Læsetid: 3 min.

Tankespind

9. marts 1998

Selv om naturvidenskab principielt er en slags tankespind, så ligger det en klasse over al anden tankespind, når det gælder beskrivelse af verden

FEEDBACK
Med indlæggenes lødighedsgrad anbringer Information sig på den rigtige side i videnskabskrigen.
Jesper Hoffmeyers Feedback (16. feb.) nærmede sig ellers grænsen, skønt det er fuldstændig rigtigt, hvad han skriver: Naturvidenskab er en menneskelig aktivitet. Matematik er en form for tankespind. Absolut objektivitet findes ikke. Alligevel er der en relevant synsvinkel, som kommentaren udelader, og som kan motivere de amerikanske naturvidenskabsfolks aktion.
Naturvidenskab er en menneskelig konstruktion, der startede sin udvikling i 1600-tallet. Før da skelnede man f.eks. ikke mellem astrologi og astronomi. Det har ikke mening at spørge, om Tycho Brahe var det ene eller det andet. Siden blev skellet skarpt.
I 1693 udgav Halley, nu mest kendt som astronom og opdager af en komet, en artikel, hvori han diskuterer metoder for beregning af livsforsikringspræmier. Diskussionen byggede på data, udarbejdet af en præst i Breslau, der havde studeret kirkebøgernes oplysninger om fødsler og dødsfald og derved kunne afvise de florerende fordomme om, at blandt andet månens faser indvirkede på folks helbred.
Eksemplet viser noget om udvikling af den naturvidenskabelig metode. Metoden er ikke en art mystisk trylleformular, men består i arbejdsomt og omhyggeligt at opsummere data for at konstruere en teori, der udgør en beskrivelse af virkeligheden, der virker bedømt ved en efterfølgende test. Gennem udvikling i tre hundrede år har man i moderne naturvidenskab opnået en naturbeskrivelse, hvis nøjagtighed og pålidelighed er et niveau (mildest talt) over almindelig ammestuesnak.
Mennesker er ikke rigtig klar over dette, og der kan være grund til at gøre opmærksom på det. T. Bergsteins Feedback (23. feb.) angiver eksempler på, at denne uforstand har bredt sig ind i den amerikanske universitetsverden.

Det bedste tankespind
Den nuværende amerikanske aktion for sund naturvidenskab har sin rod i Uri Geller-affæren omkring 1970 og den despekt for naturvidenskab, der fulgte med ungdomsoprøret det følgende årti. Geller var en tryllekunstner, der hævdede, han havde overnaturlige evner, og brugte tricks til at bevise det. Det var han ikke den første, der fandt på, men det særlige var, at han havde held til at overbevise nogle videnskabsfolk, især en anset engelsk matematiker, om at det var rigtigt. Der blev altså ført et såkaldt "videnskabeligt bevis" for hans evner, og han kunne efterfølgende tjene en formue ved sin optræden. Om Uri Geller var den eneste igangsætter, véd jeg ikke, men i 70'erne startede en syndflod af pseudovidenskab i den vestlige verden.
Affæren rejste en sund skepsis ved videnskabsfolks autoritet. Den enkelte videnskabsmand kan tage fejl, og dele af de gældende videnskabelige teorier kan være forkerte, men det rokker ikke ved forskellen mellem naturvidenskab og dagligstuesnak.
Gellers taskenspil blev afsløret af den amerikanske tryllekunstner James Randi, som senere har påtaget sig at afsløre andre lignende tilfælde. I over 20 år har han udlovet en dusør til den, der i en praktisk test kan udvise en overnaturlig evne. Mange har prøvet, alle har fejlet. Tilbuddet gælder stadig, og dusøren er nu på over én mill. dollars. (Se http://www.randi.org).
Alligevel mener mange - muligvis de fleste - at snak om jordstråler og kosmiske energier kan være lige så godt, som naturvidenskabelige teorier.
Derfor kan der være god grund til at gøre opmærksom på, at selv om naturvidenskab principielt er en slags tankespind, så ligger det en klasse over al anden tankespind, når det gælder beskrivelse af verden. Den etablerede naturvidenskab beskriver verden med en bemærkelsesværdig nøjagtighed og pålidelighed. Der er intet alternativ

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her