Analyse
Læsetid: 4 min.

Kvalitetsløft

24. marts 1998

Nyrup-Jelved regeringen lover kvalitetsløft og højere uddannelsesstandard, men den nye undervisningsminister Margrethe Vestager og forskningsminister Jan Trøjborg kommer på en vanskelig opgave

En højere uddannelsesstandard er en forudsætning for et aktivt demokrati. Kvalitet i uddannelserne er således af stor betydning for den fremtidige udvikling i velstand og velfærd."
Regeringsgrundlaget for Poul Nyrup Rasmussen og Marianne Jelveds nye SR-regering er klokkeklar i sine politiske målsætninger på uddannelsesområdet. Uddannelsesstandarden skal løftes, men man vil ikke at spytte flere kroner i de eksisterende budgetter.
Folkeskolen skal som de øvrige uddannelser kvalitetsmåles, informationsteknologi skal være en integreret del af undervisningen, børnenes indlæring skal allerede starte i børnehaveklassen, indsatsen for de sårbare børn skal styrkes - og som noget kontroversielt i forhold til Danmarks Lærerforening: Lærernes arbejdstid skal anvendes mere smidigt. De store forskelle i fagligt niveau, i timetal og bevillinger mellem skolerne i landets kommuner kan gøre det vanskeligt for regeringen at føre sine ambitioner ud i livet.
I ungdomsuddannelserne - såvel gymnasiet som de faglige uddannelser - skal kvaliteten også styrkes, og trods modstand fra bl.a. gymnasieeleverne taler regeringen om behovet for en opstramning, der bl.a. er et kodeord for strammere regler for elevernes fraværsprocent.
I de videregående uddannelser skal man undgå spild, og det faglige niveau skal også her udbygges. En rationalisering og sammenlægning af nogle af Danmarks ialt 195 institutioner for de videregående uddannelser er stadig på regeringens dagsorden, selvom man mere forsigtigt taler om at "overveje sammenhængen mellem faglige miljøer og institutionsstrukturen."
Og som et sidste vigtigt punkt vil regeringen "igangsætte et reformarbejde for at skabe et mere velfungerende voksen- og efteruddannelsessystem." Arbejdsmarkedsuddannelsen på AMU-centrene, der bl.a. har været kritiseret for administrativt rod, overlapninger og manglende prioriteringer (læs: styring), vil med andre ord næppe kunne fortsætte i den nuværende form. Den nye arbejdsminister (og socialdemokratiske fornyer) Ove Hygum vil i den proces få rig lejlighed til at afprøve sine erfaringer som chefforhandlinger ved de offentlige overenskomstforhandlinger.
I uddannelsespolitikken er der, trods det fælles regeringsgrundlag, ikke fuldstændig fodslag mellem regeringspartierne, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

Under valgkampen luftede Socialdemokratiets uddannelsespolitiske koordinator Anne-Mette Meldgaard et ønske om at erstatte den daværende radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen med en socialdemokrat, og i de seneste år har der flere gange været åben uenighed mellem Vig Jensen og så den daværende socialdemokratiske forskningsminister Jytte Hilden. Bag uenigheden ligger bl.a. en mere ideologisk præget konflikt mellem på den ene side de radikales højskoletraditioner og focus på de personlighedsudviklende frie uddannelsesvalg, og så på den anden side Socialdemokratiets større optagethed af faglighed og de erhvervskompetencegivende uddannelser.
I forhandlingerne om ministerlisten formåede økonomiminister Marianne Jelved at holde posten som undervisningsminister på radikale hænder, og i går kunne det unge radikale håb, Margrethe Vestager, så springe ud som ny dansk kirke- og undervisningsminister.

Men det havde en pris. I forhandlingerne fik Socialdemokratiet flyttet dele af forskningsområdet ud af undervisningsministeriet og over i forskningsministeriet, hvor det bliver tidligere erhvervsminister Jan Trøjborg, der overtager tøjlerne fra Jytte Hilden.
Paradokset i den manøvre er, at dermed har Jytte Hilden for så vidt vundet en politisk sejr, selvom hun altså ikke opnåede genvalg til Folketinget og sidenhen som minister. Det kontante resultat er, at forskningsministeriet får mere end tredoblet sit budget fra 2 til 7 milliarder kroner. Universitetsloven og ansvaret for institutionerne (bortset fra Danmarks Lærerhøjskole) bliver lagt ind under forskningsministeriet. Og til forskel fra Hildens ministertid får Trøjborg også ansvar for forskeruddannelserne, forskningsbevillingerne, personalesager, og bygge- og anlægsbevillinger, samt det internationale universitetssamarbejde.

Ved regeringsforhandlingerne i 1994 sagde Jelved nej til socialdemokraternes ønske om at lave en sådan omlægning, men i sin tid som forskningsminister har Jytte Hilden ihærdigt arbejdet for ideen. I flere omgange var hun i sin ministertid på kollisionskurs med Ole Vig Jensen for at få gjort forskningsministeriet til universiteternes ministerium nummer et. Hun stillede f.eks. i et interview overfor Jyllands-Posten spørgsmålet "om ikke universiteterne har mere med forskningsrådene at gøre end med folkeskolerne", og sidste år fremlagde Hilden en 11-punkts plan for at få flere kvindelige forskere. Det sidste var klart indenfor Vigs ressortområde, og det skabte en koldfront mellem de to ministerier, og embedsmændene i undervisningsministeriet rasede.

Formanden for Dansk Magisterforening Per Clausen og rektoren for Roskilde Universitetscenter Henrik Toft Jensen har begge peget på, at det ville være nemmere og mere effektivt, hvis forskning og undervisningen på universiteteterne var samlet i et ministerium.
Nyrup-regeringen har ikke fuldt dette råd, selvom man har valgt at styrke forskningsministeriet på en række konkrete områder.
Det magtfulde undervisningsministerium vil også fremover sidde med det overordnede ansvar for og planlægningen af universitetsuddannelsen.
Bevillinger, adgangskrav og meritbestemmelser vil stadig ligge i Vestagers undervisningsministerium.
Det kan i praksis give anledning til en række grænsestridigheder mellem de to ministerier, og derfor nedsætter regeringen et koordinationsudvalg med statsminister Poul Nyrup Rasmussen og økonomiminister Marianne Jelved til at holde de to nye ministre for undervisningen og for forskningen i hånden.
Danske Studerendes Fællesråd er ikke overraskende kritisk overfor den halvhjertede kompetence-overflytning.
"Med den nye splittelse bliver forskningspolitikken og uddannelsespolitikken to adskilte søjler, som er underlagt hver sine mål og politiske dagsordener. Derfor frygter vi, at sammenhængen mellem forskning og uddannelse vil blive brudt til stor skade for kvaliteten i universitetsuddannelsern" siger hovedbestyrelsessekretær i DSF, Mads Engholm.
Og sådan er fortsat udsigt til mange grænsestridigheder om uddannelsespolitikken i den nye regering.
Spørgsmålet er om de nye ministre kan skabe et bedre arbejds- og forhandlingsklima mellem departementerne?
Og om de samtidig kan få de faglige organisationer - som lærernes og magistrenes fagforeninger - til at spille med, så regeringens målsætning om en højere uddannelsesstandard og et kvalitetsløft bliver til andet end pæne politiske hensigtserklæringer?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her