Læsetid: 5 min.

Norske agenter holdes i kort snor

5. marts 1998

Norske politikere har langt mere kontrol med kontrol med efterretningstjenesten end det er tilfældet i Danmark. Sådan er det blevet efter den store skandale om systematisk overvågning af Norges venstrefløj gennem 40 år

Den igangværende danske skandale om, hvordan Politiets Efterretningstjeneste (PET) gang på gang i de sidste 20 år ulovligt har overvåget lovlige politiske partier og ulovligt har overvåget politiske møder, har sat fokus på den politiske kontrol med PET. Eller rettere sagt - mangel på samme.
Derfor kan der meget vel komme en uvildig undersøgelse af PET's rolle gennem de sidste 20 år, hvilket igen kan kaste nye afsløringer af sig. Derudover er et andet initiativ på vej:
Tilsyneladende er regeringspartierne sammen med SF indstillet på at stramme det politiske greb om efterretningstjenesterne. Det skal ske ved at forpligte både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FET) til løbende at rapportere om større, afsluttede sager. Desuden skal politikerne have større indsigt i efterretningstjenesternes budgetter.
Dem, der skal lægge øre til en større 'åbenhed', er Folketingets kontroludvalg, som blandt andet tæller fem politikere fra Folketingets fem største partier: Bjørn Elmquist (R), Torben Lund (S), Helge Adam Møller (K), Svend Erik Hovmand (V) og Holger K. Nielsen (SF).
Men enigheden holder op ved ovennævnte indgreb. Mens de radikale ønsker at lade alle Folketingets partier være medlem af kontroludvalget, mener den konservative Helge Adam Møller, at det maksimalt skal udvides med et enkelt parti mere. Ellers siger hans erfaring, at "ting kan sive, og det må ikke ske."

Der er også uenighed de danske politikere imellem, når det gælder kontroludvalgets beføjelser. I dag kan politikerne kun stille spørgsmål til generelle retningslinjer. Spørgsmål til konkrete sager, får de aldrig svar på.
Mens hverken S eller R ønsker, at der skal kunne spørges til løbende sager, lagde SF i går op til, at kontroludvalget skal have uhindret adgang til PET's og FET's registre, arkiver og lokaler. Kontroludvalget skal også have adgang til at rejse straffesager, hvis udvalget får kendskab til lovbrud.
Ifølge SF skal udvalget i fremtiden være direkte udfarende. Det skal sikre, at der ikke sker lovbrud. Det skal behandle klager fra enkelte borgere, der mener, deres rettigheder er krænket. Og det skal på eget initiativ foretage et løbende eftersyn af tjenesternes virksomhed.
Hvis partiets forslag bliver til virkelighed, geares kontrollen i Danmark op til noget, der ligner norsk niveau.

I Norge er det nemlig sådan, at politikerne har ret til at foranstalte en undersøgelse af efterretningstjenesten og på eget initiativ gå ind og afhøre embedsmænd, hvis det skønnes nødvendigt.
For den norske pendant til det danske Folketings kontroludvalg, Stortingets Kontroll- og konstitusjonskomiteen 1997-2001, har en særlig 'initiativret'.
Den indebærer, at komiteen kan "foretage undersøgelser i forvaltningen, som den anser nødvendig for Stortingets kontrol med forvaltningen."
Komiteen har ti medlemmer, der er sammensat proportionalt med partiernes repræsentation i Stortinget. Fire medlemmer er fra Arbeiderpartiet, to er fra Fremskrittspartiet, to fra Kristelig Folkeparti, en fra Høyre og en fra Socialistisk Venstreparti. To partier i Stortinget, Venstre og Senterpartiet er ikke repræsenteret.
Komiteen behandler også klager til Stortinget fra privatpersoner.
Den forbedrede kontrol med den norske efterretningstjeneste, Politiets Overvåkningstjeneste (POT), kom i stand sidste år efter en kæmpe skandale, som har vakt et ramaskrig i Norge.

