Læsetid: 6 min.

På barrikaderne for ligestillingen

7. marts 1998

Arbejdsminister Jytte Andersen vil skabe et forum for en ny, folkelig ligestillingsdebat

Arbejdsminister Jytte Andersen (S) lader som den eneste minister i regeringen sin lovgivning ligestillingsteste. Det sker allerede, når lovforslagene glider gennem fødevejen, og jordemødrene er skiftende eksperter og forskere med viden og perspektiv på det pågældende område.
Den foreløbigt enestående praksis falder af indlysende grunde naturligt i et ministerium, der i forvejen har ansvaret for ligebehandlings- og ligelønsloven. Skønt arbejdsministeren ikke er ligestillingsminister. Det er til gengæld partifællen, statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Skønt han sjældent fører sig sådan frem.
Ligestillingens minister har dog nedsat et bredt udvalg, der til sommer ventes at give et bud på, hvordan ligestillingsarbejdet i Danmark kan løfte sig og organiseres bedre. En af dem, der har leveret inspiration til udvalget er arbejdsminister Jytte Andersen i form af et konkret udspil til en reorganisering.
"Eftersom de øvrige repræsentanter i udvalget er fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet og Økonomiministeriet følte jeg en særlig forpligtelse," siger hun.
"Hvor skulle buddene ellers komme fra," spørger hun lammefromt.
I sit papir foreslår Jytte Andersen en organisatorisk adskillelse af ligestillingsarbejdet i en politisk funktion, der skal have ansvar for politikformulering, lovgivning og internationalt samarbejde. Og en administrativ enhed, der bl.a. skal behandle sager og udarbejde statistik.
Endelig overvejer hun et særligt nævn, der kan behandle de overtrædelsessager af ligebehandlings- og ligelønsloven, som i dag behandles ved de civile domstole og faglige voldgiftsretter.
Jytte Andersen: "Vi skal have en stærkere struktur omkring ligestillingsarbejdet, så vi sikrer, at ligestillingen er med til at produktudvikle Danmark. Men jeg er uenig med forskeren Anette Borchorst, der forleden i Information sagde, at der ikke er sket noget på ligestillingens område i Danmark, siden Ligestillingsrådet blev etableret i 1975. At der ikke er sket noget organisatorisk - det har hun ret i - er ikke ensbetydende med, at landet som sådan sakker ligestillingsmæssigt bagud. I ingen andre lande har så mange kvinder eksempelvis arbejde og uddannelse."
"Men jeg er lige så irriteret som kritikerne over, at den ligestillingsindsats, der ydes ikke er synlig," siger arbejdsministeren.

Mainstreamingens natside
Jytte Andersen forklarer usynligheden med den "mainstreamingstrategi", regeringen er enig om, og som betyder, at ligestillingsaspektet skal integreres i alle politikområdet.
"Hvis strategien ikke kombineres med nogle stærke enheder, der kan organisere indsatsen stramt og synliggøre ulighederne mellem mænd og kvinder, efterlades det billede i befolkningen, at alt er i den skønneste orden."
"Det er det ikke," siger arbejdsministeren.
Derfor lægger hun i sit forslag til en reorganisering af bl.a. Ligestillingsrådet ikke mindst vægt på en debatskabende funktion, der skal være forum for en ny, folkelig ligestillingsdebat. Den pågældende, selvejende institution skal ligge udenfor ministeriernes ressort og tage ansvar for den frække og for en regering farlige debat. En institution, der "kan tale Roma midt imod" - Roma forstået som bl.a. regeringen, som ministeren siger.
"På det punkt har Ligestillingsrådet ikke haft maksimale rammer," siger Jytte Andersen, der erkender, at det offentligheden bedst husker Ligestillingsrådet for i det sidste års tid er, at Dansk Arbejdsgiverforening satte sig imod at lette de stærkt underrepræsenterede kvindelige forskeres adgang til visse stillinger på Roskilde Universitetscenter.

Vetoretten har overlevet sig selv
- Hvorfor må man ikke kønskvotere kvinder ind i forskerstillinger, når man i årevis har kønskvoteret mænd ind på Lærerseminarierne?
"Det ligner heller ikke noget. Ved at give arbejdsmarkedets parter en dispensationsret, der i praksis har udviklet sig til en egentlig vetoret, tillægger man jo arbejdsmarkedets organisationer en hovedrolle. De spiller en rolle, men ikke en hovedrolle. Det vil under alle omstændigheder være fornuftigt at se på sammensætningen af et kommende ligestillingsråd, for hvorfor er f.eks. kun de private arbejdsgivere repræsenteret? Der eksisterer faktisk en offentlig sektor med 6-700.000 arbejdspladser indenfor bl.a. Kommunernes Landsforenings og Amtsrådsforeningens område."
- Og vetoretten?
"Den har overlevet sig selv. Ligesom sammensætningen, der skal være meget bredere."
- Man fornemmer, at nogen mener,at kvindeorganisationerne har for mange repræsentanter?
"Jeg kan i hvert fald godt forstå, hvis mandeorganisationerne slår sig i tøjret, selvom mænd i hvert fald i statistikkerne ikke er voldsomt optaget af omsorgsopgaverne. Det svarer nu ikke helt til de unge fædre, man ude i virkeligheden ser være dybt optaget af deres børn. Men vil mandeorganisationerne med, må man kræve af dem, at de udvider deres interessefelt fra udelukkende at være optaget af retspolitik på børneområdet. Skal mandeorganisationerne anerkendes i den organisationsdemokratiske proces, må de også begynde at forholde sig til ligestilling på områder som arbejdsmarked, uddannelse og forskning."
- Hvad er din forklaring på, at Danmark med hensyn til det ligestillingsorganisatoriske er sakket i den grad bagud i forhold til de øvrige nordiske lande, der både har egentlige ligestillingsministre, ligestillingsombud og administrative enheder foruden de politisk rådgivende?
"Det er et godt spørgsmål... I Sverige har de svenske socialdemokrater et meget stærkt kvindeforbund, der gennem de mange år, Socialdemokratiet har haft ledelsesansvaret, har presset hårdt på - på en efter dansk temperament nok lidt for militant måde. Jeg synes ikke, vi skal overføre modellen direkte, men lade os inspirere."
- Til hvad?
"Til at lade ligestillingen få en stærkere ansvarlighed på det overordnede plan. Selvom alle ministre også i dag er forpligtet til f.eks. at udarbejde handlingsplaner indenfor deres eget område."
- Men ingen tjekker dem?
"Egentlig ikke, nej."
- Anette Borchorst har også kritiseret, at landets regering er uden en formuleret ligestillingspolitik?
"Det kunne være en del af det resultat, arbejdsudvalget nåede frem til. At stille krav om rullende mål for ligestillingsindsatsen."

Tilgodese individuelle behov
- På hvilken måde agerer dit eget ministerium i forhold til mainstreamingstrategien?
"Filosofien i den arbejdsmarkedspolitik, jeg nu har haft ansvar for i fem år, er i højere grad at tilgodese individuelle behov og behovet for opkvalificering. At tage udgangspunkt i, hvor den individuelle person står, er god ligestillings- og kvindepraksis. Og så prøve at få dem kanaliseret ind i uddannelse. Understøttet af uddannelsesorloven, som bruges af flest kvinder - og aldrig af så mange som præcis lige nu."
"Arbejdsministeriet har desuden gjort det til et succeskriterium for de regionale arbejdsmarkedsråd at videreudvikle ligestillingen," siger Jytte Andersen og nævner en stribe eksempler:
I Viborg har man forsøgt at motivere virksomheder til at tænke i kvalifikationer fremfor køn og foreløbig ansat 11 kvinder i mandefag. I Vestsjælland har man under sloganet "Seje sild er håndværkere" via et samarbejde mellem AF og Teknisk Skole forsøgt at spore ledige kvinder ind i mandefag, hvor der var ledige jobs. Og i fire regioner har der været projekter med det formål at lede kvindelige ingeniører ind i lederstillinger. En stor del af de kvindelige ingeniører er nu i arbejde.

Pulje-projekter
Arbejdsministeriets mainstreamingsindsats ligger også indbygget i fordelingen af puljepenge til områder med særlige problemer.
Der er f.eks. en pulje til virksomheder, der ønsker at kombinere øget vækst med et godt arbejdsliv. Her er ligestillingsperspektivet en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. 290 danske virksomheder har profiteret af puljens 104 mill. kr., men fire gange så mange har søgt.
En anden pulje - på 65 mill. kr. - sigter på at opløse "ensidigt gentaget arbejde."
"Gæt hvem det er, der sidder med det og får ødelagt ryg, skuldre og arme," spørger ministeren, der også har en pulje på 20 mill. til en indsats for at undgå løfteskader i omsorgssektoren.
"Heller ikke på den pulje står ordet kvinder og blinker, men det er jo kvinderne, der udfører det pågældende løftearbejde," siger Jytte Andersen.
Arbejdsministeren pointerer, at Danmark bør være et foregangsland på ligestillingsområdet.
"Men det forudsætter altså en stærkere organisation med faglig ekspertise og forskning, der kan sætte en ny ligestillingsdebat i gang om, hvordan vi fordeler magten og æren, byrderne og glæderne og sorgerne," som hun formulerer det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu