigt i top. Sådan forholder det sig desværre ikke."
Formanden for de økologiske fjerkræproducenter, Niels Laursen, mener at Merrild taler om noget, han ikke har tilstrækkelig kendskab til.

Lugter penge
"Det er rigtigt, at der er problemer, men det er især hos konventionelle avlere, der har lugtet penge og tror, at de kan skifte til økologi og ellers fortsætte med at gøre som før og have meget store flokke på 17-18.000 stk.," siger han.
Den økologiske produktionsform skal både tilgodese dyrenes naturlige adfærd og et giftfrit landbrug. Derfor håber Niels Laursen på at kravene bliver skærpet i den kommende nye bekendtgørelse. Der er bla. krav på vej om flokkens størrelse, og om, at man selv skal dyrke en stigende del af hønsenes økologiske foder.
Selv lægger han vægt på, at opdrættet skal have sandbad og siddepinde fra de er daggamle, så de præges med en naturlig adfærd.
Man skal lære at tænke i nye baner og være ved dyrene hele dagen. De skal fodres udendørs, så de lærer at komme ud og have grovfoder indendørs, som beskæftiger dem. De skal have god plads (mindstekravet til de økologiske er fem høns pr kvadratmeter), og man skal lade være med at give dem højprotein-
foder. Det giver flere æg, men også mere stressede høns.
Hvis man ændrer sin tankegang og lærer den nye driftform, har de økologiske høns det lige så godt som fritgående høns, mener Niels Laursen.

Mere tjek på køerne
SF's madordfører Jørn Jespersen mener, at der fokuseres for lidt på sammenhængen mellem staldsystem og sygdomme: "Vi får altid at vide, at 'det ved man ikke nok om'. Men det er fordi, man ikke forsker nok i det. Det ville sandsynligvis føre til en erkendelse af at hele produktionen skal lægges om," siger han.
På nogle økologiske gårde med malkekøer er der også problemer med dyrenes velfærd. I bladet Økologisk Jordbrug beretter flere dyrlæger om forhold, der er "uforenelige med god trivsel og velfærd".
"Hvis de økologiske mælkeproducenter skal bevare troværdigheden, så skal de stramme balderne," siger dyrlæge Øyvind Jepsen til bladet. Hans kollega Dorthe Lebæk mener, at det især er den nye generation af økologiske producenter, som for nylig er skiftet, der har problemer med velfærden.
Formanden for de økologiske mælkeproducenter, Torben Stjernholm går ind for oprettelse af en økologisk sundhedsrådgivning som også skal tjekke hygiejnen i stalden, klovpleje og dyrenes adfærd - og på længe sigt kan udvikles til en certifieringsordning.
Landsforeningen Økologisk Jordbrug har lavet udkast til regler der omfatter dyrevelfærd sammen med Dyrenes Beskyttelse, siger foreningens politiske medarbejder, Paul Holmbeck. Men lige nu venter man på de nye EU-regler for økologisk husdyrhold, som er på vej.

Madvalg
*Æg og pålæg uden salmonella og dyr uden lidelser er et tilbagevendende tema i valgkampen.
Fødevareminister Henrik Dam Kristensens nye mærke skal garantere begge dele. Han har endda bebudet en Grundlov for dyr, hvis regeringen fortsætter.
Men bag de pæne ord trænger et dybere valg sig på: Skal dyrene tilpasse sig de industrielle produktionsmetoder? Eller skal landbruget indrette sig efter dyrenes natur?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu