Radikalt bagland kræver skarpere politisk profil. Frygt for partiets eksistensberettigelse, hvis ikke Jelved sætter markant radikalt fingeraftryk på nyt regeringsgrundlag
Tilbagegangen for Det radikale Venstre ved folketingsvalget fra 4,6 til 3,7 procent får nu frustrationerne til for alvor at blusse op i partiets bagland.
"Det har været svært for folk at se, hvorfor de skulle stemme radikalt. Og nogle har måske stemt på CD for sikre en anstændig borgerlig politik", siger formanden for Radikal Ungdom, Christian Brix Møller, til Information. Inden valget udtalte RU, at moderpartiet burde forlade regeringen, hvis det gik mandatmæssig tilbage. Efter tabet af et mandat siger Brix Møller:
"Jeg er ikke kommet til afklaring, om det vil være bedst at forlade regeringen eller fortsætte f.eks. et år mere. Men fire år til vil gøre det svært at forklare vores eksistensberettigelse!"
På søndag mødes hovedbestyrelsen i Det radikale Venstre for at diskutere, hvilke konsekvenser partiets vælgermæssige tilbagegang skal have. Flere Information har talt med kræver en skarpere radikal profil for at kunne fortsætte i regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. De lægger dermed pres på partiets leder, økonomiminister Marianne Jelved, og den nyvalgte folketingsgruppen, der idag holder møde om de radikales krav til et nyt grundlag for en regering med Socialdemokratiet.
"Det er selvransagelsens tid," siger næstformand i Det Radikale Venstre Lone Loklindt til Information. Hun forlanger en mere markant miljøpolitik i regeringen, en gennemgribende arbejdsmarkedsreform, en lov om deltidsarbejde og en nedbringelse af antallet af førtidspensionister.
"Vi skal skærpe den sociale indignation. Der skal ikke flere goder til de 80 procent af befolkningen, der kan klare sig selv. Men højrefløjen og Socialdemokratiet ønsker at omfordele til dem, der i forvejen har," siger hun, der som indehaver af en butik med tøj til gravide kvinder, repræsenterer en del af partiet, der vælgermæssigt gik frem ved valget: "de moderne husmænd" i byerne.
Uden visioner
Christian Brix Møller indrømmer, at Marianne Jelved "på smuk vis i valgkampen talte om behovet for at gøre noget for den nederste femtedel. Men partiet har ikke fremlagt noget konkret forslag til, hvad man vil gøre for femtedelen. Man har f.eks. ikke fået formuleret et krav om, at arbejdsmarkedets parter skal være mere solidarisk og medfinansiere løsningen af det her."
Folketingskandidat i Rødding-kredsen, den 39-årige præst Mikkel Wold, kalder partiledelsens valgkamp for visionsløs:
"Tilfredsheden har sejret, og det er hele tiden på det økonomiske småtingsområde, at man forsøger at markere sig på, i stedet for at fremlægge nogle visioner, der gør en forskel," siger han.
Christian Brix Møller efterlyser en generationsmæssig og politisk fornyelse:
"Det er trist at se partiet gå ind i det næste årtusind med en folketingsgruppe, hvor alle nærmer sig efterlønsalderen."
Men yngre folketingskandidater, som bl.a. Lars Kaspersen og den nyvalgte Morten Helveg Petersen er ifølge. RU-formanden ikke nødvendigvis lig med politisk fornyelse:
"Vi burde slå noget mere på økologisk skattereform, demokratisering af pensionskasserne, en ny arbejdsmarkedsreform og solidarisk arbejdsmarkedspolitik er ikke rigtig noget, de unge kandidater har slået på."
Ledelse erkender problem
Økonomiminister Marianne Jelved erkendte i går i et interview med Radioavisen, at der er brug for en skarpere politisk profil.
Det hilser den radikale kulturminister Ebbe Lundgaard velkommen.
"Sagligheden og det lange seje træk holder ikke i længden. Vi har brug for dyb selvransagelse. Der er utålmodighed i vores bagland," siger han til Information.
Gruppeformand Jørgen Estrup, der i modsætning til Lundgaard er blevet valgt til Folketinget, erklærer sig enig i, at partiet "skal blive mere pågående - også selvom vi sidder i regering. Vi er ikke så systembaserede som Socialdemokratiet. Vi prioriterer den enkeltes frihed højere, hvor de satser mere på tryghed. Den enkelte borger skal tage større ansvar fremover. Det er på tide, at middelklassen, som har fået stor glæde af opsvinget, begynder at betale til de 20 procent, der ikke fik en chance. Vi må overveje at fjerne nogle af middelklassens tilskud," siger Estrup, der dog - direkte adspurgt - nægter at svare på, om det bliver et radikalt hovedkrav til et nyt regeringsgrundlag.
