Læsetid: 5 min.

Magtsyg og kvindekær

6. marts 1998

Finn Abrahamowitz' bog om Jung er ingen helgenkåring, men en biografi, der får alle pletterne med

Psykologi
"Jung er en af de forfattere, der har givet de bedste bud på, hvad det vil sige at være et menneske." Det skriver Finn Abrahamowitz i sin dybt personlige biografi om Carl Gustav Jung, der på en gennemgribende måde har formet vores livssyn. Jung er animus og anima, myterne, den store Moder, det kollektivt ubevidste, arketyperne og vældige syner af sjælelige landskaber, men Jung er også antioplysning og irrationalisme, og hos mange af hans tilbedere er hans system degenereret til hede strømme af vage følelser og fornemmelser, der ligner åndeligt dovenskab, og som måske også er det.

I rette med Gud
Jung er forgudet som få, men bogen om Jung er ingen helgenkåring. Vi får hele livshistorien fra barndom til alderdom, og der var sammenhæng i Jungs liv.
Som gammel gik han i rette med Gud, fordi han havde ladet drengen Carl Gustav se et syn, hvor Gud sked på sin kirke. Jung drog den slutning, at Gud var fuld af fejl. Det var Jung i øvrigt også selv. Gud kunne ikke erkende sine mørke sider. Det havde Jung også svært ved, men Finn Abrahamowitz kan se fejlene og de mørke sider, og han efterlader ikke læseren i tvivl om, at den mand, som mange hæver til gudestatus, også havde sine særdeles menneskelige sider. Jung var således en magtsyg og kvindekær selvbedrager, der misbrugte sine klienter til eget formål og som havde meget let ved at lægge skylden over på andre, når det gjaldt om at fremstille tvivlsomme sagsforløb, så de ikke plettede hans ry.
Det skal Finn Abrahamowitz nok få utak for. Og når han skriver, at Jungs terapi mere er en halvreligiøs mysterieindvielse end en behandling for psykiske lidelser, vil det sikkert udløse mange vredesskåle over hans hoved.

Fortællemetoden
Bogen om Jung giver sig ud for at være en biografi og altså ikke (endnu en) psykologisk eller kvasireligiøs afhandling, men en fortælling om et menneskes liv fra fødsel til død. Som sådan byder bogen ganske enkelt på spændende læsning, og så må man tage Finn Abrahamowitz' metode som den alvidende fortæller med i købet. Bogen myldrer med udsagn som: "Det kommer vi til senere" og "Som vi om lidt skal se".
Finn Abrahamowitz er heller ikke en mand, der nøjes med at citere hvad andre har ment. Han har skam sine egne teorier, for det er en meget personligt oplevet og fortolket Jung, vi møder her. Læseren får frejdigt at vide, hvornår Jung klarer sig godt, og hvornår han opfører sig usselt. Fortællemetoden er lærerens eller foredragsholderens. Den kræver, at fortælleren kan sit stof så godt, at tilhøreren tror på hans autoritet og derfor villigt lader sig føre gennem fortællingen, men i en bogtekst overlader metoden ikke meget til læseren selv.

Jungs kvindecirkus
Fortællemetoden udfoldes på godt og ondt i afsnittet om "Jungs polygame kvindecirkus". Jungs libido slog ofte ustyrligt om sig for at finde egnede objekter, og han var sin kone utro i så stor stil, at omgivelserne ligefrem talte om 'Jung-frauen'. Som mange andre før og efter ham forsøgte Jung at overbevise sin hustru om, at en stor mand havde ret til flere kvinder, og det var da også i kærlighedsaffærerne selve det jungske system oprandt.
Affæren med Sabina Spielrein var således af stor betydning. Sabina Spielrein kom til Jung som patient og forlod ham som en forsmået elskerinde. Til Sigmund Freud skrev Sabina, at Jung var " en person som man elskede mere end noget i verden gennem fire, fem år, hvem man gav den smukkeste del af sin sjæl, hvem man ofrede sin jomfruelige stolthed, lod sig kysse osv."
Jung skrev: "Hun har på den mest sårende måde skuffet min tillid og mit venskab og på det afskyeligste skandaliseret mig."
Den alvidende Finn Abrahamowitz kommenterer: "Det her er ikke særlig sandt, for at sige det mildt." Vi får at vide, at Jung løj, fortav kendsgerninger og spredte falske rygter om Sabina. Finn Abrahamowitz: "Man bemærker hvor langt ude Jung er."

Freud og antisemitismen
Forholdet til Sabina endte med, at Jung tabte ansigt over for Freud, der på det tidspunkt stod ham nær, men i sine erindringer siger Jung hele tiden, at det er Freud, der taber ansigt. Finn Abrahamowitz skriver herom, at "Det er ikke Freuds svagheder, der får Jung til senere at bryde med ham. Det er hans egne. Han har vist sig kujonagtig over for Freud, og det kan han aldrig tilgive ham." Finn Abrahamowitz påstår, at meget af Jungs antisemitisme stammer fra hans nederlag over for Freud. Når Jung senere skrev om 'jøden' var det i virkeligheden Sigmund Freud, han havde i tankerne.
Og Jung skrev om 'jøden', for i trediverne lod han sig villigt og vidende udnytte af nazisterne og brugte talemåder, der klang af nazi-ideologi og propaganda. Han skrev således om "den vældige foreteelse som vi kalder nationalsocialisme", og udtalte sig om jødernes særlige karakter.
Jung var ikke demokrat, men følte sig tiltrukket af fascismen, der i sit grundlag var en romantisk bevægelse med blikket rettet bagud. Jung søgte efter en arisk urreligion, for det var den, der efter hans mening bedst kunne udtrykke den ariske sjæls anelsesfulde dybder og skabende længsler. "Det ariske ubevidste har et højere potentiale end det jødiske," skrev han. Jungs kollektive ubevidste havde dybe rødder, og de var alle ariske.
Jung var optaget af Franco og beundrede især Mussolini, der stod for Jung som en arketypisk religiøs skikkelse, mens Hitler blev sammenlignet med en stammes medicinmand, der var så stor, at verden ikke havde set magen siden Muhamed.

Svar på Jobs spørgsmål
Efter krigen forsøgte Jung at retfærdiggøre sig, men (sig selv tro) på den måde, at han lagde skylden over på andre for derved at frikende sig selv.
Han skrev blandt andet bogen om Jobs spørgsmål, hvor han gør op med den Gud, der ikke ville erkende sine onde sider, men som lod sine ubevidste problemer gå ud over den stakkels troende menneskehed. Gud behøver derfor et menneske, der som Job kan gøre ham opmærksom på hans blinde pletter. Og det eneste menneske, der i nyere tid har gjort det, er Jung selv. Han blev Guds psykiater - men i bogen om Job er han så vred på sin klient, som en psykiater aldrig må blive.
I disse afsnit viser Finn Abrahamowitz en fascination af den Jung, der havde sine fejl, og som ofte var i sjælelig pine, men som uden ophold søgte efter meningen med livet. Det er dog ikke som videnskabelig forsker, han betager mest, men som forfatter, digter, drømmer og seer. "Af og til fortaber han sig så i detaljer og tangenter og anelser. Men det gør han altså. Sådan er han. Det er i detaljen, i iveren, i drømmen han har værdi."
Bogen om Jung er en glimrende, personlig præget redegørelse for et fascinerende menneskes livsforløb. I sammenhæng hermed giver den en elementær indføring i Jungs begrebsverden. Det er en virkelig god bog. Den bør blive folkeje.

*Finn Abrahamowitz: Jung - et liv. 336 s. 248 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her