Læsetid: 3 min.

USA vælger blidere kurs over for Iran

24. marts 1998

Regeringen vil undlade at straffe udenlandske selskaber, der investerer i iransk olie og gas

BOSTON - Det politiske tøbrud i Teheran og venligtsindede signaler fra den reformorienterede præsident Mohammad Khatami har beredt vejen til et bebudet skift i den amerikanske sanktionspolitik over for Iran.
Det skrev dagbladet New York Times lørdag med henvisning til kilder i Clinton-regeringen og Kongressen.
Efter et halvt års overvejelse vil regeringen med opbakning fra den republikanske senator, Alphonse D'Amato indtil videre undlade at straffe tre ikke-amerikanske olieselskaber for en to mia. dollar udvindingsaftale, de underskrev med den iranske regering sidste efterår.
I teorien var det franske Total, det russiske Gazprom og det malajiske Petronas ellers sikre kandidater til at blive straffet for deres ulydighed under den amerikanske Iran-Libyen sanktionslov fra 1996, som senator D'Amato tog initiativ til.

Vil ikke krænke EU
Loven pålægger ikke-amerikanske virksomheder økonomiske sanktioner, hvis de investerer for over 20 mio. dollar i Irans olie- og gasbranche. En særskilt lov forbyder amerikanske firmaer at handle med Iran.
Men den politiske åbning under Khatami-styret og geopolitiske faktorer - amerikanernes ønske om en fælles international front mod Saddam Husseins Irak og en frygt for at krænke Rusland og EU - har nu bragt Clinton-regeringen på andre tanker.
Det er især højstående embedsmænd i udenrigsministeriet som Thomas Pickering, Strobe Albott og Stuart Eizenstat, der har argumenteret imod sanktioner.
"Det er i vores interesse at etablere et effektivt samarbejde med europæerne og russerne, som kan begrænse Irans kapacitet til at fremstille masseødelæggelsesvåben og modvirke Teherans støtte til terrorisme i Mellemøsten. At true et fransk og russisk firma med sanktioner er ikke ligefrem den bedste måde at skabe en god samarbejdsånd på," fastslog en kilde i ministeriet omkring nytår.
EU-landene har nægtet at følge USA's eksempel og pålægge Iran økonomiske sanktioner.
I stedet har Bruxelles forsøgt at føre en "kritisk dialog" med Teheran - med vekslende succes. EU vender sig stærkt imod USA's ekstra-territoriale lovgivning, som straffer europæiske virksomheder for operationer uden for USA, og truer med at bringe sagen for Organisationen for Verdenshandel (WTO).
Fra USA's side er det afgørende, at europæiske virksomheder undlader at eksportere materiel til Iran, som kan bruges til både civile og militære formål. Det gælder f.eks. atomkraftværker og komponenter til langtrækkende missiler. Men det er fremfor alt Rusland og Kina, som står for eksport af denne type varer. Begge lande lovede for nylig USA at skærpe deres eksportkontrol.

Hjælp fra Rusland
I et tydeligt tegn på, at supermagten USA er slået ind på en forsonlig og mere samarbejsvenlig udenrigspolitisk linie efter Irak-krisen i sidste måned, anfører embedsmænd, at man gerne ser ændringer i Ruslands internationale politik som modydelse for amerikansk tilbageholdenhed i sanktionsspørgsmålet. USA håber, at præsident Boris Jeltsin snart vil presse Dumaen til at vedtage START II-aftalen, som vil nedbringe antallet af strategiske atomraketter.
Amerikanerne ser også gerne en mindre pro-serbisk russisk linie i Kosovo-konflikten. Men efter Boris Jeltsins fyring af sit regeringskabinet i går er det uklart, hvad en ny Moskva-regerings linie bliver.
Clinton-regeringen føler sig endnu ikke overbevist om Irans reelle hensigter, hvorfor Washington tager et skridt ad gangen.
I denne omgang signalerer Det Hvide Hus og senator D'Amato altså, at de er villige til at vente og se. I værste fald agter præsident Clinton, hvis han af politiske årsager føler sig presset til at erklære sanktioner mod de tre selskaber, straks at give dispensation for loven - tilsyneladende med grønt lys fra senator D'Amato.
Men regeringskilder mener, det ideelle ville være, at Irans aftale med olieselskaberne Total, Gazprom og Petronas falder under egen vægt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu