Læsetid: 7 min.

En mærkelig nørd

2. marts 1998

Det hænder, at hans kone sender en mail, om at maden er klar. Kommunikation er nøgleordet for en af Internettets fædre, Vinton Cerf - og han foretrækker at den foregår per e-mail

PORTRÆT
Diagnosen er klar: "Babyen har forstoppelse". Ved denne kommentar, bryder hele salen ud i latter, en sal fuld af beundrende tilhørere. På talerstolen præciserer Vinton Cerf: "Vi bliver nødt til at finde et middel, så vi kan få gang i fordøjelsen igen." Hvad er det for en patient, der er tale om? Og hvorfor er det en baby?
Fordi manden på talerstolen generelt betragtes, som værende en af "Internettets fædre". Et faderskab, som han blandt andre deler med frænden Bob Kahn, hvilket han selv understreger.
De to forskere opfandt i 1974 den TCP/IP-protokol, som er basis for enhver dataudveksling på nettet. Og med dette faderskab, var han for et par uger siden helten i Autrans i Frankrig på det andet store møde for den franske gren af Internet Society, også kaldet Isoc, en organisation, som helliger sig udviklingen af nettet.
De fleste forventede selvfølgelig at se en nørd komme anstigende, nusset, med strithår og bæltet behængt med det sidste nye elektroniske legetøj. Men da Cerf ankommer signalerer udseendet snarere direktør hos en modeskaber som Yves Saint Laurent end direktør hos det amerikanske telefonsselskab MCI, hvor han er senior-vicepræsident og ansvarlig for internetudviklingen. Korthåret og med velplejet skæg. Ingen mobiltelefon i bæltet, ingen jeans eller gummisko, derimod jakkesæt med vest, slips og hat.
"Jeg besluttede allerede i gymnasiet at bære vest og slips," siger han. "I 1958. For ikke at falde i med hoben. Folk siger ofte; 'hvilken mærkelig nørd.' Men det er nu min klædedragt. Til næsten alle møder om Internettet har folk t-shirts og jeans på. Men jeg tolereres, på samme måde som en flok forretningsmænd kan være nødt til at acceptere en hippie."

Et lille handicap
I stedet for en mobiltelefon, har Cerf en lille schweizer- kniv i lommen, med hvilken han går i gang med at reparere fjernbetjeningen til sit høreapparat. Et lille handicap, som han næsten er glad for, fordi han mødte sin kone Sigrid hos forhandleren.
Sigrids handicap var langt større en Cerfs, hun havde siden tre-årsalderen været næsten døv. Historien om hendes helbredelse, er en internet-solstrålehistorie:
"For to år siden begyndte Sigrid at skrive over nettet til folk med samme handicap. Derved fandt hun ud af, at folk i Israel og Australien var blevet helbredt med implantationer. Hun blev rådet til at tage kontakt til John Hopkins-centret i Baltimore, men det var umuligt at få fat i dem telefonisk. Men så fik hun kirurgens e-mail adresse fra en korrespondent i Israel. Således kom hun i direkte forbindelse med kirurgen."
Operationen fandt sted en tidlig morgen. Samme eftermiddag ringede hun til sin mand. Hans livs chok:
"Den første samtale med min kone i 10 år. Jeg var fuldstændig rørt." Vinton Cerf taler stille og roligt, er meget opmærksom på de spørgsmål der bliver stillet til ham. Han virker ikke overdrevent teknologifascineret, og når han taler om Internettet handler det ikke om forbindelser mellem maskiner, men om forbindelser mellem mennesker - og ideer:
"En stor del af de ting, som berører os i vort liv, kan beskrives som forbindelser: Vores adresse, vores arbejdsgiver. Disse ting er forbundet med det, man foretager sig, og med hvem man er. Internettet er blot yderligere et middel til at udvikle disse forbindelser," forklarer Cerf. "Nettet tillader to ting. Ligesom med bøger tillader det en akkumulation af viden. Men det specielle ved nettet er, at det tillader, at viden og information, sættes i forbindelse med andre informationer. I en bog forbliver en information isoleret."
Det er denne term, som kommer igen og igen i samtalen: forbindelser. For Cerf er der også forbindelse mellem de ting, han læste i sin barndom, og de ting, han han beskæftiger sig med som forsker. Han nævner en række science-fiction titler, som han var fascineret af i 50'erne. "Jeg slugte bøgerne". De fleste forfattere som Paul Decruyfe, Hal Clement, Robert Forward og Edward Smith er ikke nået over Atlanten.
Hos parret Cerf, har de deres egen reol, for at de gyselige forsider ikke skal støde Sigrid.
"Men jeg genlæser dem ofte. Der er en masse ideer gemt i den spekulative fiktion". Hans eget arbejde er direkte inspireret af det:
"Science-fiction er en opdagelsesrejse ind i ukendte områder. Det var lige præcis, hvad Bob Kahn og jeg foretog os i sin tid."

Altafgørende møder
Når Cerf skal gøre rede for sit liv og levned, stopper han op ved navne og dvæler længe ved møder, der ifølge ham selv har været altafgørende. Først og fremmest faderen, som var ingenør indenfor luftfart.
Det var sammen med ham, at Cerf så sit livs første computer i et forskningscenter, der arbejdede for Pentagon. To år efter fik Cerf og vennen Steve Crocker tilladelse til at benytte en computer på UCLA, Universitetet i Los Angeles. Det blev der brugt en hel sommer på.
I 1982, efter 10 års forskning for det offentlige, havde han møde med en leder for telefonselskabet MCI. Det blev et afgørende møde. "Vi vil skabe et numerisk postkontor," siger MCI lederen. "Et fantastisk godt projekt," svarede Cerf. "Jeg har ingen idé om, hvordan det kan sælges, men jeg kan godt opbygge det".

Nettet ud af ghettoen
Han blev ansat i telefonselskabet for at udvikle MCI-mail, et elektronisk kommunikationssystem rettet på større firmaer. Dette skift mellem forskning og produktudvikling, er selvfølgeligt for Cerf, som også var ansat hos IBM i slutningen af tresserne. Perioder, hvor der forskes, "hvor man er på opdagelserejse i ideernes verden," veksler med perioder i forretningsverdenen, "hvor pengene findes."
Det var i en forskningsperiode, at Vinton Cerf grundlagde sin notoritet. Hans første bedrift - i 1974 - var publikationen af den rapport, hvor han sammen med Bob Kahn beskrev arkitekturen og protokollerne for det, som er blevet til Internettet. Det er nettets fundament.
Det er mindre kendt, at han også havde en finger med i spillet i 1988, ved at få Internettet ud af den teknoide og universitære ghetto, som det var forblevet lukket inde i. Han bad om - og opnåede - at få MCI-mail forbundet til nettet. På det tidspunkt var det næsten tabu. Internettet var et 100 procent offentligt foretagende. Men så snart tabuet var rørt, kilede andre firmaer som AT&T og Compuserve sig ind i den sprække, der dermed var opstået. Det blev starten på, at nettet ikke alene forbinder offentlige forehavender, men også private.
"Det var den eneste måde, hvorpå nettets fortsatte vækst kunne sikres. Staten kunne ikke alene oppebære videreudviklingen. Der skulle en privat basis til også. Det var nødvendigt at alle og enhver kunne bruge nettet, også til kommercielt brug," mener Cerf.

Science Fiction aktør
Hos MCI, hvor Vinton Cerf har været tilbage siden 1994, er han skiftevis promotor for Internettet, og for den infrastruktur, som han er ved at installere for selskabet. Og han er fortsat i gang med at prøve at overbevise folk om, at den elektroniske post er en god måde at kommunikere på.
Selvom hans kone nu har genfundet hørelsen, fortsætter Cerf-parret med at sende e-mails derhjemme.
"Vi har en kælder fyldt op med computerudstyr. Det hænder at Sigrid sender en e-mail for at meddele, at maden er klar..."
Men det sker også, at der sendes e-mail, selvom de sidder lige ved siden af hinanden.
"For det første fordi denne form for kommunikation er asynkron" forklarer Cerf, "så risikerer man ikke at forstyrre hinanden. Og så bevarer man samtidig et skriftligt spor af enhver besked."
Men på jobbet begynder situationen at blive problematisk: Der er hver dag omkring 200 beskeder i den elektroniske postkasse. Cerf fortæller at hans bedste gennemsnitstid for at behandle en e-mail er tre minutter. Det bliver til mellem seks og ti timers arbejde om dagen.
"Heldigvis sover jeg ikke særlig meget, så der bliver tid til fortsat at læse tre-fire bøger om ugen." Han betragter søvn som spildtid:
"Mit liv bliver bedre hvert år. Jo ældre jeg bliver, jo mindre skal jeg sove".
Cerf har ikke desto mindre tre personlige assistenter. Den ene tager sig udelukkende af at behandle de tredive invitationer, som hver uge dumper ind fra hele verden angående deltagelse på konferencer, og de to andre tager sig af den logistik, der følger deraf. I dag er hans største glæde - og endnu en forbindelse - at han skal spille med i en tv-serie forfattet af holdet bag Star Trek.
I starten var det meningen, at han blot skulle være konsulent på serien. Opgaven var, at forudsige, hvordan verden ser ud om ti år. Men nu skal han spille rollen som sig selv om ti år. For en mand, som snart har været hele turen rundt, og som startede som underviser i Stanford i starten af 70'erne, er det en historie der hænger sammen: "En lærer er en frustreret skuespiller. Halvdelen af undervisningen består i at spille en rolle".

© Liberation & Information
Oversat af Tine Byrckel

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu