El Niño mister styrke, og klimatologerne er begyndt at evaluere både vejrfænomenet og egne forudsigelser
96/97-udgaven af klimafænomenet El Niño falder langsomt i styrke. Mange dele af Verden påvirkes dog stadig af fænomenet
I Florida døde der mindst 39 mennesker sidste weekend under dette års hidtil værste orkan, som tilskrives El Niño.
I Peru kunne man samtidig berette, at enorme skybrud siden december har dræbt over 200 mennesker og gjort omkring 200.000 hjemløse. Der er derfor langt til normale tilstande for de mange af Jordens klimasystemer, som er blevet påvirket af El Niño. Alligevel synes det værste at være overstået, og klimatologerne er så småt begyndt at evaluere El Niño - og deres egne forudsigelser.
Dommen over El Niño er ikke krystalklar: Man kan ikke helt enes om det er den største eller blot én af de største.
Mere enighed hersker der om vejrforskernes spådomme: De passede i det store og hele, med enkelte smuttere - blandt andet i det sydlige Afrika.
Stor, større, størst
El Niño-fænomenet begynder med en stigning i vandtemperaturerne i det tropiske Stillehav. Det medfører manglende nedbør i Australien og Sydøstasien, og alt for meget af samme i de vestlige dele af Syd- og Nordamerika.
Resten af Jordens klimasystemer påvirkes også - men i varierende grad.
El Niño, som dukker op med tre til otte års mellemrum, har været kendt i flere hundrede år. Af de El Niños, som har optrådt, mens man systematisk har registreret temperaturer og andre vejrdata, var den som hærgede i 82/83 den hidtil værste. Men allerede tidligt på efteråret '97 - før effekterne for alvor satte ind - spåede mange, at vi ville opleve den hidtil største El Niño. Men hvordan måler man størrelsen på et vejrfænomen?
Nogle mener, at det længden, der gør det. 96/97-udgaven startede et par måneder før alle de andre store El Niños, og skulle dermed også være nummer et. Men de fleste vil nok mene, at temperaturen - ydelsen - er den afgørende faktor, når regnskabet skal gøres op. Temperaturer kan dog også måles på mange forskellige måder og steder, så et resultat med to streger under kan klimatologerne ifølge Dan Cayan fra USA's Geologiske Undersøgelser desværre ikke give. "På nogle måder er denne El Niño meget, meget imponerende," siger han til The Boston Globe.
"Havtemperaturerne er meget bemærkelsesværdige i troperne, men med hensyn til atmosfæren, så virker det som om 82/83 var kraftigere. Når vi lægger det hele sammen, så var 82/83 århundredets begivenhed."
Svære forudsigelser
Nogle forskere mener, at de sidste par årtiers kraftige El Niños, skyldes den globale opvarming af atmosfæren. Klimatologen Michael Glantz skriver i en FN-rapport, at man normalt ville forvente, at de seneste El Niños - med deres store frekvens og intensitet - kun optræder en gang for hver 2.000 år. "Det åbner for den mulighed, at El Niño-forandringerne delvis skyldes de stigende mængder drivhusgasser i atmosfæren," siger han.
Det er dog svært at eftervise den slags påstande. Dan Cayan, som er leder af Afdeling for Klimaforskning på Scripps Instituttet for Oceanografi i San Diego, USA, mener, at der måske er noget om sammenhængen mellem drivhuseffekten og styrken af El Niño. Men det er svært at eftervise i et kontrolleret videnskabeligt eksperiment.
Det er netop det store problem for klimaforskningen: Forskerne arbejder med et næsten uendelig komplekst system påvirket af et næsten uendeligt antal faktorer. Derfor mener nogle klimatologer, at det er umuligt, at spå om klimasystemernes udvikling meget længere frem end de fem dage, som de daglige vejrmeldinger strækker sig. Herhjemme har Axel Wiin Nielsen, som er professor emeritus i geofysisk ved Københavns Universitet, rettet nogle heftige angreb på de store komplicerede modeller, som klimatologerne bruger til at analysere vejrsystemerne med.
Han mener, at man hverken kan bruge modellerne til at sige noget om drivhuseffekten eller til at spå om fænomener som El Niño, der godt nok ikke virker over flere tiår - ligesom drivhuseffekten - men alligevel langt overskrider den mere eller mindre magiske grænse på fem dage.
Hans modstandere, som er i overtal og blandt andre tæller Eigil Kaas fra Danmarks Meteorologiske Institut, fremfører omvendt, at man netop med El Niño har bevist at klimamodellerne holder vand. Allerede i efteråret påpegede Kaas, at El Niño pænt udviklede sig som klimaforskernes modeller havde forudsagt.
Nu har El Niño så toppet i denne omgang og udviklingen i vejrsystemerne har vist sig at følge klimatologernes forudsigelser - i hvert tilfælde i Amerika, Asien og Australien. I USA var man for et par måneder siden godt nok ved at tro, at man var kommet til at råbe 'ulven kommer' til befolkningen, men de kraftige storme, som begyndte i slutningen af januar, har bragt ulven med sig, og nu spiser den både på øst- og vestkysten.
Tog fejl af Afrikas vejr
I Afrika blev udfaldet et andet end forventet. I den sydlige del af kontinentet forudsage klimatologerne, at der ligesom i Australien og Sydøstasien ville opstå massiv tørke. Men spådommene holdt ikke stik. I november regnede FN's Verdens Fødevareprogram (WFP) med, at fem millioner mennesker ville komme til at lide under tørken, men nu har man droppet den planlagte nødhjælp, der ville have kostet over en milliard kroner. WFP regner med, at der vil opstå mindre mangler på korn i Zambia, Malawi og Lesotho, men det er normalt for disse lande, og underskuddet vil kunne dækkes med forsyninger fra Sydafrika og Zambia.
Længere oppe i Afrika, i blandt andet Tanzania og Kenya, har man til gengæld været ramt af store oversvømmelseskatastrofer.
Den britiske regering har netop vedtaget en nødhjælpspakke på omkring 30 millioner kroner til den gamle koloni Tanzania, hvis vejsystem er brudt fuldstændigt sammen under skybrudene.
De store oversvømmelser i de østafrikanske lande bliver af mange også tilskrevet El Niño - men det er i virkeligheden rent gætværk. Som Cayan udtrykker det: "Alt er forbundet med alt i atmosfæren, men jeg synes, det er at strække det lidt for meget, når også vejrfænomener som Canadas isslag tilskrives El Niño". Han minder om, at der også sker ekstreme vejrbegivenheder, når det ikke er El Niño-år.
Uenigheden gælder også, hvor længe denne El Niño kommer til at vare. I øjeblikket er de dybe havstrømme i Stillehavet ved at køle ned, men de øverste lag er stadig varme og påvirker dermed atmosfæren.
Budene på en endelig tilbagevenden til normalt vejr - med alt hvad det bringer af solskinsdage og orkaner - ligger mellem to og ti måneder.phy