Gennem 40 år udspionerede POT cirka 20.000 norske borgere. POT kortlagde folks færden ved at aflytte telefoner og rum, tage billeder eller have agenter på gaden til at skygge personer. Selv folkeskoleelever blev hyret som små agenter for at spionere mod deres klassekammerater.
De udspionerede nordmænd, som alle fik deres egen personlige mappe i POT's arkiver, havde det tilfælles, at de var venstreorienterede. Eller rettere: de behøvede blot at have berøring med et venstreorienteret miljø. For eksempel fik en 11-årig skolepige oprettet en mappe hos POT, fordi hun i 1972 "sandsynligvis" havde været på en marxistisk sommerlejr med sine forældre. Andre stod opført under kategorien "måske kommunist". Berge Furre - i dag en kendt teolog, historiker og eks-politiker - havde en af de tykkeste mapper, for han var medstifter af det norske Socialistisk Folkeparti, som i dag hedder Socialistisk Venstreparti.
Afsløringen af denne systematiske overvågning af den norske venstrefløj - en overvågning, som i mange tilfælde var ulovlig - rystede mange. Da den såkaldte Lund Kommission i 1996 kom med sin 1185 sider lange rapport om overvågningen, der fandt sted fra Anden Verdenskrigs afslutning og helt frem til 1989, slog den ned som en bombe.

Mange tog afstand fra overvågningen, men flere tidligere og nuværende fremtrædende personer i Arbeiderpartiet har også retfærdiggjort overvågningen ud fra en "koldkrigs sammenhæng".
Sidste år udtalte eks-statsminister Thorbjørn Jagland således, at han fandt det rigtigt, at "Regeringen og Arbeiderpartiet vurderede kommunisternes hensigter i 40'erne og 50'erne".
Netop Arbeiderpartiet var ifølge Lund Kommissionen dybt involveret i planlægningen af overvågningen af politiske modstandere på venstrefløjen. Og Arbeiderpartiets partisekretær fra 1945 til 1969, Haakon Lie, har da også udtalt, at han var "den som førte an i kampen mod den rødbrune pest".
Men ellers har stort set hele det politiske establishment i Norge lagt luft til efterretningstjenestens metoder, og det har blandt andet kostet en justitsminister, Grete Faremo, sin post. Hun mistede den, fordi POT - mens Lund Kommissionen var på arbejde - spionerede mod et af dets medlemmer, Berge Furre. Også POT-chef Hans Olav Østergaard måtte forlade sin post i forbindelse med skandalen.
Den ene konsekvens af den norske skandale blev den førnævnte forbedring af den politiske kontrol. En anden konsekvens blev, at folk, der er blevet ulovligt overvåget, kan få ret til at se deres mapper i POT's arkiver.
Berge Furre, der selv blev overvåget, er tilfreds med de initiativer, som Stortinget tog til at få ryddet op i efterretningstjenesten. I et interview med Information oven på skandalen (Inf. 20. juni 1997) fremhævede han det som et sundhedstegn for det norske demokrati, at der blev skabt åbenhed om de hemmelige tjenester.
"Nedsættelsen af Lund Kommissionen var en enestående ting. At et land har åbnet alle arkiver og brudt tavshedspligten. Ingen statsmagt har gjort det, og så gør vi det i landet, hvor alt ellers er lukket," sagde Berge Furre. "Jeg har forståelse for en vis registrering, men der må bare være nogle grænser."
Furre mener, at det nye udvalg i Norge nyder bred tillid i befolkningen - dels på grund af sammensætningen, og dels fordi Lund Kommissionens arbejde har grundlagt en effektiv kontrol.
Om den danske overvågningshistorie er lige så omfattende som den norske, får vi kun at vide, hvis den danske efterretningstjeneste kulegraves på samme vis, som det er sket i Norge.

Spørgsmålet er så, om det kan undgås, at en skandale - som for eksempel infiltreringen af Socialistisk Arbejderparti i 1980'erne - gentager sig. Et dansk kontroludvalg med samme beføjelser som den norske kontrolkomité i Stortinget, kunne være et skridt på vejen.
Ifølge Preben Wilhjelm, Lic. jur og tidligere folketingsmedlem for VS indtil 1984, skal der dog også andre boller på suppen: En karrieremæssig afklapsning af de ledende PET-folk, hver gang de bliver taget med bukserne nede.
Også det skete - som nævnt - i Norge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu