Læsetid: 4 min.

Hvad skovsøen gemte

28. marts 1998

Jayne Anne Phillips udforsker børns hemmeligheder i en amerikansk spejderlejr i den hede sommer 1963 før Kennedy blev skudt - dengang Ulrik Høj m.fl. mener verden endnu ikke var af lave

NY BOG
Når Ulrik Høj fra Weekend-Avisen skal fremstille, hvad de sidste 30 års kvindefrigørelse har frarøvet os, så henviser han altid til noget i retning af "hjemme i Silkeborg i 50'erne under mors skørter" - tryggere sted kan ikke tænkes.
Selv om Jayne Anne Phillips roman I ly af træerne har en amerikansk baggrund, så viser den på mere almen vis, at der også dengang kunne være mere utryghed i barnesind, end der drømmes om i Højs filosofi.
Årsagen var ikke, at mor gik på arbejde, men at livet dengang også havde sine omkostninger, når det blev levet i en atmosfære af løgne, fortielser, dobbeltmoral, kommunistforskrækkelse og kristentro med flammesværd.
Det lyder meget bastant, men nu skal man ikke tro, at en af Amerikas største nulevende stilister falder i dén grøft og bliver groft reduktionistisk. Pointen er tværtimod, at hendes minimalistiske og modernistiske prosa åbner døre til uventede afkroge af menneskesindet, så det liv, der kunne virke trygt og normalt, bliver sat i relief.
Handlingen, der er elementært spændende og overraskende, udspiller sig i en sommerlejr udelukkende for piger et sted i West Virginias bjerge. Det eneste hankøn er en ung mand, der skal blæse i kornet til flagsamling morgen og aften, den religiøse økonomas søn på otte og nogle rørlæggere, som arbejder i dalen. To venindepar med helt 'normale' familier fra den nærliggende provinsby kommer denne sommer ud for nogle oplevelser, der får karakter af et overgangsritual, en indvielse i tilværelsens skjulte og grumme sider.

Hemmeligheder
Selv bærer de på hemmeligheder. Den ene pige er bedste veninde med datteren af sin mors tidligere elsker. Han begik selvmord. Pigen ved godt hvorfor, for hendes mor har brugt hende til 'skraldespand' for sin følelsessvingninger, men hun kan ikke fortælle den faderløse veninde om årsagen. Måske kender veninden allerede grunden.
Pigens ældre søster Lenny er bedste veninde med Cap, hvis mor er stukket af. Cap bruger Lenny som stand-in i sine eksperimenter med grænserne til voksenlivet.
Pubertetspigerne strejfer omkring på de skovklædte bjergsider sammen med økonomaens lille dreng. Hun og drengen har netop fået mand og far hjem fra fængslet. Han er et skadet menneske, der er drikfældig, voldelig og uterlig overfor drengen; noget drengen ikke tør fortælle til nogen.
Denne tugthusfange har i al hemmelighed fået følgeskab af en religiøst besat ung mand, som han har plaget livet af i fængslet og som nu har slået sig ned i et skur ved en nærliggende skovsø. Hvorfor bliver ikke klart, men det antydes, at den unge mand ikke kan leve uden sin tidligere aggressors nærvær.

Traumatisk
Konstellationen af pigerne, kornetspilleren, drengen, faderen og den unge mand fra skuret udvikler sig til et farligt spil, som står i skærende kontrast til lejrlivets opbyggelige rutiner af nationalistiske kulturarvstimer, aftensmadstaler og sange ved lejrbålet.
Phillips viser, at i dette univers, hvor den pæne overfalde kun brydes af dårlige bordmanerer, og hvor de hemmelighedstyngede børn ikke kan finde udveje for at lette deres hjerter, kan problemerne hurtigt eskalere til vold og død - og hemmelighederne blive af en sådan art, at de aldrig kan røbes uden at de for altid vil ødelægge den pæne overflade.
Hemingway skrev som bekendt i en stil, hvor kun en tiendedel af historien kan aflæses direkte og man må gætte sig til resten. Phillips dykker ned under overfladen og prøver at finde ord for det, der ikke kan siges. I denne roman har hun fundet et sprog, der kan udtrykke, hvordan det er at leve med hemmeligheder, fordi de tilsyneladende er for vanskelige og upassende til at samfundet kan bearbejde dem.
Hun viser, hvordan forældres åndelige eller fysiske overgreb virker på børnenes tanker, og hun stiller indirekte spørgsmålet, hvad den enkelte og samfundet gør og bør gøre ved 'det virkeligt onde'.
Og som så ofte før i amerikansk litteratur er der pga. dobbeltmoralens fordrejninger ikke langt til, at det ulykkelige svar bliver, 'selvtægt'. Phillips har, som hun også viste det i romanen Maskindrømme, om Vietnamkrigen og en amerikansk families traumer, et meget skarp blik for de mere destruktive sider af amerikansk kultur og selvforståelse.
Phillips' stil er tør og klar som Hemingways, men hun kan i højere grad accelerere tempoet, så sproget bliver spændingsmættet. Hun har også en forkærlighed for at gå ind i mærkelige white trash-typer og med et sprog på kanten af poesi sætte ord på deres rablende indre universer.
Jayne Anne Phillips er en af Amerikas mest stilistisk ambitiøse og indsigtsfulde unge forfattere, og hun har fundet en værdig oversætter i Lise Rifbjerg.

*Jayne Anne Phillips: I ly af træerne, oversat af Lise Rifbjerg, 308 s. 295 kr. Gyldendal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her