Læsetid: 4 min.

Makedonien - Balkans næste brændpunkt

5. marts 1998

Kosovo-albanernes kamp for selvstyre kan nemt spredes til Makedonien, hvor et stort mindretal er albanere. Samtidig vil FN trække sin freds-bevarende styrke ud

Hvis de nuværende spændinger mellem de serbiske myndigheder og det albanske befolkningsflertal i Kosovo udvikler sig til noget, der ligner åben krig, er der meget stor fare for, at krigshandlingerne spredes til nabolandet Makedonien, advarer analytikere.
"Albanerne i Kosovo og albanerne i det vestlige Makedonien, der udgør ca. en fjerdedel af den makedonske befolkning, er det samme folk", siger Jonathan Schwartz, lektor på Institut for Antropologi, Københavns Universitet, og forfatter til flere bøger og artikler om Makedonien.
"Titusinder af Kosovo-albanere bosatte sig i det vestlige Makedonien, da de jugoslaviske myndigheder allerede omkring 1980 slog til mod Kosovo-albanere, der krævede selvstyre. Siden er mange kommet til. Mange familier har slægtninge på begge sider, og der foregår en livlig trafik over grænsen, der ligger i bjergene og er svær at kontrollere".
"I tilfælde af en skærpet konfrontation i Kosovo kan trafikken gå begge veje: En stor flygtningestrøm fra Kosovo kan ventes til Makedonien - og måske gøre de slaviske makedonere til et mindretal i landet. Og makedonske albanere vil tilslutte den væbnede modstand i Kosovo", siger Schwartz.

Svag makedonsk stat
Schwartz tilføjer, at der er risiko for, at denne udvikling kan få Makedonien til at falde sammen som stat.
"I forvejen er Makedonien ikke nogen stærk stat - hverken økonomisk eller politisk".
Schwartz henviser til, at Makedonien fortsat lider under eftervirkningerne af den dobbelte blokade, landet har været udsat for. Fra selvstændigheden i 1991 til 1995 iværksatte Grækenland en embargo mod landet i protest mod den nye stats navn, Makedonien, som grækerne mente at have historisk copyright på, og først de seneste par år er der kommet god gang i de græsk-makedonske handelsforbindelser. Derudover blev Makedonien ramt meget hårdt af de sanktioner, som verden iværksatte mod Serbien som følge af Bosnien-krigen - Serbien var Makedoniens største handelspartner.
Makedonien er med en arbejdsløshedsprocent på 30 et af de lande i Østeuropa, der har den højeste arbejdsløshed. Politisk er den 80-årige præsident Kiro Gligorovs koalitionsregering hårdt presset af yderligtgående makedonske nationalister på den ene side og albanske nationalister på den anden.
De makedonske nationalister, Det Indre Makedoniens Revolutionære Organisation (IMRO), som kræver dele af Bulgarien og Grækenland indkorporeret i Makedonien, blev det største oppositionsparti ved valget i 1994, men boykotter parlamentet i protest mod påstået valgsvindel. Kommer partiet blot i nærheden af regeringsmagten ved det parlamentsvalg, der kommer til efteråret, er det slut med Makedoniens tålelige forhold til Bulgarien og Grækenland.
Endnu større problemer har Gligorovs regering med det albanske mindretal, som ifølge de officielle tal udgør 23 pct. af de to mio. indbyggere, men ifølge albanerne selv udgør ca. 40 pct.

Værste krise
Gligorov har prøvet at løse nationalitetsproblemet ved at integrere albanerne så meget som muligt i den nye makedonske stat, og har haft et vist held til det - bl.a. i samarbejde med det moderate Albanske Parti for Demokrati og Velstand, der sidder i regeringen med fem ministerposter.
Men denne integrationslinje er mødt på voksende modstand de seneste par år fra mere nationalistisk-sindede albanere, der netop ikke vil integreres, men kræver deres albanske identitet respekteret, det albanske sprog brugt også på højere læreanstalter, det albanske flag legaliseret, og oprettelse af et selvstyrende albansk område i det vestlige Makedonien, hvor albanerne er i stort flertal.
Den voksende albanske nationalisme har ført til flere sammenstød med de makedonske myndigheder. En stor anstødssten er det albanske "universitet" i byen Tetovo. Den makedonske regering nægtede at anerkende universitetet, fordi den ikke støtter etnisk opdelt undervisning, men det har nu eksisteret i fire år i private hjem, finansieret af frivillige bidrag fra albanske familier. De 4000 studerende får dog ikke anerkendt deres eksamenspapirer og skal ikke regne med stillinger i den offentlige sektor, når de kommer ud. Den hidtil værste krise mellem albanerne og de makedonske myndigheder opstod i juli sidste år, da borgmesteren i byen Gostivar hejste det albanske flag uden for byens rådhus. Da det makedonske politi forsøgte at fjerne flaget, blev det mødt med demonstranter, politiet skød med skarpt og tævede løs med knipler. Tre demonstranter lå døde tilbage, da støvet lagde sig, 200 var såret. Gostivars borgmester, Rufi Osmani, blev idømt knap 14 års fængsel for at "anstifte et oprør" - en dom, der ved appelretten netop er nedsat til syv år.

FN-styrker ud
Episoden radikaliserede den albanske bevægelse. I januar i år proklamerede Kosovos Befrielseshær (UCK), at den udvider sit operationsfelt til også at omfatte Makedonien - med krav om, at det vestlige Makedonien indlemmes i det selvstændige Kosova, UCK kæmper for. En serie bombeeksplosioner i tre makedonske byer har siden markeret, at der var alvor bag. Det er denne udvikling, der får Jonathan Schwartz til at advare om, at "den albanske nationalisme er mindst lige så stor en trussel for freden på Balkan som Beograds opførsel i Kosovo". Både på grund af den bekymrende udvikling i Kosovo og de skærpede makedonsk-albanske modsætninger beklager Jonathan Schwartz dybt, at FN's sikkerhedsråd har besluttet at trække sin fredsbevarende styrke ud af Makedonien, når det nuværende mandat udløber den 31. august. Styrken, der er sammensat af skandinaviske og amerikanske soldater og nu er på 750 mand (heraf 45 danske), får - efter hvad Information erfarer - ikke forlænget mandatet efter russisk ønske. Diplomatiske kilder siger dog til Information, at beslutningen må genovervejes i lyset af den seneste udvikling.
En anden mulighed, der diskuteres, er at sende NATO-styrker til Makedonien - evt. som led i den militære træning af den makedonske hær, som indgår i NATO's Partnerskab for Fred-samarbejde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her