Læsetid: 2 min.

Uret der stod stille

13. marts 1998

Bjarne Reuters nye drengeportræt er en Buster-ætling indspundet i lige dele kærlighed, poesi og galskab

ROMAN
Det fornægter sig ikke. Reuter er på banen igen med en roman, der endnu en gang mixer de velkendte træk uden dog at forfalde til ren repetition. Tonerækken er stadig blå, bluesfarvet og melankolsk, men også båret af en konsistent livskraft og kærlighedsisprængt galskab.
10-årige Hodder Emanuel Jacobsen får en aften besøg af en fe, som fortæller ham at han er blevet udvalgt til at frelse verden. Det kommer ret meget bag på Hodder, som i sit daglige liv med sin plakatopsættende alenefar føler sig som alt andet end "udvalgt". I stort set alle sammenhænge bliver han med sin kejtede anderledeshed faktisk fravalgt.
Han forsøger at tage opgaven på sig, men løber så ind i et grundlæggende problem: Hvor skal han egentlig starte? Udstyret med atlas og lup vælger han at starte på en mikroskopisk ø med det eksotiske navn Guamilua.
Naturligvis gennemføres dette gigantiske frelserprojekt ikke, i al fald ikke i den forventede form. Godt nok lykkedes det Hodder i andet forsøg at få sendt en papirflyver af sted for at varsle sin ankomst, men herefter handler romanen - i hårfin balance mellem gråden og grinet - om besværet med at få sammensat en gruppe af egnede ekspeditionsdeltagere.
Og det er her i præsentationen og figurtegningen af de potentielle deltagere, at Reuter med sine stilmix slår gækken løs og gradvis åbner romancens særegne rum.

Farce og drama
På den kvindelige side er der for den modererstatningssøgende Hodder tre kandidater: Den mystiske Lola med de røde sko, den storfodede islandske pige Kamma Gudmansdottir samt den sorgfulde ældre klasselærerinde Asta K. Andersen.
Sidstnævntes kvalifikationer er Buster usikker på, hvorfor han i et brev til hende forsøger at opklare, om hun har gebis. Da hun som reaktion på brevet hamrer sine håndflader i bordpladen, bliver Hodder overbevist, om at hun nok skal klare strabadserne.
Med et aparte og kontrastfuldt persongalleri får Reuter skabt en klangbund i romanen som både trækker mod farcen og skæbnedramaet. Og midt i mellem står så portrættet af den forunderlige Hodder spændt ud mellem sin egen selvsvingende fantasiverden og den mobning, han udsættes for af klassens drenge. Han er med titlens ordspil på en og samme tid unik og ensom. På færde i en verden, der ikke rigtig har brug for ham, men som ville være betragteligt fattigere uden personer som ham.

Stærk og ensom
En som Hodder bevæger sig i en udefinerbar tidslomme, der nok trækker på erindringsstoffet fra Reuters egen barndom i 50'erne, men som ikke forfalder til utidig romantiseren af forne tiders uskyld. Forestillingen om den sunde opvækst med indlæring af de rette dyder i landlige omgivelser punkteres effektivt i romanen, hvor nogle belærende lydbånd fra den jydske farfar om dennes syn på børneopdragelse med ætsende ironi udstiller jantelovens janushoved.
Et sted i romanen opdager klassekammeraten Filip, at Hodder går rundt med et dameur, der står stille. Hvorfor, spørger han og får som svar: "For at huske datoen".
Dette meget reuterske replikskifte er et godt billede på den stemning, der bliver hængende efter endt læsning.
Billedet af en poetiske cirkel af gensidig kærlighed, der sammenvæver Hodder og faderen som verdens på samme tid stærkeste og mest ensomme team.

*Bjarne Reuter: En som Hodder. 140 s. 138 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu