Læsetid: 3 min.

Overvismand advarer mod indgreb

18. marts 1998

Dansk økonomi kører tæt på kanten, men et hasteindgreb er der ingen grund til, siger overvismand Niels Kjærgaard

På racerbanen vifter officials med gule flag, når der er fare på færde.
Og i de seneste dage har økomiske eksperter nærmest rejst en gul flagbølge:
Ikke mindre end tre forhenværende økonomiske vismænd anbefalede i går hasteindgreb i økonomien. Nuværende overvismand Niels Kjærgaard analyserer situationen mere roligt. Han advarer mod akutte kriseindgreb.
I flere af gårsdagens aviser anbefalede tidligere overvismand professor Claus Vastrup finanspolitiske stramninger inden sommerferien. Økonomien er truende tæt på en overophedning, det store privatforbrug rammer betalingsbalancen.
Og regeringen kan eksempelvis vælge et forbrugsdæmpende hasteindgreb, som højere afgifter, mener Vastrup ifølge Berlingske Tidende.
De to tidligere vismænd Arne Larsens og Niels Blomgren-Hansens argumenter falder helt i tråd med Vastrups.

Advarer mod indgreb
Den nuværende overvismand Niels Kjærgaard er imidlertid langt mindre villig til at vifte med fareflagene:
"Økonomien er jo ikke så eksakt en videnskab. Man kan sammenligne dansk økonomi med, at vi kører ud af en vej og skal passe på hverken at køre i grøften til højre, hvor bilen går i stå eller i grøften til venstre, hvor den bliver overhophedet."
"Overophedning er økonomers udtryk for, at efterspørgslen er for høj. Det kan vise sig på to måder. Dels ved, at vi begynder at købe mere i udlandet, med fare for betalingsbalancen; dels ved at priserne og lønningerne ryger i vejret, og der kommer flaskehalse og inflation. Hvilket også på længere sigt kan forringe betalingsbalancen."
Niels Kjærgaard er ikke i tvivl om, at bilen er tættest på den varme grøft:
"Spørgsmålet er blot, hvor tæt vi er. Vi ved ikke præcist, hvornår og hvor galt, det går. Så detaljeret er økonomien ikke kortlagt. Men når først vi er sikre på, at det er gået galt, er det for sent. Det er bedst at holde sig midt på vejen i sikker afstand af begge grøfter."

Ingen grund til panik
Men overvismanden advarer mod panik-indgreb:
"Også i økonomi er det farligt at rykke hurtigt og vildt i rattet. Så jeg mener ikke, det er rationelt at snakke om akutte, midlertidige kriseindgreb og den slags."
De økonomiske vismænd anbefalede sidste år, og Niels Kjærgaard gentager i år, at:
"Det er vigtigt, at man får en betragtelig stramning i forbindelse med finansloven 1999. Stramninger med en langsigtet effekt."
I gårsdagens udgave af Økonomisk Ugebrev citeres forskningsprofessor fra Handelshøjskolen Søren Bo Nielsen for at sige:
"Der er ikke nogle faresignaler i økonomien, der gør, at vi skal betragte et underskud på betalingsbalancen som et problem i sig selv. Og så længe underskuddet holder sig inden for en-to procent af BNP vil jeg sove helt roligt."
Det mener Niels Kjærgaard er trukket for skarpt op:
"Så hårdt vil jeg ikke sige det. På den ene side skal man ikke gøre økonomi til noget helligt, og sige, at underskud på betalingsbalancen er tegn på verdens undergang. På den anden side er en betalingsbalance, der er på vej mod de røde tal, en indikator på, at der er noget galt."
"Derfor kan man heller ikke garantere, at man holde sig fra stramninger ind til 1999. "
Hvordan overenskomstforhandlingerne vil påvirke økonomien, har Niels Kjærgaard ikke lyst til at kommentere:
"Men det er da klart uheldigt, hvis det ender med uholdbart store lønstigninger. Hvad det angår, tror jeg, at parterne er udmærket klar over det, selv om de ikke er helt enige. Det vil kun forplumre situationen, hvis økonomerne begynder at blande sig."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her