Læsetid: 4 min.

Han satte hælene i

16. marts 1998

De radikales vragede retsordfører Bjørn Elmquist er bekymret for de forslag, regeringen vil komme med: 'Hvem skal nu skubbe på retsreformerne?' Elmquist håber at kunne arbejde videre med sine hjertesager uden for Folketinget, ligesom VS' Preben Wilhjelm har gjort det

"Hvem der skal videreføre den retspolitiske tradition i Det radikale Venstre? Der er ikke nogen umiddelbar kandidat."
Information har talt med de radikales Bjørn Elmquist, der ved folketingsvalget måtte vige sit sæde til fordel for den unge Morten Helveg Petersen.
Bjørn Elmquist siger om sit partis udfyldning af pladsen efter ham: "Elisabeth Arnold havde ordførerskabet før mig, men hun har ikke den tilstrækkelige fokus. Så er der Henrik Svane, han kommer nok ind igen som suppleant for Marianne Jelved, han har været min suppleant i Retsudvalget. Jeg er ikke alt for optimistisk."
- Hvad med de andre?
"Der er Enhedslisten, sådan en som Søren Søndergaard. Ham synes jeg er god. Folk skælder dem ud for at være gammelkommunister. Jeg mener, de har et grundsynspunkt, som jeg må være enig i, som man som radikal må være enig i. Så er der SF, sådan nogle som Margrete Auken og Anne Baastrup."

Bekymret for lovforslag
Bjørn Elmquists pessimisme for de radikales fremtidige retspolitik går videre:
"Det, jeg er mest bekymret for, er, hvad regeringen kan finde på at fremlægge af forslag. Som også folk fra Justitsministeriet har sagt offentligt, har jeg mange gange været den, der satte hælene i, for eksempel for at undgå lovsjusk."
- Hvad er det for kommende lovforslag, du nu er bekymret for?
"Domstolsreformen. Det er meget vigtigt, at domstolene udskilles fra Justitsministeriet. Den indflydelse, som ministeriet har på dommerudnævnelser, skal reduceres ned til nul. Det kan ske ved, at vi får en uafhængig domstolsstyrelse. Den skal ganske vist udnævnes af regeringen, men det skal ske, uden at justitsministeren har valgmuligheder. Det gælder for eksempel et kommende dommerudnævnelsesråd. Der skal kun komme én indstilling, og hvis Justitsministeriet ikke følger den, skal Folketinget informeres, og så kommer der offentlighed. Så undgår vi rævestreger."
- Lovforslaget bortfaldt på grund af valget. Tror du, der vil blive lavet ændringer i det nu?
"Det håber jeg bestemt ikke. Bortset fra det med dommernes biindtægter. De bør være offentlig tilgængelige. Når det ikke kom med, skyldtes det et kompromis i regeringen."

Skandalerne
- Du var også ordfører på lovforslaget om undersøgelseskommissioner i skandalesager; hvorfor gik du ind for lukkede døre?
"Det skal være et både og. Der kan i kommissionens arbejde være noget, der minder om det, man kalder 'indenretlig efterforskning', og så må undersøgelseslederen kunne bestemme, at dørene skal lukkes. Men jeg så helst de åbne døre. Men husk, det forslag, som vi lagde frem, var ikke noget, der var politisk enighed om. Det var kun udgangspunktet for en diskussion."
- Skal en undersøgelseskommission også kunne se på, om der er mulige fejl og forsømmelser fra ministrene og ikke bare fra embedsmændene?
"Ja, også de politiske rævestreger. Bestemt da. Men dér, hvor vi kom i klemme i arbejdet med forslaget om undersøgelseskommissioner, var, at de konservative har lidt af et Tamil-sagssyndrom, og socialdemokraterne - da de kom i regering - har lænet sig kraftigt op ad de konservative."
"Men jeg synes ikke, Tamil-sagen er et skræmmeeksempel. Tværtimod. Jeg har gentagne gange fra talerstolen opfordret de konservatives Hans Engell til at forklare, hvad det var, der gik så galt i Tamil-sagen - udover at den daværende konservative justitsminister begik ulovligheder. Men det svar er det nu op til anden at få ud af Engell."
- Ser du behov for store retsreformer, der endnu ikke er fremsat forslag om?
"Ja, en reform af strafferetsplejen - og straffeloven - presser sig på. Vi skal have Kriminalforsorgen sat på skinner. Jeg så meget gerne et fireårigt budgetforlig, der gør det muligt at tænke langsigtet og investere i bygningsmassen. Nu må vi se, hvem der så presser på. Vi skal ikke have super tight security fængsler. Nej, som også fængselspersonalets forbund har peget på, er det fleksible løsninger, der er behov for. Bygningerne skal kunne skifte fra åbene til lukkede alt efter, hvad der er behov for."
"Og så er der alle småsagerne, hvor ganske almindelige mennesker kommer i klemme; der er mange, der er nødlidende, folk, hvis sager ikke kommer ud af stedet."
- Skal vi klare os uden advokater i de små sager. Det er ikke alene advokaterne - af gode grunde - men også nogle af dommerne bekymret for?
"Dér kan vi lade os inspirere af Norge, af de konfliktråd, de har. Formanden skal ikke være dommer, men blot være én, der nyder tillid i lokalsamfundet. En slags justice of the peace, som de har det i angelsaksiske lande. Og hvis det så går rivegalt, er der domstolene at falde tilbage på."

Som Preben Wilhjelm
Bjørn Elmquist har haft orlov fra sin stilling som journalist på TV-Avisen, mens han har været medlem af Folketinget.
- Vil du opretholde dit folketingskandidatur?
"Ich bin übergefragt, som de siger i Tyskland. Du har spurgt om mere, end jeg kan svare på."
- Kunne du tænke dig at arbejde med retspolitikken uden for Folketinget, sådan som det tidligere VS-medlem Preben Wilhjelm har gjort det?
"Et eller andet sted henne i systemet, ja. Jeg gør mig forskellige overvejelser sammen med folk, der rådgiver mig. Jeg skal jo også tale med min kredsbestyrelse."
- Jae?
"Problemet er, når man brænder for det. To tredjedelessamfundet handler ikke bare om retspolitik. Folk kan ikke se det, før det også rammer dem selv: Registerlov og så videre. Big brother is watching us. Det er ikke bare en problemstilling fra 1960'erne, sådan som nogle siger. Jeg har haft mange henvendelser fra pæne folk, som har stemt konservativt. Først når de selv sidder i saksen, kommer de løbende," siger Bjørn Elmquist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu