Læsetid: 3 min.

Truslen mod Nyrup

21. marts 1998

FØRST lignede det et valgnederlag. Så kom en overraskende slutspurt - og et valg hvor Poul Nyrup reddede magten ved hjælp af en færing, der ellers var gået til valg på, at han ikke kunne lide Nyrup.
Nu er selv den genkårede statsministers politiske fjender holdt op med at grine over at se den tommelfingerløse hånd blive båret i triumf. Det ligner fire år til: Med de konservatives selvdestruktive farcer har SR-regeringen gode muligheder for at klare de politiske skær. Venstre er optaget af at køre nye ledere i front. Og CD er til overflod - samtidig med VK-aksens sammenbrud - trådt et skridt uden for den borgerlige lejr for at lave udvalgsaftaler med regeringsfløjen.
Selv om 90 ikke er meget mere end 89 står Poul Nyrup Rasmussen således ganske stærkt. Skal man vurdere de største trusler han står overfor, er det faktisk ikke de egentlige modstandere, der kommer højest på listen. De to største trusler mod Nyrup er ham selv - og de radikale.

STATSMINISTEREN er især sin egen værste fjende, når han gribes af magtfuldkommenhed. Og når han prøver at undslippe ansvaret for fejltagelser begået af ham selv eller hans nærmeste.
I direkte forlængelse heraf er det netop i denne weekend - mens de sidste brikker i regeringsgrundlag og ministerrokade falder på plads - værd at minde om, hvem der med få undtagelser har bestemt regeringens farve i flere generationer. Det er et parti ved navn Det radikale Venstre.
Under valgkampen havde Nyrup og Jelved faktisk ikke det store held med at fremstå som en duo. De lyttede høfligt til hinanden under fjernsynsdebatterne - med en skeptisk varsomhed. De initiativer, som de radikale søgte at markere sig med i valgkampen, blev i flere omgange skudt i sænk af ledende socialdemokrater. Det var tydeligt, at det store parti ikke på forhånd havde sikret, at der var plads til den lille regeringspartners selvstændige markeringer.
Samtidig kunne man i valgkampens slutfase høre flere radikale toppolitikere tale overraskende højt om, hvor konstruktive de ville være, hvis de borgerlige fik flertal.

NÅR NYRUP gør klogt i altid at tage de radikale med i sin aftenbøn, skyldes det også, at Venstres nye leder meget målrettet går fra højre mod midten. Som det fremgår af interviewet inde i avisen, vil Anders Fogh de kommende år bejle kraftigt til midtens gunst. Og sluge sine gamle ultra-liberale paroler på stribe.
Sammen med et svagt og forligsivrigt konservativt parti kan det betyde den grad af opløsning af den borgerlige blok, der på lang sigt - ad åre - muliggør et regeringssamarbejde med de radikale.
Hvis Nyrup har dette lange tidsperspektiv er der således gode taktiske grunde til at imødekomme mange af de radikales ønsker til den nye regering og dens politik.
Der er også et par andre argumenter: På flere områder kunne Socialdemokratiet godt trænge til at blive udfordret stærkere af egentlige radikale tanker.

TAG DE radikales tanker om en ny landbrugspolitik. Det handler blandt andet om giftfri landbrugsproduktion inden år 2007. Om at gøre halvdelen af alle jordbrug økologiske i løbet af ti år. Om at der højest må være 200 dyreenheder pr. brug. Og om at der skal satses på kræsne, kvalitetsbevidste markeder.
Håndfaste udspil af den slags skal til, før en Nyrup-regering tør tage de opgør, der skal tages om landbrugets fremtid.
Og læs i dagens avis gennemgangen af perspektiverne i et alternativt jobmarked. Netop Marianne Jelved gjorde spørgsmålet om social polarisering og udstødelse fra arbejdsmarkedet til et hovedpunkt i sin valgkamp. Men skal der virkelig skiftes spor på dette felt, kræver det et stærkt politisk modspil til den fagbevægelse, der tænker mere på dem inden for portene end dem uden for.
Tilsvarende er det ikke svært at se, hvorledes de radikale kunne tilskynde til en anden udvikling i forsvarsudgifterne, end den ivrige minister Hækkerup drømmer om.
De radikale er forpligtet af deres egen valgkamp til at holde på Nyrup, selv om ministerliste og regeringsgrundlag måtte byde på skuffelser. Men uden indrømmelser som de ovennævnte kan det særlige perspektiv i at holde med Socialdemokratiet på lang sigt gå hen og blegne.
De radikale husker som få i dansk politik. Og de tænker på magten.mol

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her