Læsetid: 4 min.

En omvendt Rushdie

2. marts 1998

Roger Garaudy ses i den islamiske verden som dennes forsvarer mod den vestlige verdens moderne korstog mod Islam

BOGMESSE
CAIRO - Vejret er forholdsvis køligt, men inde i den stopfulde konferencesal er der kogende varmt. Der er omkring 800 mennesker i salen, og uden for står yderligere 3.000 skuffede tilskuere, der må nøjes med at lytte med gennem de elendige højttalere. Konferencens hovedtaler er en af hovedattraktionerne ved Cairos 30. Bogmesse, den omstridte franske forfatter Roger Garaudy.
Af gode grunde er Garaudy ikke særlig populær i Frankrig, men han er ikke den første til at komme med sådanne påstande. Med bogen Les mythes Fondateurs de la Politique Israelienne lagde han sig til en række af historiske revisionister, som amerikaneren David Irving, der bl.a. betvivler antallet af dødsofre under Anden Verdenskrig.
Oftest har sådanne revisionister tilknytning til (og taknemmeligt publikum i) højre-ekstremistiske bevægelser, der gerne ser hændelserne under anden verdenskrig nedtonet. Men Garaudy adskiller sig ved at forbinde det med den Israelsk-palæstinensiske konflikt, og det er noget der vækker genhør i de arabiske lande, ikke mindst i Egypten.
Det er ikke Holocaust-emnet, der begejstrer, men det at en vestlig forfatter rejser tvivl om Israels eksistensberettigelse. Det er især den aktuelle retssag, der får arabiske journalister og intellektuelle til at fare i blækhuset i et forsvar af det frie ord.
Og sammenligningen med Salman Rushdie er nærliggende: Hvor Salman Rushdie ses som vestens orientalske repræsentant mod Islam, er Garaudy den islamiske verdens forsvarer mod det, som mange ser som det moderne korstog, nemlig vestens indblanding i den israelsk-pælastinensiske konflikt, militær tilstedeværelse i Mellemøsten, kritik af de arabiske landes brud på menneskerettighederne, den muslimske befolkning ser sig udnævnt som vestens nye hovedfjende nummer et efter kommunismens fald.
Ovenikøbet er Garaudy konverteret til Islam, og det gør ham ikke mindre populær i Mellemøsten. Aviserne har derfor i de sidste par dage været fulde af artikler og kommentarer, der kritiserer vestens dobbeltmoral, at man i vesten lovpriser sig selv som ytringsfrihedens paradis, men alligevel har visse emner, der er urørlige for kritik (f.eks. Israels historiske baggrund).

Også modstandere
Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vesten kan acceptere og ovenikøbet forsvare Salman Rushdies De sataniske vers i ytringsfrihedens navn og på samme tid fordømme og anklage Garaudy? Ifølge Garaudys forsvarer, den egyptiske advokat Ali al-Ghateet, er forfatteren anklaget, fordi han kritiserer Israel.
Det er dog ikke alle, der deler begejstringen for Garaudy, bl.a. skriver den egyptiske forfatter Gamal al-Ghitani i litteratur-magasinet Akhbar al-Adab, at han ikke mener, at massakrerne under Anden Verdenskrig bliver mindre forfærdelige af et lavere antal dødsofre, - "om det er 10, 1.000, en mio. eller seks mio. dødsofre, jøder, sigøjnere og venstreorienterede, er lige meget; udslettelse og mord på grund af hudfarve og religion er stadig en forbrydelse mod menneskeheden."
"Desuden bør vi passe på med at opfatte dette som en israelsk-arabisk sag, blot fordi Garaudy er muslim, vi må tage stærkt afstand fra zionismen uden at blande religiøse facetter ind i det, vi bør fordømme israels politik uden at involvere holocoaust," skriver Gamal al-Ghitani.

Marx, Koranen og Bibelen
Garaudy selv har lidt svært med at skelne mellem det politiske og det religiøse: "Vestens dobbeltmoral kan kun forstås ordentligt, når vi bliver klar over, at vestlige medier er på jødiske hænder", som han sagde på konferencen.
Forståeligt nok falder udtalelser som disse ikke i god jord i Garaudys hjemland, Frankrig, men den aldrende forfatter har en livslang tradition for bevæge sig på ideologiernes yderkanter: Som ung mand var han stalinist og dermed ateist, senere overgik han til katolicismen, og for nylig konverterede han så til Islam. Selv ser han ikke nogen selvmodsigelse i disse skift:
"Jeg har altid været den samme", fortæller han, "og da jeg konverterede, gjorde jeg det med Bibelen i den ene hånd og Karl Marx i den anden."

Et frisk pust
Publikum til bogmessen lægger nu ikke så stor vægt på Garaudys personlige udvikling eller selve bogens indhold. De er mere interesserede i at høre den vestlige forfatter kritisere vestens dobbeltmoral og politik. Især hans kritik af USA's aktiviteter i Golfen fremkalder klapsalver:
"USA mangler blot at lede under Saddams seng efter våben, og de vil ikke stoppe der: Næste skridt bliver Iran og Libyen."
"Og Egypten!" lyder tilråbene fra salen.
Også Garaudys forslag om modstand mod vestens aggressioner bliver godt modtaget: Arabiske og muslimske stater skal trække sig ud af alle internationale organisationer, specielt FN, desuden skal de boykotte amerikanske varer og etablere deres eget fællesmarked.
Ideen om en boykot er ikke helt ny, den var oppe at vende ved en demonstration pa universitetet al-Azhar i Cairo den 12. februar. Men Garaudys udtalelser er for tilskuerne et frisk pust i, hvad mange egyptere ser som en fælles vestlig front mod de arabiske lande, især Irak, der indtil for nylig var truet at det amerikansk-britiske luftangreb.
Også på bogmessen har der været uroligheder på grund af Irak-krisen. To dage før dagens konference blev politiet sat ind mod en åbenbart spontan demonstration mod de militære aktiviteter i Golfen.
Heldigvis ender denne konference i fred og fordragelighed, Garaudy får sit bifald - for en gangs skyld er han rigtig, rigtig populær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her