Læsetid: 3 min.

Replik

16. marts 1998

Gensplejserne anfører altid, at de kun gør hvad naturen gør, mens økologerne har en lang og nuanceret argumentation

FEEDBACK
I det centrale Østgrønland findes tre arter af Stenbræk. Nathorsts stenbræk (52 kromosomer,) som kun vokser her, befolker tidevandsflader, mens Purpur stenbræk og Sol stenbræk (hver 26 kromosomer), foretrækker henholdsvis klipper og fugtig bund. De tre blomster har altså hvert sit sted - og vi et argument i den hjemlige debat om gensplejsning, økologisk landbrug og det naturalistiske argument.
Helt aktuelt Per Henrik Hansens leder om Landsforeningen Økologisk Jordbrugs nylige seminar om genmodificerede organismer (GMO) og økologisk landbrug. Her spiddes økologerne for uren argumentation, nemlig 'unaturlighed' som argument. Pointen er at økologerne allerede bruger unaturlige organismer, f.eks kromosomfordoblede planter; de kan derfor ikke bruge unaturligheden som argument mod GMO.
Her kommer Nathorsts Stenbræk ind. Den er dannet ved - ganske naturligt - først at krydse Sol- og Purpur stenbræk, og så kromosomfordoble. Kromosomfordobling er en naturligt forekommende ting i planteriget, men ikke i dyreriget, og det - oven i planters evne til at krydse på tværs af artsgrænser - er årsagen til at vore kulturplanter er længere fra deres ophav, end grisen fra vildsvinet, som PHH anfører, og ikke fordi planteforædlerne har været mere unaturlige.
Og så er økologernes pointe slet ikke, hvorvidt kromosomfordobling er naturligt eller ej, men om processen, hvorved de nye organismer skabes er det - og det er gensplejsning ikke. Forskellen er ikke laboratoriet, men at det i naturen er hele organismer, som er evolutionens genstand, ikke gener. Det er hele organismer, som selekterer og selekteres. Regnormen er ikke regnorme-genernes måde at overleve på - som neodarwinisterne gerne ser det - men træernes måde at få træernes blade ned i jorden på, så de kan formulde og blive til træer igen.
Og det er kun én side af sagen, for i virkeligheden er det gensplejserne, der immer anfører, at de kun gør, hvad naturen gør, mens økologerne har en lang og nuanceret argumentation mod GMO - som LØJ præsenterede på seminaret. Økologernes argumenter er, ikke overraskende, økologiske, og her kommer f.eks genetisk monotoni ind. Genmodificerede planter er i kraft af teknikken ekstremt ens, og i kraft af økonomien ekstremt monopoliserende. Det får konsekvenser, og det går stærkt.

Social konstruktion
På to år er det lykkedes splejserne at skabe insekter, der er resistente mod naturens egen insektgift, Bt. Metoden er simpel. Man har indsat et gen fra bakterien B. thüringiensis i bomuld, for at gøre bomulden giftig for insekter. Markedskræfterne sørger for, at netop den bomuld udbredes over så store arealer, at det uundgåelige sker med rekordfart: insekterne bliver resistente, og afgrøden ekstremt sårbar overfor sygdom. I en 'naturlig' bomuldsmark, som efterligner naturen, vil der være stor genetisk forskellighed, og det vil reducere faren for både resistens og katastrofer ved sygdom. Naturen, og økologerne, har et argument, men man skal selvfølgelig vide noget om samme natur, for at argumentet kan udfoldes, og det er besværligt.
Men fortvivl ikke. Der er en for filosoffer og gensplejsere let løsning på det problem. Man skal blot, jvf. den nyeste franske mode på universiteterne og Informations Marie-Louise Kjølbye (2. feb.), udnævne naturen til en 'social konstruktion', sådan i lighed med Gud, menneskeretten, fradragsretten og Islam. Herefter taler vi alle med lige ret.
Forudsætningen for dén konstruktion er alene, at man holder sig langt væk fra naturen, og det skulle ikke volde de store problemer, skiferien i Val du Blaere som mulig undtagelse? Således bestyrket i antropocentrisk selvophøjethed kan vi lære at se bort fra substansen: at naturen lige præcist ikke er en social konstruktion, og at den derfor selvfølgelig har en replik hvad økologisk landbrug og gensplejsede organismer angår.

*Claus Heinberg er lektor og medlem af LØJ's bestyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu