Nørrebros knækkede roser

Arbejdsministeren og statsministeren søger at bryde gennem mediemuren og ud
til folket foran Netto

KAMPSCENER
"Nej, jeg bor her ikke. Men som barn og ung boede jeg lige ovre på den anden side. Og jeg har været valgt her siden 1980."
Det forklarer arbejdsminister Jytte Andersen. Hun står under et halvtag for at skærme sig mod de tunge snefnug. Som en anden Eliza-blomsterpige har hun i favnen et bundt røde roser, som hun byder til folk, der sjokker ind og ud af Netto'en bagved. Ved et bord serverer bestyrelsen for Socialdemokratiet, 12. opstillingskreds, kaffe, småkager og brochurer. Vi er ved Nørrebro Station, midt i et af Københavns socialt belastede områder.
Et efterfølgende opslag i Folketingshåndbogen røber, at Jytte Andersen nu har bolig i det borgerlige Vallensbæk, sydvest for København.
- Hvad vil du gøre for Nørrebro? spørger Informations udsendte.
"Vi skal have mere gang i beskæftigelsen i København og også på Nørrebro. Nogle af indvandrerne er så higende og sukkende efter at komme ind i et arbejdsfællesskab."
- Hvad siger du til, at kommunen har tilladt opførelsen af det kæmpe Føtex-center derovre, der har udkonkurreret den lokale Schou-Epa, der lå her?
"Ja, det er jo ærgerligt, men folk elsker de storcentre. De myldrer rundt derinde hele dagen. Mange har jo heller ikke andet at lave."

Svært at komme til
Information træder to skridt baglæns, så ministeren kan komme i forbindelse med sine vælgere. De har imidlertid svært både ved at komme til hende og til Netto, fordi medierepræsentanter skubbes rundt under halvtaget.
"Det var sgu da nemmere, hvis de gik hjem," knurrer en nørrebro'er ad optrinnet.
En gammel dame med rygsæk, gule bukser og træsko har fået fat i Jytte Andersen:
"Jeg har været så glad for Socialdemokratiet, men nu er der ikke plads til mig mere, for jeg kan ikke gå på gaden uden at skulle have min mand med." Det er indvandrerne, hun sigter til.
"Jamen, det er fordi, de er klumpet sammen," forsøger Jytte Andersen sig.
"Det er godt med jer. Jeg så, at Nyrup sagde i Ekstra Bladet, at de er velkommen."
En længere samtale udspinder sig, som Information ikke kan høre på grund af de buldrende lastbiler på Nordre Fasanvej.
Jytte Andersen beder Informations udsendte om hjælp til at notere den vrede kvindes navn og adresse:
"Jamen, så kommer vi og henter dig på valgdagen."
"Så skal jeg nok give jer en chance. Jeg havde ellers opgivet jer. Gæt engang, hvem jeg ville stemme på."
"Jatak, det kan jeg godt regne ud," siger arbejdsministeren. "Men vi ses onsdag."
"Er det nu også sikkert, han kommer?" bryder råkoldt stampende tv-folk ind.
"Ja, de har ringet på mobilen. Statsministeren er på vej."

Kylling varsler Nyrup
Ganske rigtigt. Et kvarter efter dukker en ungradikal i hanekyllinge-kostume op som sikkert forvarsel om Nyrups kampagnetrop.
Over fodgængerovergangen fra stationen kommer statsministeren selv vandrende under en paraply.
"Dav, dav, dav - nåh!" siger Nyrup ind i opbudet af lokale socialdemokrater og medier. En partifælle udstyrer ham med en favnfuld roser at dele ud af. Da medierne trænger sammen omkring Nyrup, falder én af roserne til jorden, en anden knækker. For de omkringstående vælgere drukner hans ord til mikrofonerne i trafikstøjen.
"Det er bare for meget," udbryder et kvindeligt medlem af kredsbestyrelsen.
Statsministeren prøver at bryde ud af mediemuren. Han rækker hånden til en mor med barn, der kommer ud af Netto:
"Hvordan har du det?"
Overrumplet trykker kvinden hånden og haster videre.
Til en indvandrerkvinde i sjal siger statsministeren:
"Det kommer til at gå endnu bedre, hvis du stemmer på os på onsdag... Nåh, du har ikke stemmeret! Men så går det alligevel bedre, hvis du... siger til dem, du kender, der har stemmeret, at de skal stemme på os."
En ophidset somalier når frem til Nyrup:
"Jeg har arbejdet, et halvt år med rengøring, men jeg har ikke fået nogen chance for at..." Resten forsvinder i larm og mediesammenstuvning.

Føres afsides
Statsministeren siger beroligende ord, og Jytte Andersen lægger sig imellem og fører somalieren afsides, mens hun taler med ham.
En gruppe indvandrerdrenge skifter fra deres eget sprog og spørger på dansk Information, hvem manden er.
"Statsministeren! Han ligner Claus," siger én af dem og prikker vedholdende Nyrup på skulderen, indtil Nyrup vender sig.
"Er du statsministeren?"
"Ja."
En pause opstår. Nyrup spørger drengen:
"Har du været i skole i dag?" Drengens svar drukner.
Medierne udfritter Nyrup om Socialdemokratiets pauvre valgkamp. Han svarer:
"Nu skal vi i overmorgen og i morgen se, hvad vi har at fortælle den danske befolkning."
Da medierne siver bort i gadesjappet, står statsministeren i sin mørkeblå frakke så underligt forladt i strømmen af Netto-handlende under halvtaget. Han kigger på sit ur.
Information opdager Socialdemokratiets medierådgiver Billy Adamsen, der står og luner sig i den varme luft fra Netto's indgang.
- Ham dér i jakkesættet, der også følger med Nyrup, er han fra statsministeriet? udspørger vi Adamsen.
"Simon? Nej, han er udlånt fra LO. Vi må jo ikke bruge for mange embedsmænd til det her. Vi er sådan set ladt lidt i stikken."