Læsetid: 2 min.

Øko-krig

20. marts 1998

Stefan Jarl går på barrikaderne for naturen i 'Jeg er din kriger', der trods prædikatet 'børnefilm' er en barsk affære

NY FILM
Efter at have revset forskellige sider af det svenske samfund gennem de sidste 30 år med sine spille- og dokumentarfilm, er Stefan Jarl stadig ikke blevet træt af at have holdninger.
Det er i hvert fald det indtryk, man får med sig ud af biografen, efter at have set børne-miljø-filmen Jeg er din kriger, den svenske instruktørs seneste bud på en film med mandsmod, hjerte og budskaber.
Vi befinder os et eller andet sted i Nordsverige, hvor den fanatisk naturelskende dreng Kim en dag ser sig udvalgt af en gammel indianer til at overtage posten som naturens vagtmand.
Han beslutter sig for at skodde familie, venner og det øvrige samfund for at bosætte sig alene i ødemarken, hvor han bruger tiden på at lære naturen at kende, samtidig med at han mere og mere desperat forsøger at beskytte den og dyrene i den mod tåbelige menneskers sanseløse overgreb.
Det går også fint indtil den dag, hvor Kim skyder den lettere fascistoide politimand Hjorth i armen med sin bue og pil. Hjorths eneste tanke efter den dag er nemlig kun at få skovlen under den oprørske dreng, som ingen hidtil har kunnet finde eller fange.

Mål og midler
Jeg er din kriger er ikke så meget en børnefilm, som det er en debatfilm for hele familien, der rejser nogle vægtige spørgsmål om miljø, mål og midler.
Samtidig er det en yderst barsk og til tider blodig affære, som med sine insisterende billeder banker sit budskab ind med syvtommersøm.
Fortalt uden så mange ord ser vi verden fra Kims synsvinkel. Han oplever gang på gang, hvordan naturen bliver udnyttet på det skammeligste, og i hans verden er der ingen mellemvej. Det er lige på og hårdt, ned med fascisterne og de dumme miljøsvin. De fortjener alligevel ikke at leve.
Umiddelbart en meget kontant og ensidig kritik af en sag, men omvendt er Jeg er din kriger ikke udelukkende på Kims side.
Man ser nemlig hans søgende og sørgende forældre vandre forgæves rundt i ødemarken på udkig efter ham, mens også en af de få sympatiske øvrighedspersoner i filmen er den lokale politichef, der med de få midler, han har i sin magt, bl.a. loven, forsøger at ændre den ligegyldige indstilling til og grådige udnyttelse af naturen, han oplever alle vegne fra.
Således er der ingen tvivl om, at Jarls sympati ligger hos naturen og de mennesker, som kæmper for at bevare den, men han synes også at sige, at det ikke er målet, der helliger midlerne.
Det antydes, at hele filmen i virkeligheden er en fantasi, der foregår i Kims hoved. Derfor er der plads til indianeren og den oprørske opførsel fra drengens side. Og derfor er Jeg er din kriger en (eventyr)film af den slags, som børn kan udholde at se, og som de formodentlig vil få mere ud af end 100 dokumentarfilm med samme indhold.
Det er flot gjort af Stefan Jarl, der bestemt ikke taler ned til sit ret beset meget unge publikum af 8-12-årige.

*Jeg er din kriger. Instruktion & manuskript: Stefan Jarl. Svensk (Palads, København, Øst for Paradis, Århus og Café-Biografen, Odense)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu