Læsetid: 2 min.

Pensionskrigen raser bag kulisserne

20. marts 1998

De 272.000 lønmodtagere i Industriens Pension får arbejdsmarkedets mindste udbetalinger, når de bliver pensionerede

Det aktuelle overenskomstslagsmål mellem Dansk Industri, DI, og CO-Industri om pensionsbidraget har langsigtede konsekvenser.
Pensionsordningen i Industriens Pension vil tidligst være fuldt udbygget i år 2040. Og det betyder, at et medlem, der bliver pensioneret i år 2015 kun vil få udbetalt 12.500 kroner (i 1994-kroner).
Industriens Pension hører til de nye arbejdsmarkedspensioner fra 1989, 1991 og 1993, som omfatter mere end 650.000 lønmodtagere. De er stadig under opbygning:
"Vi begyndte med en bidragsprocent på 0,9 procent, hvoraf arbejdsgiverne betaler to tredjedele. Det er gradvist steget til 3,9 procent fra første marts sidste år. Det skal sammenholdes med, at mange af de andre nye arbejdsmarkedspensioner er oppe på 4,8 procent," siger Erik Adolphsen, direktør i Industriens Pension.
De nye arbejdsmarkedspensioner bliver ofte kaldt ni-procentsordningerne, fordi målsætningen oprindeligt var at få bidraget op på ni procent af lønnen ad åre:
"Men hvor mange år det tager, må du ikke spørge mig om. Det er op til overenskomstparterne. De aftaler bidragsprocenten under overenskomstforhandlingerne og har aldrig aftalt en bestemt udbygningstakt. Og det er lige dér overenskomstkrigen ligger nu," siger Erik Adolphsen.

Lange udsigter
Under alle omstændigheder vil ydelserne fra de ni-procents ordninger, der er under opbygning, være meget beskedne i en lang årrække.
Finansministeriet har regnet ud, at hvis den gradvise opbygning fortsættes med 0,9 procent årligt, vil et medlem, der bliver pensioneret i år 2005 få udbetalt 4.400 kroner om året; et medlem, der pensioneres i år 2015 vil få 12.300 kroner. Og først så sent som i år 2040 er ordningen fuldt udbygget og vil på det tidspunkt give de pensionerede medlemmer omkring 35.000 kroner om året. (Alt sammen i 1994-kroner)
For de "gamle pensionsordninger" ser det helt anderledes ud: Ganske få år efter årtusindeskiftet, kan de første medlemmer gå på pension efter at have indbetalt fuldt bidrag i et helt arbejdsliv, og derfor få udbetalt 70 procent af deres slutløn.
I den offentlige sektor ligger pensionsbidraget typisk på 12 procent. For akademikere indbetales typisk 15 procent af indkomsten i pensionsbidrag.
Som tommelfingerregel skal en akademiker have indbetalt disse 15 procent til sin pensionordning i tredive år for at få 70 procent af sin slutløn udbetalt som pensionist.
Tjenestemandsordningen er en såkaldt tilsagnsordning, hvor tilsagnet om pension som regel svarer til 70 procent af den pensionsgivende løn - altså et niveau som akademikernes.
Sammenlagt med ATP og folkepension bliver disse lønmodtagergruppers økonomiske vilkår for at nyde deres otium derfor ikke væsentligt forringet.
Siden Industriens Pension gik i luften januar 1993 er antallet af medlemmer steget fra 193.000 og 300 millioner kroner i årlige bidrag til at omfatte 272.000 medlemmer og et årligt bidrag på 1,25 milliard kroner. Målt i antal mennesker er Industriens Pension altså langt den største.
Den oprindelige målsætningen om at bidragene til de nye arbejdsmarkedspensionsier skal op på ni procent af lønnen kan imidlertid ændre sig, mener Erik Adolphsen:
"Det hænger på udviklingen. Der er ingen tvivl om, at vores forældres generation havde andre forventninger til pensionen, end vi har. Vore børn får nok endnu større forventninger."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu