Hvert år dør 23 millioner mennesker i u-landene af beskidt vand - i et af de fattigste afrikanske lande, Malawi, har op mod 70 pct. af landbefolkningen ingen adgang til rent vand.
MALAWI
Hvis vi får rent vand, bliver livet bedre, for så bliver vi ikke forstyrret af begravelser hele tiden - eller af diarré, så vi ikke kan arbejde."
Ordene strømmer fra den sorte, gamle mand, Ishmael. Han virrer med hovedet og lægger de hvide håndflader sammen som til bøn. Navnet er i virkeligheden Lyton Juni, men han kaldes ikke andet end Ishmael efter landsbyen, som han er høvding for. Da Lyton Juni for et år siden overtog ansvaret for at holde styr på beboernes stridigheder og fester, fik han også tildelt det gammeltestamentlige navn.
Ishmael er en landsby med ca. 4.000 voksne og 12.000 børn. På hullede jordveje - gennem majsmarker og tobaksplantager - tager det en times kørsel at nå landsbyen fra Malawis hovedstad Lilongwe.
Alene denne dag midt i februar æder to begravelser en stor bid af de lyse timer, der skulle være brugt til at samle brænde og finde mad.
Det er ikke mangel på vand, der plager Ishmael og det meste af Malawis 11 millioner store befolkning her midt i regntiden. Det er vandet i sig selv.
I modsætning til resten af det sydlige Afrika, hvor vejrfænomenet El Niño har bragt tørke med sig, har det lille Malawi - der blot er dobbelt så stort som Danmark - fået masser af regn - stik imod forudsigelserne fra vejrprofeterne.
Men det er også netop i de regnfulde tider, at sygdom og død fra vandet hærger landet, hvor 68 pct. af landbefolkningen ikke har adgang til rent vand inden for en afstand af 500 meter. De fleste må fylde spandene fra gravede udækkede brønde eller fra overfladevand i floder og søer.
I Ishmael har de gravet et stort hul i jorden på en mark hvor grundvandsspejlet ikke ligger så langt nede. Når det regner fyldes hullet op af regnvandet og af vand der trænger op fra undergrunden. Men vandhullet ligger blottet for dyr og insekter under den stikkende sol.
Børnetis og kolort
Et par kvinder med småbørn hængende i et klæde på ryggen fylder deres spande med det plumrede vand. Ti liter rammer hovedbunden. De vakler kun et sekundt under vægten, vandrer så med ranke rygge og på bare fødder tilbage mellem buske og træer til lerhytterne. Der er stor risiko for, at de to små børn på ryggene ikke lever længe. I Ishmael dør to ud af fem børn, inden de fylder fem år.
Myggene flimrer hen over det gråhvide spejl på det udgravede vandhul midt på marken. De små dræberinsekter lægger deres malariafyldte æg i vandkanten, men det er ikke umiddelbart til at se.
Der er intet andet sted at hente vand. Det bliver brugt til drikkevand, madlavning, tøjvask, bad - og køerne.
50 børns bare ben og fødder pisker gennem det høje græs fra en samling huse henover marken til vandhullet. Der er kommet mazunguer - hvide mennesker - på besøg. Sammen med børnenes tis siver køernes efterladenskaber med overfladevandet henover marken til vandhullet. Malariamyggene har fået dødeligt selskab efter at regnen har drevet tis og lort med sig.
At høvdingens fortælling om begravelser og sygdom fra det forurenede vandhul ikke er en overdrivelse viser en analyse af vandet, som Lilongwes Water Board lavede i februar 1998; der er 263 gange flere colibakterier end den maximumsværdi end verdens sundhedsorganisation, WHO, anbefaler. Antallet af fækale streptokokker ligger 47 gange over. Tallene viser, at vandet er forurenet af afføring. Mange af de børn i Ishmael, der dør inden de fylder fem år, bukker under for sygdomme relateret til vand: malaria, diarré, dysenteri, tyfus og kolera.
Løbe fra døden
I udkanten af landsbyen, tæt ved kirkegården, bor familien Salawila. Lerhytten har været brun engang, men familien har smurt et lag gråblå ler uden på for at gøre den fin. Et par små hamstere stikker snuderne ud af den halvåbne dør, der er lavet af et par sammensatte stykker gammelt træ.
På en stråmåtte uden for ligger limanda, græskarblade og thelele til tørre. Det er spiselige blade, som familien Salawila må leve af. Majsen fra høsten sidste år slap op i oktober.
Mdzatenga Salawila piller ved sin hullede skjorte, mens hun fortæller om familiens vandsituation. De mørke øjne ser hen over den røde jord og hviler så ved barnet i hendes skød. Barnets navn, Sithawika, betyder 'du kan ikke løbe fra døden'. Mdzatenga Salawila er en af de heldige i landsbyen - alle hendes seks børn i alderen tre til 23 år er i live endnu.
Vandet har stor betydning for familiens hverdag, siger hun. I tørkeperioderne er der andre problemer end sygdomme:
"Når vandhullet er tørt kan jeg vente hele dagen på at få en smule vand. Når én har fået lidt, går der flere timer før der kommer mere, og ofte kommer kvinderne op og slås om det. Nogle af os vælger i stedet at gå fem-seks timer for at hente vand et andet sted," fortæller hun.
De ti liter, hun kan bære, må række til hele familien på otte mennesker. Til sammenligning bruger en enkelt dansker gennemsnitligt 134 liter vand om dagen. I de våde perioder er sygdom det værste:
"Vi har ofte bloddiarré og kolera. Det er på grund af vandet."
Selvom en stor del af sygdommene kunne forsvinde, hvis alle kogte vandet, er der stort set ingen der gør det.
"Der er ikke brænde nok," lyder Salawilas forklaring.
Så langt øjet rækker er den røde jord dækket af blomster, græs, majs og tobak. Men ikke mange træer. Hvert et stort træ er blevet fældet for at skaffe brænde til kvindernes madlavning - det er den eneste mulighed, der er. Kun tre pct. af hele Malawis befolkning har adgang til elektricitet.
Skovrydningen gør ikke vandsituationen bedre: Grundvandet forsvinder eller falder, hvis der ingen træer er, og jo færre træer der er, jo mindre regn falder der.
Derfor går nødhjælpsorganisationernes bestræbelser ud på at hjælpe den fattige befolkning på flere fronter på samme tid:
Der skal plantes træer, bores brønde, hjælpes med kunstvanding og indføres afgrøder, som kan modstå tørke. Malawianerne har ikke selv råd til at bygge de brønde, der er brug for. En enkelt brønd, som kan dække en hel landsby, koster ca. 14.000 kr., - den årlige gennemsnitsløn per indbygger i Malawi er godt 1.100 kr.
Men næst efter Brasilien er Malawi det land i verden, hvor der er størst forskel på rig og fattig, så for landsbybeboerne er indtægterne langt lavere.
Millioner dør
Malawis regering er klar over, at vandproblemet er omfattende. Landbrugsministeren, Aleke Banda, har vand som nummer to på prioriteringslisten.
"Mad er vores første prioritet - derefter kommer vand. Men de to er nødt til at gå hånd i hånd, for selv hvis vi har mad nok bliver folk syge og dør, fordi vandet er forurenet," siger Aleke Banda. Først længere nede på regeringens liste over indsatsområder kommer sundhed og uddannelse.
Tre fjerdedele af al sygdom i verden kan føres tilbage til urent vand og manglende sanitet. Hvert år dør 23 millioner mennesker i u-landene af urent vand. De fleste børn, der dør af sygdomme, dør fordi de drikker af eller bader i beskidt vand. Enten fordi vandet er forurenet med f.eks afføring eller fordi vandet er tilholdssted for snegle eller myggelarver, hvis parasitter kan trænge ind i mennesker.
"Der er megen sygdom i Ishmael i år. I denne sæson har de fleste blodfyldt diarré," siger Geoffrey Kagundu. Han er læge på Malingunde Mission Hospital, som ligger nærmest Ishmael - det er seks-syv kilometer fra landsbyen. Kagundu tilser langt fra alle, der er syge i Ishmael, for det er de færreste, som har råd til at betale de 3,25 kr. et lægebesøg koster.
Kagundu fortæller, at statistikkerne - som hans folk indsamler ved at tage rundt til landsbyerne - viser, at 40-50 pct. af folk i Ishmael lider af diarré i regntiden.
"Der er et par stykker om måneden, som dør af det dårlige vand - men det er jo kun dem, vi hører om," fortæller han.
I hele verden kræver diarré tre millioner dødsofre om året - to millioner af dem er børn.
Fire ud af fem børn kunne reddes fra at dø, hvis vi brugte kræfterne på at skaffe rent vand og sanitet til alle. I Malawi har over en fjerdedel ingen adgang overhovedet til toiletter eller andre sanitære installationer.
FN's børnefond, UNICEF, anslår at man ved at bruge 450 milliarder kroner over ti år kunne skaffe vand og sanitet til hele verden. Beløbet svarer til én procent af, hvad verden i samme periode bruger på militær.
Lykken kommer
Hos Aligesi Cheselani i den anden ende af Ishmael har vandet kostet dyrt. Hun er 67 år og dermed langt over landets gennemsnitsalder på 44 år. Hun er alene nu, og den spinkle kvindes stemme lyder lavt, da hun fortæller.
"Min mand døde af vandet sidste år," siger hun.
"Mine tre børn er også døde. Jeg tror det er vandet."
Alle fire familiemedlemmer døde efter et par dages mavesmerter, fortæller hun. Aligesi Cheselani selv har dagligt ondt i maven, og selvom hun ikke ved det med sikkerhed, er hun overbevist om, at vandet tog hendes familie fra hende.
"Jeg ville være lykkelig, hvis vi kunne få rent vand, for så ville jeg få et bedre helbred."
Cheselani kan snart blive lykkelig. Hun ved det bare ikke.
Den kirkelige udviklingsorganisation ELDP vil i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp bygge en brønd i Ishmael. Det bliver først i den tørre periode omkring juni, brønden skal bygges.
"Men beboerne får det ikke at vide endnu, for så tror de bare, at den kommer i morgen," siger Alfred Nsandu, der er projektkoordinator i ELDP.
Mens Cheselani har fortalt sin historie, er den lille plads foran hendes hytte blevet fyldt af børn, der kigger på. Øjnene viger ikke et sekundt fra de besøgende, som snart forsvinder igen. En knap halvt år gammel dreng, som hænger på ryggen af sin seks-årige søster, sætter i et hyl, da han ser de hvide fremmede. Børnene griner højt.
Måske vil drengen - i modsætning til mange børn i andre landsbyer - overleve sit femte leveår.
Projekt Malawi
*Både danske og udenlandske nødhjælpsorganisationer arbejder på blandt andet træplantnings- og vandprojekter i Malawi. Problemerne ser nemlig ikke ud
til at blive mindre over de næste 20 år, hvor befolkningen vil være steget til næsten det
dobbelte, hvis tilvæksten fortsætter som nu.
Danida vil i år bruge 100 millioner danske bistandskroner i Malawi, og planen er, at tallet skal stige til 150 mio. i år 2000. Oven i det skal lægges penge fra Danmarks miljø- og katastrofe program (MIKA) - penge der specifikt går til at genoprette miljøet.
