Nyrup-regeringens målsætning om at nedbringe skatten for de lavestlønnede, hilses velkommen af økonomiske vismænd. Det er led i bredere europæisk skatteomlægning
BAGGRUND
Regeringen ønsker at sænke skatten for de lavestlønnede, så de altid får en økonomisk gevinst ved at arbejde. Det er hovedpunktet i Nyrup-regeringens oplæg til principperne for den nye, skattereform, og skatteminister Ole Stavad bekræfter overfor Information, at han ønsker at få reformen forhandlet på plads før sommerferien.
Regeringens position er klar:
"Det er urimeligt, når højere skat og aftrapning af sociale tilskud spiser gevinsten for en lavtlønnet, som får et arbejde. Regeringen vil ved en ændring af skattesystemet, boligsikring og daginstitutionsrabat arbejde for, at der er i praksis bliver et socialt skatteloft, så gevinsten ved at arbejde ikke forsvinder," lyder det utvetydigt i regeringsgrundlaget.
Den økonomiske vismand, professor Niels Kjærgaard fra Landbohøjskolen glæder sig over, at Nyrup-regeringen stiler efter at lette beskatningen for de laveste indkomster.
"Hvis man starter med at erkende, at der er et problem, er man kommet langt," siger han.
Men Niels Kjærgard mener ikke det er let at gennemføre et socialt skatteloft, som regeringen foreslår.
"Man skal skrue på mange områder for at få løst samspilsproblemerne. Hvis man f.eks. vil jagte enlige kvinder med friplads i daginstitutionerne, så får man ikke løst incitamentproblemet for ret mange. Og det er svært at sondre mellem folk med en lav timeløn, der ikke har noget incitamentproblem og folk med høj timeløn/kort arbejdsuge, som ikke mangler incitamenter."
- Hvad bør være hovedprincipperne i ny skattereform efter din opfattelse?
"Man skal have løst incitamentsproblemet i bunden af skattesystemet. Man skal styre mere ved hjælp af grønne afgifter, og man skal i
lyset af den internationale udvikling flytte skat til skattekilder som ikke er bevægelige," siger han til Information.
I slipstrømmen
Danmark er det land i Europa sammen Sverige, der har den højeste skatteprocent med godt 50 procent af bruttonationalproduktet, og den danske moms er med 25 procent i den europæiske top. Men den danske skattereform fra 1993 og den nye skattereform bevæger sig i retning af de øvrige europæiske lande på flere punkter:
En større del af skatteprovenuet hentes ind via grønne afgifter, marginalskatterne for arbejdsindkomster sænkes, selskabsskatten sænkes af hensyn til den internationale konkurrence om at tiltrække udenlandske investeringer, og via højere bruttoskatter vil man skabe et bredere skattegrundlag.
En anden økonomisk vismand, professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet bekræfter overfor Information, at den danske diskussion har klare europæiske paraleller:
"Den danske forskydning væk fra personskatter og over til bruttoskatter er inspireret af de andre europæiske skattesystemer. Bruttoskatten er bred, giver mange penge i statskassen, og derfor kan man holde marginalskatten nede. Den skal betales af alle, der arbejder her i landet. Det er en fordel i en økonomi, der bliver mere internationaliseret," siger han.
Nyt focus
"Der er sket et skifte i den internationale skattedebat om, hvad der er de mest presserende skatteproblemer. I slutningen af firserne forsøgte man at brede skattebasen ud og sænke marginalskatterne mere i toppen end i bunden. Men i løbet af halvfemserne har man i mange lande skiftet focus. Man er blevet opmærksom på, at der er behov for at sænke skattetrykket på de lavtlønnede og ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet."
- Hvorfor?
"Fordi disse grupper har haft en høj ledighed, og tendensen er en stigende arbejdsløshed for dem. Man er blevet mere opmærksom på det pres, der udgår fra den teknologiske udvikling og globaliseringen," siger Birch Sørensen.
Han henviser bl.a. til de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, der i et "jobstudie" fra 1994 pegede på, at mange dårligt uddannede borgere i bunden samfundet, enten er blevet fanget i en arbejdsløshedsfælde eller i en fattigdomsfælde.
"I Danmark er det særligt enlige med børn og visse lavtlønnede børnefamilier, der er blevet fanget i fælden," siger Peter Birch Sørensen. Han mener, at det derfor er vigtigt at lette skatten for de lave arbejdsindkomster:
"Her i halvfemserne er man internationalt blevet mere opmærksom på de negative konsekvenser af en høj skat på arbejdsindkomster. Der er især et problem i bunden af skalaen. Men det koster mere at lempe skatterne i bunden, og derfor har det også været svært for politikerne at enes om en model indtil nu."
Jobfradrag
Peter Birch Sørensen er sammen med de øvrige vismænd en varm fortaler for at indføre et beskæftigelsesfradrag også i Danmark. Vismændenes fremlagde sidste år en model, der skulle kunne skabe op imod 25.000 nye danske arbejdspladser. De borgerlige partier i Folketinget har støttet ideen, men Nyrup-regeringen har afvist ideerne med henvisning til at det vil være for dyrt og koste et sted mellem 11 og 13 milliarder kroner.
I andre lande, som bl.a. USA og Storbritannien har man derimod gennemført forskellige varianter af det såkaldte jobfradrag.
"Baggrunden for at man i de to lande har eksperimenteret med et jobfradrag er, at det stigende løngab mellem de højtlønnede og de lavtlønnede opfattes som stadig mere uacceptabelt. Og de lave lønninger i bunden skalaen svækkede samtidig briternes og amerikanernes incitamenter til at gå på arbejdsmarkedet," siger Peter Birch Sørensen. Han mener, at Bill Clintons Working Families Tax Credit i USA i høj grad var et defensivt svar på de mange fattige arbejdere, som markedskræfterne skabte med større indkomstuligheder.
Han synes til gengæld, at de seneste skatteudspil fra den britiske finansminister Gordon Brown, der fra oktober 1999 vil indføre et stort beskæftigelsesfradrag for lavtlønnede familier (Working Families Tax Credit), er meget interessant.
"Det er utroligt spændende. Tilsyneladende vil forslaget både gøre noget ved fattigdomsfælden og arbejdsløshedsfælden. Man vil dels give folk flere incitamenter til at gå i arbejde og samtidig vil man fjerne nogle af de såkaldte samspilsproblemer, og aftrapper forskelle sociale ydelser, når folk øger indkomsten."
