Læsetid: 4 min.

Uffe og minerydderen

3. marts 1998

Venstres formand kører land og rige rundt i Simon Spies' gamle bus og holder politiske taler

TOUR de FRIS
"Det mest spændende valg, jeg har været med til"; "Et rigtigt klart valg mellem to regeringer", "et tæt løb".
Uffe Ellemann-Jensens karakteristiske diktion går klart igennem Thisted lokalradio, der transmitterer et valgmøde fra Cafe Grønne, byens moderne mødested.
Dér er allerede propfyldt af interesserede thyboere, da landet rundt med UFFE-bussen kommer til byen. De sidst ankomne, herunder journalisterne, der kører med i Uffebussen, må stå udenfor i regnen.
Men 50 meter derfra ligger café Nytorv. Et helt umoderne værtshus, hvor et par af gæsterne allerede er kommet i den slags eftermiddagshopla, som bor i grønne flasker. De forstår godt, at Uffe er inviteret til at komme på Café Grønne: "Ejeren derovre er ret konservativ."
Det er første dag og femte stop på Uffe Ellemann-Jensens valgturné. På det første vælgermøde på Hjørring Handelsskole siger Uffe Ellemann, at rige kommuner som Gentofte, der ikke har flygtninge boende, "skal betale til de kommuner, som tager imod flygtningene så det klodser".
Partiformanden bor selv i Gentofte og ved derfor, at dér simpelthen ikke er plads til flygtninge. Og han er sikker på, at befolkningen ikke ville bryde sig om, at kommunen opkøbte Strandvejsvillaer, for at skaffe de fremmede husrum.
Ellemann kan ikke se noget forkert i, at rige kommuner på den måde betaler sig fra at have flygtninge boende:
"For der kommer ikke noget godt ud af regeringens forslag om at tvinge kommunerne til at have flygtninge."

Drømme og visioner
Uffe Ellemann holder sit standardoplæg med en energi og nerve, der ikke bærer præg af, at han har sagt det samme mange gange før. Selv vittighederne om de radikale kyllinger, som Radikal Ungdom har sendt i hælene på Uffe og Nyrup, turneres med noget, der til forveksling ligner spontanitet. "Pas på, jeg tror ikke den er salmonellafri," siger han, når den unge radikale i kyllingekostyme går rundt og uddeler slikpinde og en løbeseddel med overskriften "Præsidentvalg eller hanekamp".
Hvert eneste sted taler Uffe Ellemann om EU, der skal værne om friheden. "Hvor mange af jer har været i Prag?", spørger han. Der rejser sig en skov af unge hænder hvert eneste sted, og Venstres formand fortæller om den gang, han selv var ung og i Prag, og hans venner ikke turde tale frit, og de, der gjorde det, blev sat i fængsel. I sammentrukket form er budskabet: De nye demokratier i Øst er skrøbelige. De skal med i det europæiske fællesskab. Stem ja til Amsterdamtraktaten.
Uffe Ellemann lægger en fælde for Nyrup: Hvis Venstre kommer i opposition efter valget lover Venstres partiformand at bakke fuldstændigt op om et ja til Amsterdamtraktaten, selv om det er Nyrup og Helveg, der har forhandlet den, og selv om den ville have været bedre, hvis han selv havde haft direkte indflydelse på den. Nyrup burde love det samme.
Siger Venstres partiformand. Og signalerer dermed statsmandens perspektivering af den hjemlige andedams politiske slagsmål.
En politisk performance som de unge på Handelshøjskolen og senere på Nordjyllands Idrætshøjskole og senere igen på Aalborg tekniske skole kviterer for med spørgelyst og klapsalver.

Ingen photo-opp's
Programmet er kemisk renset for "photo-oppertunities", understreger Uffe Ellemann-Jensen, da en af de tre journalister, der kører - eller nærmere flyver lavt, vi er nemlig sent på den og chaufføren er indstillet på at indhente de tabte minutter - med ham fra Støvring til Thisted, spørger om denne tur i grunden ikke er samme slags medieshow, som han har kritiseret Nyrup for.
Nej. Bestemt ikke. Statsministeren i selskab med pensionister og børn giver pæne billeder og pæn omtale i pressen.
Men ingen politisk diskussion. Uffe holder politiske indlæg og inviterer publikum til debat.

Hvide, smukke maskiner
Arh, han må medgive, at der var gode billeder i besøget på A/S Hydrema. Her blev serveret kaffe og vanillekransedej bagt i V-form til foredraget om virksomheden, der blandt andet producerer rendegravere, gummigeder og det store vidunder: Minerydderen 910 MCV.
Virksomheden er i front på det felt, og Uffe med følge får en guidet tur mellem en automatisk rørbukningsmaskine, der bukker rør i tre dimensioner, en automatisk laserpladeskærer og en svejserobot, som er ved at svejse en kæmpeskovl.
De færdige maskiner er nærmest smukke. Især den store, hvide mineryder 910 MCV. Uffe ser godt ud i førerhuset. Lidt længere henne i hallen ved en militærgrøn udgave af mineryderen synger Lou Reeds laid-back-velvet-stemme Take a walk on the wild side ud af højtaleren.
Og vi går videre op til fællesmødet, hvor virksomhedens blåklædte arbejdere stiller socialdemokratiske spørgsmål.
Eksempelvis om Venstre virkelig har tænkt sig at afskaffe fradraget for fagforeningskontingent. Og jo, det har Venstres formand så sandelig:
"Det hænger sammen med, at vi vil gøre det frivilligt at være med i en fagforening", siger han.
Han bryder sig nemlig ikke om, at fagbevægelsen kan skrue kontingenterne i vejret og støtte bestemte politiske partier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu