Læsetid: 3 min.

Musikalsk balance-kunstner

7. marts 1998

Hamborg Statsoperas nye general-musikdirektør var mand for at få den nyere musiks mesterværker til at balancere fornemt

KONCERT
Tyskeren Ingo Metzmacher er ikke mere end fyrre år. Alligevel har han allerede sat sig på posten som generalmusikdirektør for selveste Hamburgischen Staatsoper - og han vil noget med den musik, han dirigerer.
Metzmacher, der har en fortid i det navnkundige Ensemble Modern, koncentrerer sig om det nyere repertoire - fra Schreker og Zemlinsky til Stockhausen og Rihm. Sidst han dirigerede Radiosymfoniorkestret, spillede han Berg og Varèse. Ved denne uges torsdagskoncert fik vi ham at høre i musik af Ligeti og Ives. Nærmere bestemt Ligetis Lontano og Ives' kolossale
4. symfoni. To klassikere fra dette århundrede, der sjældent opføres herhjemme - og så oven i købet præsenteret ved én og samme koncert. Det må betegnes som lidt af et tilløbsstykke.
Bare det at opleve Lontano spillet live af et symfoniorkester er en oplevelse. Metz-
machers version gav det indtryk, at det er dirigenten alt om at gøre at tilføre musikken energi og intensitet. Samtidig arbejdes der bevidst på at få alting afstemt, så musikken holder balancen. Sådan får man budskabet ud over rampen uden at sætte det klanglige raffinement og den musikalske struktur over styr.

Som et fyrtårn
Ligeti blev en lovende og interessant optakt, men det var, meget naturligt, Charles Ives' koncertsalssprængende kæmpesymfoni, komponeret i årene 1910-16, der blinkede som et fyrtårn i forventningens horisont. Og efter endt koncert måtte man konstatere, at det lykkedes Metzmacher at få denne vanvittigt mangfoldige symfoni til at holde balancen, så meningen i galskaben trådte frem.
Som meget andet af det, den amerikanske modernismefrontløber har komponeret, handler hans fjerde symfoni om meningen med livet. Første sats spørger om hvad og hvorfor, de tre følgende forsøger at svare.

Uden sovs
I andensatsens afsindige mylder af begivenheder panorerede Metzmacher - ansvarsbevidst hjulpet af sin til lejligheden udnævnte hjælpedirigent, Frans Rasmussen - frem og tilbage mellem kakofoniske kaskader af orkesterlyd og små, banale melodier udsat for solostrygere, så rigtigt meget af det, der foregår, faktisk trådte klart frem. Oplevelsen virkede som en forløsning på widescreen af Ives' visionært tænkte musik. Ligesom film skal ses i biografen, skal Ives helt afgjort høres i koncertsalen.
Ellers får man ikke det sug i maven, det giver, når et symfoniorkester, flere fjernorkestre, kor, klaverer, orgel, en messingsektion på størrelse med et brassband etc. fordelt på hver eneste ledig plet i koncertsalen - samt ude i foyeren bag balkonen - fortæller hver deres historier i munden på hinanden. Efter tredjesatsens syrede skolefuga, der afsluttedes med en smuk basunsolo, er fjerdesatsens opsummerende overbudspolitik en kulmination, der vil noget.
Metzmacher må have udnyttet sin prøvetid godt, for det fungerede klart og timet.
Måske har der til gengæld været prøvet mindre på Dvoraks cellokoncert, men fortolkningen af dette værk fra komponistens Amerika-tid bar ikke præg af rådvildhed eller manglende intentioner. Tværtimod blev det med Dvorak klart, at Metzmacher er mand for at give sit personlige bud på et hvilket som helst partitur.
Også i Dvorak brugte han flittigt håndfladen til at dæmpe orkestret. Han var egensindig nok til at servere en slankeversion helt uden nationalromantisk sovs, men dog med bredde i fraseringerne - omtrent sådan som man ellers ville dirigere Mahler: Kammermusikalsk og med klar linjeføring. Det blev ikke til ægte Dvorak, men det var interessant og i pagt med solist Clemens Hagens atletiske, overskudsprægede spil. Jeg kan ikke huske, jeg før har hørt den langsomme sats som en så begivenhedsrig og heterogen oplevelse. En anderledes Dvorak fra en anderledes dirigent, der i repertoirevalg og fortolkninger røber sig som en af dem, det er værd at holde øje med.

*Ligeti: Lontano, Dvorak: Cellokoncert, Ives: 4. symfoni. Clemens Hagen (cello), Radiosymfoniorkestret og Radiokoret dirigeret af Ingo Metzmacher og Frans Rasmussen, Radiohusets Koncertsal, torsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her