Læsetid: 2 min.

Sytten dage til D-dag i Grundlovvsagen

20. marts 1998

Mandag den 6. april klokken 12.00 afgør Højesteret, om Poul Nyrup Rasmussen brød Grundloven i forbindelse med Maastricht-traktaten i 1993

GRUNDLOVSSAGEN
Bag lukkede døre og med sagsmateriale til op til over ørerne er 11 højesteretsdommere nu i fuld sving med at votere i Grundlovssagen.
"Sagen er nu optaget til doms, og dommen vil blive afsagt mandag den 6. april klokken 12.00," meddelte højesteretsdommer og retsformand Mogens Hornslet som afslutning på gårsdagens retsmøde.
Dermed kunne advokaterne efter 11 teksttunge retsmøder afklæde sig retskåberne, forlade Højesteret og træde ud i Prins Jørgens Gård, slæbende på sagsmaterialet i kufferter så tunge, som påtænkte de at tilbringe ventetiden med en længere charterrejse.
For ventetiden er lang. 17 dage må sagsøgerne, advokaterne, regeringen og dens embedsmænd vente på afslutningen af den næsten fem år gamle sag.
En afslutning, der enten eftertrykkeligt kan mane den påstand i jorden, at tiltrædelsen af Maastricht-traktaten i 1993 var et brud på Grundlovens bestemmelser - eller som kan få endnu helt uoverskuelige konsekvenser for det danske medlemskab af EU.
Valget og ansvaret er de 11 højesteretsdommeres. Og det er vel at mærke første gang i danmarkshistorien, at Højesteret skal tage stilling til, hvilke grænser Grundlovens paragraf 20 sætter for Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet.

Nyrups signatur
Formelt drejer sagen sig om en underskrift: Statsminister Poul Nyrup Rasmussens. Det var nemlig hans underskrift på Maastricht-traktaten, der den 17. maj 1993 fik "12 bekymrede borgere", som de konsekvent kaldte sig, til at anlægge sagen om grundlovsbrud.
Og flere af dem var da også i Højesteret i går. Men sagen har for længst mistet sit folkelige tilsnit og er blevet en uforfalsket "juristernes sag" - udspillet på et niveau, så de opmærksomt lyttende miner blandt tilhørerne hurtigt har forvandlet sig til tomt stirrende blikke.
Tilhørerne og de 11 højesteretsdommere har ikke set skyggen af tidligere tiders voldsomme konfrontationer mellem sagsøgernes advokater og kammeradvokaterne, der repræsenterer Poul Nyrup Rasmussen.
Til gengæld har de lyttet til lange oplæsninger af juridiske skrifter, uddrag af Folketingstidende, forarbejder til Grundloven af 1953 og forarbejder til de to love, hvormed Danmark har tiltrådt henholdsvis Rom- og Maastricht-traktaten: Tiltrædelseslovene fra henholdsvis 1972 og 1993.
Dét er den 'danske del' af materialet.
Også Rom-traktaten, Maastricht-traktaten og EF-Domstolens domme har været under behandling i sagsøgernes forsøg på at bevise, at EF og EU løbende har tiltaget sig en så omfattende kompetence, at det strider mod Grundlovens paragraf 20, efter hvilken Danmark kan overlade beføjelser "i nærmere bestemt omfang".
Alt dette har advokaterne gennemgået under de 11 retsmøder, som med Ole Krarups ord "har været opslidende for os alle". Og de 11 højesteretsdommere har lyttet så andægtigt og med ansigter så udtryksløse, at de på ingen måde har spoleret spændingen om udfaldet af dommen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu