Læsetid: 4 min.

Samfundskrigerisk

20. marts 1998

Information fik sig en snak med samfundskritikeren Stefan Jarl, da han fornylig var i Danmark for at promovere 'Jeg er din kriger'

INTERVIEW
Den 57-årige, svenske filminstruktør Stefan Jarl er en venlig, meget energisk og entusiastisk mand. Ikke nok med at han taler meget og højt, han gestikulerer også med hele kroppen og bliver let begejstret, når han taler om noget, som interesserer ham.
Det er en fysisk fremtoning, der stemmer fint overens med det indtryk af en socialt engageret og samfunds-kritisk filminstruktør, man får gennem hans film.
Stefan Jarl er primært kendt som dokumentarist, og han har haft sine største succeser med de tre spillefilms-lange dokumentarfilm, De kalder os Mods, Et anstændigt liv og Den sociale arv. Lavet med små ti år imellem med start i 1968 følger de tre film den samme gruppe mennesker og deres liv på bunden af det svenske samfund gennem 25 år.
Som de fleste af Stefan Jarls film skabte den hudløst ærlige og pågående trilogi stor furore og politisk debat, hvilket gjorde ham til en både elsket og hadet mand i Sverige. Også Jeg er din kriger, der er Jarls seneste film, er en uhyre politisk og miljømæssigt funderet film, som ikke forfalder til lette løsninger eller kompromisser.
- Er du en meget kompromisløs mand?
"Ja, jeg laver de film, som jeg selv synes, at det er sjovt at se i biografen. Og så skider jeg på, om der kommer folk eller ej. Det mærkelige er, at jeg til næsten alle mine film har haft et kæmpestort publikum. Det er sådan, at når man holder sig til sin egen holdning, så stemmer den ind imellem overens med publikums. Fornemmer publikum, at det er ærligt ment, så bliver man respekteret for det. Jeg siger lige præcis, hvad jeg føler og tænker, og det er der ofte kommet store diskussioner ud af."
- Hænger din popularitet ikke også sammen med, at der traditionelt altid har været (og stadig er) brug for samfundskritikere?

Samfundskritik
"Det er jo egentlig en gammel europæisk tradition. Den findes jo også tydeligt indenfor litteraturen. Jeg synes virkelig, at jeg arbejder i den tradition. Jeg er en del af noget, som jeg selv opdagede som ganske ung. Jeg mødte det på biblioteket derhjemme, hvor der fandtes en fandes masse forfattere som kritiserede deres samtid. Det var ikke kun August Strindberg, men også generationerne før ham, frihedskæmpere. Jeg ser mig selv som en del af den modstandsbevægelse."
"Jeg er din kriger er så meget mindre politisk, fordi det politiske ligger gemt i historien. Men det, drengen i filmen gør, er for de 8-12-årige at komplicere menneskets forhold til naturen, at tingene ikke er helt så entydige, som de ser ud til. Det er en god start for en diskussion. Jeg har fået breve om filmen fra masser af børn."
- Hvad skrev de så?
"Hvordan gik det med ræven? Alt muligt fra den slags spørgsmål til, at de er vrede over, at drengen skyder politimanden, og hvorfor han gør det. Men den allerbedste reaktion, som også var en fantastisk oplevelse, var, da filmen var indbudt til en børnefilmfestival i Syditalien. Der var en jury på 250 børn, som diskuterede filmen i halvanden time, og det var en faaantastisk diskussion. Hvert eneste symbol, hver eneste lille vinkling i historien, alt blev fuldstændigt gennemdiskuteret. Der findes ingen svenske kritikere, der har skrevet så godt om filmen som de her 12-13-årige. Og det viser, at børnefilm af den slags fungerer."
- Det sker ikke så ofte, at der kommer en børnefilm, som er udfordrende for børnenes intellekt, og som ikke taler ned til dem.
"Præcis, og det er jo forfærdeligt. Her er det i stedet de voksne, man ser ned på. Alle de voksne er jo tåber. Politiet er fascister, jægerne er drukkenbolte etc."
- Så det er ikke tilfældigt, at der i slutningen af filmen optræder nogle politimænd i brune skjorter og små, sorte slips?
"Nej, der findes jo ikke sådan nogen i Sverige. Alt er jo set gennem drengens øjne, faktisk udspilles alt i hovedet på ham. Da jeg var lille, havde jeg også en slags hallucinatoriske fantasier. Jeg så mennesker, som ikke fandtes, og jeg har også set en indianer oppe på en klippe. Og det faldt mig ind, at det måtte man da kunne lave en film om. Der findes jo ingen indianere i Sverige, men for helvede jeg har jo selv set én. Så måske udspilles hele filmen i drengens hoved med indianere og gale politimænd."

I socialismens navn
- På MTV kørte på et tidspunkt et slogan: "If you're not part of the solution, you're part of the problem."
"Ja, det er faktisk, hvad filmen handler om. Jeg kan ikke sige det bedre. Alle mennesker stilles jo hele tiden overfor spørgsmål som: Hvad mener du egentlig? Hvor hører du til?"
- Drengen står jo for det gode i filmen, men han gør også onde ting.
"Ja, men sådan har det jo altid været. Dem, der har troet på socialismen, har jo troet på en ideologi, som skulle gøre det bedre for så mange som muligt. Det er jo selve drivkraften. Samtidig med at alle de forbrydelser er blevet begået i socialismens navn. Det er vel godt, at man forsøger at skræmme indtrængerne væk, men er tingene egentlig så enkle?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu