Læsetid: 4 min.

Skyder De Grønne sig selv i foden?

27. marts 1998

Den interne splittelse hos De Grønne blev yderligere understreget under gårsdagens tyske ratificering af NATO's udvidelse mod øst

BERLIN - Den interne splittelse hos Bündnis 90/De Grønne fik en ekstra tand under gårsdagens tyske ratificering af NATO's udvidelse mod øst. Her stemte 14 fra den såkaldte "Realos"-fløj, realisterne under ledelse af Joschka Fischer, for udvidelsen, mens seks fra den mere fundamentalistiske pacifist-fløj - de såkaldte "Fundis" - under ledelse af Jurgen Trittin, stemte imod. 25 undlod at stemme.
Ratificeringen af NATO-udvidelsen blev dog vedtaget med stort flertal med stemmer fra SPD, CDU/CSU og FDP - 555 stemte for, 37 imod, mens 30 undlod at stemme.
At De Grønne er splittede over et spørgsmål som NATO-udvidelsen bør ikke komme bag på nogen. Det har de altid været. Men at partiets forbundsdagsmedlemmer ikke undlod at stemme ved NATO-ratificeringen, som det ellers oprindeligt var aftalt, er bemærkelsesværdigt.
Striden i De Grønne brød ud i lys lue under partikongressen i Magdeburg for godt tre og en halv uge siden, hvor det mislykkedes at opnå et forlig mellem de to fløje.
Forliget lød, at hvis Trittin kunne få Fundis-fløjen til at acceptere, at man i valgoplægget for 1998 på den ene side principielt set afviste tysk deltagelse i fredsskabende militære aktioner, men på den anden side benævnte SFOR's operation i Bosnien som "fredsbevarende" og dermed tillod fortsat tysk medvirken, så ville Fischer til gengæld sørge for, at "realisterne" - der dominerer de grønne medlemmer i forbundsdagen - ville undlade at stemme ved den tyske ratificering af NATO's udvidelse mod øst.
Forud for partidagen undlod Fischer-fløjen - som gestus til Trittin - oven i købet at stemme ved den tyske ratificering af Amsterdam-Traktaten.
Studehandelen i Magdeburg gik dog i vasken, da partikongressen med 275 mod 274 stemmer forkastede forliget og vedtog venstrefløjens valgoplæg.
Et valgoplæg, der kun vanskeligt går i spænd med den potentielt fremtidige socialdemokratiske regeringspartner SPD. Oplægget var desuden startskuddet til, at partiet igen kastede sig ud i den interne strid, det har været præget af siden opkomsten i midt-firserne.

Fem D-mark literen
Mest opsigtsvækkende er nok forslaget om at forhøje benzinprisen til fem D-mark pr liter, godt 19 kroner. En forhøjelse, der skal ske over en ti-årig periode og iøvrigt forudsætter en økologisk omlægning af skattesystemet, bortfald af vægtafgiften, samt en teknologisk gevinst i form af at bilerne til den tid ifølge De Grønne vil kunne køre 100 km på tre liter benzin. Problemet er, at sloganet om "fem DM pr liter" kommer samtidigt med, at partiets medlem af forbundsdagens turisme-udvalg, Halo Saibold, har foreslået, at tyskerne kun hvert femte år bør kunne tage på udlandsferie med fly.
Følgen var, at fem-tallets provokations-effekt fuldstændigt har overtrumfet forslagenes medfølgende forudsætninger - og det i et land, der i den grad elsker både biler og udlandsrejser.
Resultatet kom da også prompte. Under søndagens kommunalvalg i Schleswig-Holstein mistede partiet omkring 1/3 af sine vælgere. På landsplan er det gået to procent tilbage siden kongressen i Magdeburg og ligger nu på omkring 6.5 procent af stemmerne. Spærregrænsen på fem procent er således ikke langt borte.
Næste signal kommer den 26. april, hvor der skal være valg i delstaten Sachsen-Anhalt. Her kom de med 5,1 procent af stemmerne i 1994 akkurat ind i landdagen.

Nedlæg NATO
Den største politiske udfordring ligger imidlertid på det udenrigspolitiske område, hvor De Grønne har bevæget sig tilbage i retning af sine rødder i 80'ernes fredsbevægelse.
Valgoplægget forudser her en langsigtet nedlæggelse af NATO, en halvering af det tyske Bundeswehr over fire år, med yderligere efterfølgende nedskæringer, samt en ophævelse af værnepligten. Den ensidige tyske udmeldelse af NATO, som lå under hånden i tidligere udkast, er dog helt borte.
Også hvad angår EU-integrationen, trækker De Grønne nu i bremsen. Hvor man før var langt mere Euro-føderalistiske i tonen, hedder det nu, at "Den tyske forbundsstat lader sig ikke overføre til europæisk (overstatsligt) niveau.
Bündnis 90/De Grønne ønsker et nyt forbund af stater (Staatenverbund), i hvilket indgår elementer af statsforbund og forbundsstat". Samtidig afviser De Grønne en videre integration i retning af en "EU-militærmagt". Til gengæld ønskes en opprioritering af OSCE og FN, der skal udstyres med "multinationale fredsbevarende enheder".
På hovedparten af de ovennævnte punkter kan der forudses store problemer i forhold til en regeringskoalition med socialdemokraterne.

*TEMA
En åbenlys splittelse hos de Bündnis 90/De Grønne mellem fundamentalisterne og realisterne sætter igen spørgsmålstegn ved De Grønnes regeringsduelighed.
Vil stridighederne hos De Grønne spænde ben for en rød-grøn koalition mellem Socialdemokraterne og De grønne allerede inden det tyske forbundsdagsvalg i september.
Vi sætter på denne side fokus på splittelsen hos De Grønne og den socialdemokratiske kanslerkandidat Gerhard Schröders grønne dilemma.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her