Læsetid: 4 min.

Min skrift er min krop

24. marts 1998

Iselin C. Hermann debuterer stilsikkert med brevroman fra erotikkens lystfyldte, lufttomme rum

NY BOG
Den roman, som Iselin C. Hermann (f. 1959) debuterer med i dag under titlen Prioritaire, er først og fremmest meget stilsikker. Den er også luftig. Så luftig som et artist-nummer på trapez under cirkusteltets kuppel. For det kærlighedsforhold, som her udfoldes imellem to forelskede brevskrivere, udfoldes kun på skrift. Det er skrift. Delphine Hav, dansk, ung kvinde og Jean Luc Foreur, ældre fransk maler, har aldrig mødt hinanden. Hun har set et af hans malerier, hun bærer det med sig "et sted under huden, der hvor kødet begynder at blive flydende," og skriver til maleren med tak:
"Selv om jeg ikke ejer det, er billedet mit."
Fra dette flydende sted holdes korrespondancen bevægelig: alle tyngende detaljer om hverdagsliv er gjort få, henkastede i brevenes univers. Adspurgt om sin alder svarer Delphine med en blanding af ubestemthed og afdækning:
"Jeg er gammel nok til at ryge cigaretter, men for ung til at være bange for konsekvenserne. Jeg er gammel nok til at føde børn, men for ung til at være moder. Jeg er for gammel til at springe en nats søvn over, men for ung til at sove middagssøvn." Osv.
Maleren sender et udstillingskatalog med to portrætfotos, et af den unge, et af den ældre Jean Luc. Delphine sender ingenting, dertil har hun funderet for meget over det, et fotografi ikke viser.

At blive til i skriften
I princippet er de to som næsten blanke projektionsskærme for hinandens længsel. En ung Hun og en ældre Han. Som afsender, modtager, besvarer, føjer sin stemme til, lader sin stemme afvige, bliver tavs. Som De forfører, klæder af, berører, slikker, stryger, elsker, foretager en (bogens bedste) kærlighedsrejse til et hotel i Malmö ingen af dem nogensinde har været på.
Vi er på grænsen - eller over den - til den raffinerede sjæleligt-kødelige pornografi, hvor afstanden og ubestemtheden driver lidenskaben - og i sidste ende den skrivende selv frem. Hvad der dybest set er begærets mål, kan der kun gisnes om. At elske og
genelskes eller at blive synlig for sig selv, at blive til i skriften:
"Mit sprog er som min tunge som slikker dig, mine sætninger er mine hænder som kærtegner dig, at skrive til dig er som at berøre dig. Hvis jeg skulle blive tavs, ville jeg ikke længere have nogen krop."
Sådan taler Delphine, den drivende, som efterhånden bliver til vanvid besat, af noget, der begyndte som en leg. Gennem halvandet år følger vi den stigende forelskelse (i hvad? i hvem?) indtil denne boble af sublimeret begær må udløses i det store, farlige: Virkelighedens fysiske møde med virkeligheden døden, afsløringen, som ikke skal røbes her.
Kendere af moderne narrativ teori vil ane med hvilken træfsikkerhed denne roman passer til begreber som "det narrative begær" eller "skriftens tomme pladser" og måske ligefrem glæde sig over at kunne deres Peter Brooks eller Wolfgang Iser.
Spørgsmålet er, om man også som læser føler sig udsat for for meget af et kunststykke. Hensat i skriftens langstrakte tomrum, spist af med luftsteg og vindfrikadeller? Ja, det er spørgsmålet. Blandt andet nok et spørgsmål om (erotisk) temperament.
Teksten inviterer til at blive værdsat netop som et kunststykke med pointeret finale. Og kan man bruge ordet professionelt om balancekunst i disse regioner, så er det fristende at gøre det. For der balanceres netop professionelt teksten igennem over talrige afgrunde: den, der hedder kitsch, den der hedder meta-fiktion, den der hedder lækker, begavet dame-erotik. Disse afgrunde nærmer Iselin C. Hermann sig jævnligt på en ret faretruende måde. Men hun ender med at redde sig i land. Og det skyldes hendes Delphine, som i al sin skrift-betyngede eksistens formår at trænge igennem som en stemme, der ikke kan tilhøre en hvilken som helst yngre Hun, men er levende, lidenskabeligt, velskrivende til stede i sin tekst.
Der er noget altmodisch over både form og projekt, og det er sin sag at ny-tænke og ny-formulere et stof, hvis tematiske bestanddele er: Kærlighed-sublimering-fantasi-kunst-virkelighed-masker-erotik-død. Den nationale litteratur har afsøgt terrænet flittigt igennem hele det 19. århundrede, og vi har oven i købet fået en original da capo hos Karen Blixen.
Når Iselin C. Hermann holder balancen, så hænger det sammen med hendes talent for at grave ned under mønstrene og skrive denne meget levende kvindelige brevskrivers skrift frem.
Garderinger og raffinement er der næsten for meget af i denne debut. Men der er altså også liv et sted dernede bag skriften. I Delphine. Det gad man godt se udfoldet, det liv, i et kommende forfatterskab af mere kød og mindre skrift. Men som det er, er det ikke noget ringe kunststykke.

*Iselin C. Hermann: Priori-taire. Roman. 182 s., 198 kr. Munksgaard/Rosinante. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her