Læsetid: 3 min.

'Et sundt land med utilfredse borgere'

11. marts 1998

Tyskerne beskæftiger sig kun lidt med det danske valg - bortset fra en undren over valgkampens fremmedfjendske tone

Berlin
Det, man først og fremmest hæfter sig ved i de tyske mediers dækning af den danske valgkamp, er, hvor godt det i Danmark går økonomisk.
"Rasmussen er vel den eneste regeringschef i Europa, der om sit lands økonomi kan hævde at have halveret arbejdsløsheden indenfor regeringsperioden", skriver den konservative Frankfurter Allgemeine Zeitung. Statens finanser er sanerede, den danske økonomiske vækst hører til Europas højeste. Landet opfylder med lethed Møntunionens konvergenskriterier - selv om det slet ikke ønsker at være medlem, skriver avisen, og konstaterer, at der derfor egentlig ikke er så meget at debattere om i valgkampen.
Erhvervsavisen Handelsblatt kalder valgkampen en "velfærdsvalgkamp", man burde misunde i Europas andre hovedstæder. Danmark har ingen af de problemer, Tyskland er hjemsøgt af: Massearbejdsløshed, angst for manglende pension, økonomisk stagnation - hvorfor valgkampen ifølge avisen handler om, hvem der kan pakke det gode budskab pænest ind.
"Valgkamp i Danmark er en duel mellem Nyrup Rasmussen og Ellemann-Jensen", der konkurrerer om at "rejse landet rundt og med stort set samme ordvalg love vælgerne udbygning af sygehus- og plejehjemssektoren," skriver avisen. Heller ikke ugeavisen Die Zeit ser nogen synderlig forskel mellem Socialdemokratiets lovord og de borgerlige partier. Når Socialdemokratiet har fået tildelt en noget usikker position, skyldes ifølge Berliner Zeitung, at partiet har manglet et "slagkraftigt tema" i en kort valgkamp, der "stadigt oftere er gledet i populistisk retning".
Hvilket har resulteret i, at "man søger efter syndebukke, hvor der egentlig ikke findes nogen synd", som Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver.

Fremmedfjendsk tone
Fælles for de tyske aviser er en undren over, hvordan det "højre ekstreme Dansk Folkeparti" (ugemagasinet Focus) med sine "gammelkendte udlændinge-fjendske paroler" (Handelsblatt og Die Zeit) har kunnet ændre tonen i dansk politik i en retning, der for få år siden ville have været alt andet end stueren.
Her fæster den social-liberale Frankfurter Rundschau sig ved, at Uffe Ellemann-Jensen på den ene side hævder, at Dansk Folkeparti ingen indflydelse vil få på hans regerings politik, mens han på den anden side "kraftigt har nærmet sig det yderste højres xenophobiske tone".
Den venstreorienterede Die Tagezeitung finder flygtninge-diskussionen "paradoksal", da "landets flygtningepolitik allerede er så stram, at enhver videre skærpelse vil bringe den i konflikt med FN's flygtningekonvention". Desuden undres avisen over, at fire af landets 11 partier har et tydeligt "luk grænserne" stående i deres valgproggram. Ikke mindst fordi den mest omdiskuterede grænse er grænsen til Tyskland. Et land - der for de fleste tyskeres vedkommende - fremstår som et velordnet og nogenlunde gennemreguleret samfund, hvor myndighederne nok selv kan kontrollere ind- og udvandring.
Så væsentlige medier som ugeaviserne Die Woche (torsdag) og de politiske magasiner Stern (torsdag) og Der Spiegel (mandag), ja, selv det rimeligt udlandsorienterede dagblad Süddeutsche Zeitung havde dagen før dagen ikke bragt nogen historie om valget. Det samme gjaldt for tv og radio.
Hvad de tyske medier angår, eksisterer Danmark eller "vores internationale rolle" - som udenrigsredaktionen så smukt udtrykte det, da de bad om historien - normalt stort set ikke. Danmark er for tyskerne flest ferielandet, hvor alle var som små, holdende mor eller far i hånden. Landet med de uendelige, rene, uforstyrrede strande, og jo, så husker man et eller andet om, at vi stemte os ud af EU for nogen år siden.
Havde det været Sverige, der afholdt valg, havde det straks været noget andet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her