Læsetid: 4 min.

Ordløst møde på Nørreport

7. marts 1998

Pia Kjærsgaard siger intet til vælgere på stationen, men meget til medierne

Over de frosne pytter ved Nørreport Station kommer Pia Kjærsgaard og en hjælper varsomt balancerende med en lille stander med hendes billede. En isnende nordvestenblæst trækker forrevne skyer over Københavns morgenhimmel.
Pia Kjærsgaard skal møde vælgere nu klokken syv. Og medier, ikke mindst. Norsk fjernsyn, norsk radio, en tysk radiostation, TV2 og et lokal-tv er allerede anvist plads ved perronopgangen af Søren Espersen, Dansk Folkepartis pressechef. Blandt de skrivende medier er Information tilsyneladende ene om at kunne stå op med hønsene.
En anden partihjælper har med en brochure nærmet sig en gruppe 20-årige, der står ved den ene af kioskerne.
"Dansk Folkeparti? Så vil jeg have to," siger en fyr med dynejakke, stramme cowboybukser og polkahår.
"Der er hun sgu!" udbryder de to piger og falder fnisende hinanden om halsen, inden de varsomt vover sig hen for at hilse på Pia, der giver dem en brochure hver. Så tager Pia Kjærsgaard opstilling ved stationens udgang. S-togspassagerere strømmer op i ryk, mange i en sådan hast, at de slet ikke ser Pia og i hvert fald ikke genkender hende. De, som gør, sender hende et forbløffet smil. Nogle, men ikke mange, afslår hendes tilbud om en brochure. Hun er iført trekvart lang mørkegrøn frakke, sorte cowboybukser og lysebrune støvlesko.

Tapper, ikke forvildet
I de lange mellemrum, hvor der ikke er togankomster, men bare kold vind, formår Pia Kjærsgaard at gøre sin mediebeskuede standhaftighed tapper og ikke forvildet.
Da hun har markeret sin rolle og givet tv rigeligt med baggrundsskud, helliger hun sig journalisterne. Til norsk tv siger hun: "Danskheden skal i centrum. Som dansk politiker skal jeg varetage danskernes interesser. Vores program står vi ved."
"Er der for mange udlændinge i Danmark?" lyder det norske spørgsmål.
"I hvert fald over en årrække. Det er ført for vidt. Vi er ikke tjent med et multi-etnisk samfund. Det er meget dyrt. Det er folk, der ligger os fjernt, kulturelt og religiøst, fra Mellemøsten og Somalia, folk, der ikke kan blive integreret."
I virkeligheden er Pias næse spidsere end på karrikaturtegningerne. Tæt på bærer hendes ansigt tydelige tegn på træthed, men de drukner, når hun lyser op i et ungpigesmil.

'Hjemmehjælperen'
Norsk radio er næst: "De kalder dig 'Danmarks hjemmehjælper'?"
"Der er nogle, der ser ned på min stilling. Det bruger jeg."
"Hvor mange flygtninge kan Danmark tage?"
"Det vil jeg ikke sætte tal på. Der kan opstå situationer, som Jugoslavien. Men det skal være midlertidigt ophold."
Pia Kjærsgaard tager opstilling på trappen fra perronen. Hun siger ikke noget til de opstigende, de siger heller ikke noget til hende, men når hun rækker sin brochure frem, tager de fleste imod, sommetider med et smil.
Så går hun om bag stationen for at lave et direkte indslag til TV2 - Morgennyhederne klokken otte. Emne: kunstnernes protest mod udsigten til en VK-regering støttet af hendes parti. "Den skratter," siger hun, da hun bliver udstyret med en øresnegl. "Det er svært at høre, hvad de siger."
Teknikeren: "Det ikke kan blive bedre, med vinden og biltrafikken."
Pia netter sig med kameralinsen som spejl. Pludselig er hun på. Hun afleverer en svada: "Det er det sædvanlige klynk, man hører fra kunstnere. Der er andre, der behøver hjælp, for eksempel folkepensionister, og vi skal afskaffe ventelisterne. Det er ren forkælelse. De burde kunne leve af deres kunst; ellers må de lave noget andet. De ønsker at sætte sig selv på dagsordenen." Hun får det til at lyde som en alvorlig anklage. Så er hun hægtet af programmet igen.
"Pyh! Det er barske betingelser," siger hun. "Jeg kunne næsten ikke høre noget. Det, jeg sagde, var godt nok lidt på en føler."
"Helt fint," siger teknikeren.
Pia rækker sin arm til Informations udsendte, hvorefter de tvende støtter hinanden hen over den isbelagte stenbro.
- Uffe Ellemann nærmest ydmyger dig i valgkampen. Hvor trækker du grænsen for støtte til en borgerlig regering?
"Hvis de vil gennemføre forringelser for dem, der er svage, f.eks folkepensionisterne, så tøver jeg ikke med at stemme imod."
- Kan du forestille dig at vælte dem på flygtningepolitikken?
"Enhver ændring må da blive en stramning."

Fremsætter V-forslag
- Hvad nu, hvis det ikke er stramt nok?
"Ha! Har du ikke set Venstres valgannoncer om flygtninge? Dem tror jeg faktisk, vi vil tage og stille som beslutningsforslag efter valget. Det kan man ikke regne med, at de selv gør. Men det gør vi så."
- Du prøver faktisk ikke at komme i tale med folk, sådan som socialdemokraterne gør?
"Folk skal ikke føle, jeg falder over dem. Hvis de vil have en brochure - og det vil da de fleste - så er det godt. Husk, jeg holder gademøder året rundt, også når der ikke er valg."
- Du talte faktisk mere med de udenlandske medier end med danske vælgere - du fra Dansk Folkeparti?
"Jeg vidste jo, at de kom. Og nu taler jeg også med dig."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her