Læsetid: 2 min.

Moderne tema

6. marts 1998

I
Drømte vi ikke at gaa os
en evig Strandpromenade,
kun regnstribet fint af Kalenderens
lydløst faldende Blade -
dvælende fortsætte Dansen,
Nætter igennem dreje
henad Trompeternes langtrukne
hulkende Mælkeveje.

Husker du Skoven den Morgen?
Krager slog skrigende ned;
fra Taagen skiltes din Balkjoles
Stof af Uvirkelighed.
Det lysned, hvor Bilen var standset,
dine Øjne var havgraa og fri;
vort Slægtleds nervøse Tema
stod æggende skrevet deri:

Altid danse til Daggry,
sværmerisk, Kind imod Kind;
og Følelsen vækkes, forynges af
Skinsyge, naar den sov ind -
opleve atter og atter
en Eros besættende fin
som Vaarlugt af spirende Blade
og halvt forstøvet Benzin.

O Frostnaale vokset til Bjærge,
besteget Skridt for Skridt:
en evig Forførelses søde
forbitrede Mareridt -
Hadet synker i Nattens
varme, forgrædte Stilhed;
vort Favntag føles som tidløs
overstrømmende Mildhed.

Fordrømt og beruset ser jeg
din Munds forfinede Fylde
som minder om Michelangelos
klogeste, yngste Sibylle.
Som en fredløs Fugl har jeg bygget
min Rede under dit Bryst;
fra Vinduet strømmer det evige
Foraars Glemsel og Trøst.

II
Og dog skal du glide fra mig,
Aar efter Aar, til du selv
renser mit Mismod - og trøster,
lutret og fjærn som din Søster
i det sixtinske Kapel.

Kun Ekko af Quattrocento
samler mit Sind for en Stund.
Vor Afsked er forurenet,
i syge Nerver forgrenet.
Vi vedgaar næppe dens Grund.

Dens Grunde er ikke dybe,
blot skjulte og mere banale.
Har jeg kun jaget en Skygge,
kun følt dine Hænder, Psyke,
mod Feberen magtesløs svale?

Var du et Udkast til Undret,
jeg misforstod, sønderrev?
Dig selv har jeg aldrig begæret;
tabt har du altid været;
hvert Digt var et Afskedsbrev.

Dit Kød var det rene Paaskud,
hvoraf Ekstaserne sprang.
Skønt nagende angst for at vide,
nød jeg din bitterblide
Strømning af Undergang.

Din farlige Sødme gled ind
i Haanden, som maatte skrive -;
altid paa Flugt mod en Himmel;
nu skrider den baglæns og svimmel
ind i det destruktive.

III
Evig Undfangelse,
evigt Foraar,
vanvidsslagne,
Mund imod Mund.
Ingen beroliget
Barnlighed spejder
op fra dit Blik,
fra Nydelsens Bund.

Evigt Elskede,
føler du Fjærnhedens
Kulde vokse
under din Hud -
ser, hvad Beruselsen,
hinsides Viljen,
uoverkommeligt
har ruget ud!

For stor til Reden,
for mørk mod Lampen,
i Forgaars, i Gaar blot
en fjerløs Unge,
river den Himmelrum
ind: en Dødsfugl -
pludselig Isluft
fylder min Lunge.

For dens ubøjeligt
klare Øjne
kryber vi sammen
som kuldskære Dværge -
et Blik, i hvis Dybder
uoverstigeligt
taarnes en Række
af Afskedsbjærge.

Eros Thanatos,
Eros Thanatos,
rasende bryder du
ud af vort Skød -
trænger os bort
fra vort varme Leje:
Kongefugl, Frugt
af vor Kærligheds Død.

Digteren Thorkild Bjørnvigs samlede digte udkom i går som et 500 sider stort bogværk til 250 kr. fra Gyldendal. Bjørnvig debuterede i 1947 med Stjærnen bag Gavlen. Digtet Moderne Tema er fra digtsamlingen Anubis (1955).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her