Læsetid: 3 min.

Stadig flere kvindelige forskere

7. marts 1998

Men 61 pct. af de opslåede adjunkt-, lektor- og professorstillinger er uden kvalificerede, kvindelige ansøgere

Hvis kvindelige forskere bedømmes kvalificeret til en adjunkt-, lektor- eller professorstilling, får de i halvdelen af tilfældene den opslåede stilling.
Også selvom tre-fire gange så mange mandlige kolleger, der er vurderet lige så kvalificerede, søger den samme stilling.
Det er det overraskende resultat i undervisningsminister Ole Vig Jensens netop offentliggjorte rapport om kønsfordelingen i de faste videnskabelige stillinger på landets universiteter.
Resultatet kan tolkes i to retninger, mener konsulent Bertel Ståhle fra UNI-C, der har udarbejdet redegørelsen: Enten får flere kvinder - set i forhold til ansøgertallet - stillingen, fordi de først søger, når de er bombesikre på at blive bedømt kvalificeret. Eller også praktiseres der en "enten bevidst eller ubevidst tendens til positiv særbehandling."
Mere specifikt gik i 1995-96 51 pct. af 72 adjunktstillinger med både kvindelige og mandlige ansøgere til en kvinde. 37 adjunktstillinger blev altså besat med en kvinde.
Af 81 lektorater med både kvindelige og mandlige kvalificerede ansøgere, gik 54 pct. til en kvinde. 44 lektorater blev altså besat med en kvinde.
I professorkategorien var kønsforelingen i nyrekrutteringen ikke overraskende helt anderledes skæv: Af 30 professorater med kvalificerede ansøgere af begge køn fik kvinderne kun 27 pct. af stillingerne. Mere præcist otte.

Ingen revolution
Ingen - heller ikke Bertel Ståhle - vovede dog på et pressemøde i Undervisningsminiseriet fredag at indvarsle en kønsmæssig revolution på området. Bl.a. fordi fremgangen skal eksponeres umanerligt mange gange for at skabe lighed i universitetsverdenen.
Kvinderne får stadigvæk kun 26,6 pct. af de opslåede stillinger. Mens mændene sætter sig på 73,4 pct. En forklaring er, at kvinderne simpelthen ikke søger.
61 pct. af de opslåede stillinger, der er med i undersøgelsen, blev således besat uden en eneste kvalificeret kvindelig ansøger. 61 pct. af stillingerne blev altså besat med mænd uden reel konkurrence fra kvinder. Kun 15 pct. af stillingerne blev besat af kvinder uden konkurrence fra kvalificerede mænd.
I realiteten var - konkluderer Ståle - kun 24 pct. af de opslåede stillinger til fri fordeling mellem kønnene.

Kønskvotering
- Hvis der skal rokkes mere bastant ved kønsfordelingen, skal det tilsyneladende gøres mere attraktivt for kvinder at søge universitetsstillinger?
"Ja, hvis man ser overfladisk på materialet. Hvis man går dybere, vil man se, at det i højere grad er et tidsspørgsmål. I Danmark er antallet af forskeruddannede kvinder forholdsvis lavt. I 50'erne udgjorde kvindere ti pct. af kandidaterne - i 60'erne 20 pct. men i 80'erne lå tallet stadigvæk kun på 30 pct. Det er der ikke så meget at gøre ved," siger Bertel Ståhle.
Det synspunkt er både lektor Hanne Nexø Jensen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, og forskningsminister Jytte Hilden (S) - med den sidstes formulering - "lodret uenig i."
"Engang imellem må man være brutal og sige, at vi aldrig kommer ud af suppedasen med de manglende kvinder, med mindre vi foranstalter nogle positive særforanstaltninger. Hvis vi f.eks. ønsker flere kvinder indenfor det naturvidenskabelige og tekniske område, må der kønskvoteres," siger Hilden.

Uforståelig optimisme
Og Hanne Nexø Jensen siger, at de få ansøgere til hver stilling tyder på, at stillingsopslagene er for snævert defineret:
"Vi står overfor et generationsskifte på universiteterne, og hvis miljøet ikke bare skal reproducere sig selv, må de opslåede stillinger formuleres, så kvinderne har en chance. Hvis stillingerne skal erstattes med mennesker, der ligner dem, der har dem i dag, er sandsynligheden for, at det bliver mænd, stor. Ikke fordi de er mænd, men fordi de arbejder indenfor de emneområder," siger hun.
Ligestillingsrådet forstår ikke den optimistiske tone i Undervisningsministeriets pressemeddelelse og hæfter sig ved, at de ny tal viser, at "der stort set ikke er sket noget" siden 1996.
"Det er dybt problematisk, at datamaterialet ikke er blevet tilgængeligt for en uafhængig analyse, som bl.a. Ligerstillingsrådet flere gange har opfordret til," siger Ann-Dorte Christensen, der er kvindeforskernes repræsentant i Ligestilingsrådet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her