Læsetid: 2 min.

Tyrkiet og EU i åben strid

13. marts 1998

Tyrkiet boykotter den EU-konference, som ellers skulle være et plaster på såret til Ankara, efter at EU afviste at lade Tyrkiet være med i første udvidelsesbølge

Der blev lokket med et privat møde med Tony Blair og en middag med Dronning Elizabeth. Men lige lidt hjalp det. Den symbolsk store 'Europæiske Konference' for de 15 EU-lande og 11 central- og østeuropæiske ansøgerlande løb i går af stabelen i London uden det land, som hele øvelsen egentlig var beregnet på: Tyrkiet.
For regeringen i Ankara boykotter konferencen i utilfredshed med den måde, hvorpå EU har behandlet Tyrkiets ansøgning om at blive medlem af unionen. Og den tyrkiske vrede overskyggede allerede inden starten på konferencen de øvrige emner på en halvtynd dagsordenen.
"Konferencen er faktisk lidt meningsløs uden Tyrkiets deltagelse," erkendte en EU-diplomat over for nyhedsbureauet Reuters.
I december afviste EU at lade Tyrkiet komme med i såvel første som anden runde af udvidelsesbølgen. Det har gjort den tyrkiske ministerpræsident Mesut Yilmaz rasende, og forleden anklagede han især Tysklands udenrigspolitik for at være rettet imod Tyrkiet. Han sagde, at Bonns politik kunne sammenlignes med Adolf Hitlers tanker om 'Lebensraum' i Østeuropa. Han anklager desuden EU-landene for at være i gang med at etablere en "kristen klub", ved at udelukke det muslimske Tyrkiet.

Cypern-strid
Tyrkiets afbud til London-konferencen hænger også sammen med modstand mod, at EU den 31. marts indleder forhandlinger med det delte Cyperns regering. Ifølge Tyrkiet, der har 30.000 soldater stående på det nordlige Cypern, bør det ikke ske, før der er fundet en løsning på Cypern-problemet. Middelhavsøen har været delt mellem græsk-cyprioter i syd og tyrkisk-cyprioter i nord siden Tyrkiets invasion i 1974.
Tyrkisk-cyprioternes leder Rauf Denktash har forløbig afvist et tilbud om tyrkisk-cypriotisk deltagelse i forhandlingerne fra Cyperns internationalt anerkendte præsident, græsk-cyprioten Glafcos Clerides.
Tyrkisk-cyprioterne vil kun deltage i en fælles-cypriotisk delegation, hvis de opnår en anderkendelse som en selvstændig enhed på øen.
Men præsident Clerides, som deltager i konferencen på Cyperns vegne, fik onsdag - på et møde med premierminister Tony Blair før starten på konferencen - Storbritanniens støtte til, at hans tilbud til tyrkisk-cyprioterne er godt nok. Samtidig fastslog Blair, at forhandlingerne med Cypern skal indledes som planlagt. Det er op til tyrkisk-cyprioterne at beslutte, om de vil være med.
"Det er hvad vi har været enige om (i EU, red.) og det er den vej vi vil følge," sagde en talsmand for Blair til Reuters.
Der var ellers onsdag optakt til splittelse i EU-rækkerne, da Frankrig offentligt stillede spørgsmålstegn ved, om forhandlingerne burde gå i gang, så længe der ikke er enighed om en fælles delegation.
"Man må spørge sig selv, hvad pointen er," sagde Catherine Colonna, talskvinde for præsident Jacques Chirac.
Ifølge diplomater i Bruxelles har Frankrig foreslået, at EU formelt åbner for forhandlingerne med Cypern og derefter øjeblikkeligt fastfryser dem.
Dette vil imidlertid ikke kunne lade sig gøre, for Grækenland har truet med at blokere for hele udvidelsen mod øst, hvis forhandlingerne med Cypern blokeres.
Ud over Cypern er Estland, Slovenien, Polen, Ungarn og Tjekkiet med i første optagelsesrunde til EU. Næste gruppe består af Rumænien, Bulgarien, Letland, Litauen og Slovakiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her