Læsetid: 2 min.

Tårnsamtale

7. marts 1998

NatFilm Festivalen runder af for i år med den Oscar-nominerede novellefilm 'Wolfgang'

NOVELLEFILM
Den titel i NatFilm Festivalens novellefilmpakke, der påkalder sig størst opmærksomhed, er naturligt nok Anders Thomas Jensens Oscar-nominerede Wolfgang. Lad os derfor benytte lejligheden til at kigge på den, inden man i Los Angeles afgør, om den danske instruktør har lavet verdens bedste kortfilm anno 1998.
Første indtryk: Hvad angår overraskelsesmomenter holdes niveauet ikke fra sidste års Ernst og lyset - ligeledes nomineret, og instrueret sammen med Tomas Villum Jensen.
Andet indtryk: Den korte fiktionsfilm er en svær genre, midt imellem den visuelle one-liner, der bæres af én enkelt idé, og spillefilmen, hvor personer, psykologi og handling kan uddybes.
Og dermed har vi vist mere end antydet, hvilke urimelige odds en ganske ung instruktør er oppe imod, når han allerede med sit første pip har påkaldt sig alverdens opmærksomhed.
Slår vi derfor koldt vand i blodet og forsøger at holde støjen fra Hollywood på afstand, må vi konstatere, at Wolfgang er en veldrejet og sikkert fortalt historie. Har den begrænsninger, ligger disse nok så meget i formatet. De fjorten minutter tillader ikke, at historien kan strækkes ud over en enkelt episode, som via en række stærkt koncentrerede snit både skal fange publikums opmærksomhed, yde karaktererne retfærdighed og nuancere værkets udsagn.

Leverer varen
Med den nye film demonstrerer Anders Thomas Jensen endnu en gang evnen til at gå direkte til sagen og næsten fra første minut lægge de væsentligste træk omkring typer og plot ud.
Situationen er minutterne før en klassisk koncert. Orkesterlederen Werner døjer med sin emsige mor, der insisterer på at kalde ham Wolfgang, og som traditionen tro sidder blandt publikum og strutter af stolthed. Førsteviolinisten Arne kæmper med ambivalente følelser omkring sin fremskudte placering i ensemblet. Og basunisten Gert er forsvundet. Da man finder Gert, har han forskanset sig oppe i koncerthusets tårn og nægter at komme ned. Werner og Arne går op for at tale ham til fornuft, og episoden udvikler sig til et mindre drama, hvor et spind af fortrængte følelser og det professionelle kunstnerlivs omkostninger foldes ud.
Wolfgang kalder ikke - som Ernst og lyset - på det bragende grin, men prikker på en mere underfundig måde til smilemuskulaturen, og den får med enkle midler sagt meget, både om de specifikke personer og om problemet med alt for ambitiøse forældre i al almindelighed.
Alt i alt er Wolfgang solidt arbejde, og ikke mindst Frits Helmuth er i rollen som Gert med til at levere den vare, som trækker filmen op over gennemsnittet. Oscar eller ej.

*Wolfgang. Instr: Anders Thomas Jensen. 1997. 14 min. NatFilm Festivalen: København, Filmhuset, 7.3. kl. 11.15 og 17.00. Århus, Øst for Paradis, 15.3., kl. 17.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu