Læsetid: 5 min.

Madmølle og rystemælk

24. marts 1998

Den engelske indflydelse på dansk - godt eller skidt? - Dansk Sprognævn afholdt konference om forholdet med deltagelse fra hele Skandinavien

ANGLIFICERING
Illustrationsmateriale var der rigeligt af ved Dansk Sprognævns veltilrettelagte og særdeles velbesøgte lørdagsarrangement på Schæffergården i Gentofte. Seminarets tema var anglificeringen af dansk, som blev drøftet under den præcise, men gumpetunge titel Den engelske indflydelse på dansk - godt eller skidt?
Det rummelige lokale, prydet af Sven Havsteen-Mikkelsens principielt og fundamentalt nordiske motiver, var stuvende fuldt af sprogfolk fra hele Skandinavien og mange andre interesserede, og synspunkterne spændte fra forslag om statsafgift på fremmedordsmisbrug til reaktioner og statements af typen forrykt!
Foodprocessoren er i Norge foreslået afløst af en madmølle. Hvorfor ikke bruge gennemskuelige, hjemlige ord i stedet for syntetisk knitrende importord? En kritiker spurgte i den forbindelse, om milk shake så ikke også passende kunne blive til rystemælk (på norsk skakamjølk). Og han risikerer, at forslaget slår an, for i Norge er man lidt mere tilbøjelig til at lave afløserord i stedet for at forøge inventaret af fremmedord. Skriftkasteren skal således afløse overheadprojectoren, og lysarket transparenten med foredragsholderens illustrationsmateriale.

Sørvis
Fra Norge rapporterede professor Helge Sandøy deks om erstatningsord af typen innsvingsski for carving ski og snøbrett for snow board, dels om de ret vidtgående fornorskninger af stavemåden: sprei, sørvis, overhedd, gaid, boke (booke), pønk (punk), sjarter o. lign. Sidste runde med forslag fra Norsk Språk-råd havde fremkaldt over 500 avisindlæg, så man er ikke helt uden sproglige adrena-linudslip, selv når målstrids-øksen midlertidigt er begravet. Og den førende norske avis Aftenposten drømmer ikke om at følge den slags forslag, heller ikke Bergens Tidende, der dog er kommet til at betjene sig af formen sørvis i en avisoverskrift. Det har man næppe opfattet som
ålreitt.
Pia Jarvad, Dansk Sprog-nævn, gjorde det fra begyndelsen klart, at det er vanskeligt at sætte tal på den engelske påvirkning. Og hun ved, hvad hun taler om; hun har udgivet Nye ord i dansk 1955-1975, og en ajourført efterfølger er på vej. Betragter man tilvæksten af nyord, er ca. 13 procent direkte lån fra engelsk, dvs. ord, som ikke umiddelbart fordanskes. 82 procent af de nye ord dannes af hjemlige ord og indeholder danske komponenter. I løbende tekst er der store udsving, men en avis som denne vil formodentlig kun rumme ét engelsk ord for hver 50 ikke-engelske. Tæl selv efter!

Upstairs and downstairs
Men naturligvis skifter det fra teksttype til teksttype. Tekster om sport, edb og film rummer store koncentrationer, og specielt ungdomskulturen boltrer sig i amerikanisering. Professor Bent Preisler fra Roskilde har undersøgt bl.a. hiphop-kulturens samtalesprog og må konstatere, at de amerikansiserede kommunikationsformer i mange henseender synes at være gangbare overalt, hvor denne subkultur udfolder sig. Preisler har prøvet at følge den engelske påvirkning både nedefra og oppefra.
Ser man på den danske befolkning som helhed, synes op mod 20 procent at stå helt forudsætningsløs over for engelske lån.
Preisler foreslog på konferencen, at der blev tilrettelagt voksenkurser for denne marginaliserede gruppe - unægtelig et uventet forslag på en konference, der som eneste tekstlige udgangspunkt havde en kronik af professorerne Michael Herslund og Niels Davidsen-Nielsen med forslag om foranstaltninger mod anglificeringen.
Herslund fastholdt dette synspunkt under sit indlæg og pegede på den fare, der lå i, at dansk kunne blive et sekundasprog til hjemmebrug, et vadmelssprog, som man tidligere i sproghistorien har kaldt det. Han påviste med rette, hvordan den kommercielle verden boltrer sig i anglicismer, f.eks. i reklamer. Noget så dansk som Buko-ost er blevet markedsført med New Yorks skyline som baggrund og engelsk tekst. Hvor er vi henne?

Bræk på rejsen
Heroverfor stod lektor Fritz Larsen, Odense Universitet. Opgiv dette felttog, sagde han. Sproglige aktioner er symptomreaktioner, baggrunden er internationalisering og amerikansk kulturel påvirkning. Vi skal ikke frygte sproglig udslettelse, men glæde os over, at danskerne får en længere kommunikationsradius.
Skulle man gøre noget effektivt, måtte man afskaffe engelskundervisningen og forbyde engelsksprogede tv-udsendelser. Det ville indebære en kulturrevolution, sagde lektor Jørn Bendix, der så ud, som om han godt kunne tænke sig sådan en!
Fritz Larsen medbragte en kostelig samling af ufrivilligt komiske anglicismer. En interviewet direktør udtalte ved udsigten til en Storebæltsbro: "Jeg tror at bilisterne gerne vil have det bræk i rejsetiden" (som færgeturen var, jf. engelsk break.) Og Magisterbladet giver ordet til en person, som udtaler: "Jeg var almindelig arbejder. Men de spottede mig og lagde mærke til, at jeg var god til at organisere" (så han fik en karrieremulighed).
Professor Erik Hansen, der for nylig sammen med Jørn Lund har skrevet bogen Kulturens gesandter med en grundig behandling af hele problemstillingen, deler i alt væsentligt Fritz Larsens synspunkt, men havde på konferencen som opgave at fortælle om de hjemlige orddannelser, der opstår efter fremmed mønster. Nogle af disse ord falder godt til: frysetørre for freeze dry, enarmet tyveknægt for one-armed bandit, havanlæg for off shore, andre vinder ikke frem: bredlærred for wide screen, dækslip for aqua planing, jegdyrker for egoist, tenåring for teenager.

Domænetab
Hvad der står fast, er, at det danske sprog har lidt et begrænset domænetab. Visse videnskaber betjener sig fortrinsvis af engelsk, visse internationalt orienterede selskaber organiserer sig på engelsk; SAS' hjemmeside er som tidligere nævnt foreløbig kun tilgængelig på engelsk - og mange reklamer er præget af engelsk tekst eller brug af engelske gloser. Men domænetabet er ikke en trussel mod dansk som modersmål for hovedparten af de mennesker, der bor her i landet. Dansk er et af verdens store sprog, opgjort efter antallet af dem, der taler det, og det har stabiliseret sig enestående stærkt som brugssprog og kunstnerisk udtryksmiddel.
Man kan med fordel arbejde med fordanskning af fremmedord, hvor det tjener kommunikative formål. Læge Nils Engelbrecht anførte på seminaret, at en ældre kortuddannet patient nok blev bedre orienteret ved at høre, at hun skulle gennem en helkropstæller end gennem en whole body counter, og så længe dagligsproget ikke har valgt side, er der en ide i at arbejde med afløsningsord. Men det er også en kendsgerning, at det hele ikke kun drejer sig om kommunikativ strategi. Sproget er også styret af psykologiske behov, og skal man sende det signal, at man er med på det sidste i
f. eks. markedsføring eller rock, er gode, gamle ord ikke tilstrækkelige. De angelsaksiske er i øjeblikket second to none.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu