Læsetid: 5 min.

USA's våbensyge

26. marts 1998

To drenges massemord på skolekammerater sætter fokus på den fri adgang til skydevåben

Tirsdag lige efter frokost gik brandalarmen i gang på Westside Middle School i Jonesboro, en lille by i Arkansas, USA. Elever og lærere strømmede ud af bygningen. Fra et buskads l00 meter borte blev der åbnet ild. Fire piger i alderen 11-14 år var dræbt på stedet. En lærer døde kort efter af sine skudsår. Ni piger og en anden lærer er hårdt sårede.
I buskadset var to drenge, elever på skolen, 11 og 13 år. Det var dem, der skød. To rifler og mindst én pistol havde de. Drengene var iført kamouflagetøj. På forhånd havde de aftalt med en kammerat, at han skulle sætte brandalarmen i gang.
Det var et planlagt baghold.
Man læser det og tror det ikke muligt. Men sådan er det.
Om en af drengene fortæller en klassekammerat:
"Han sagde, han ville komme og skyde folk, og jeg troede aldrig, han ville gøre det."
Andre elever siger, at de to var "ballademagere," og at den ene "var vred, fordi hans kæreste havde slået op med ham".
Efter Arkansas' lov er de to drenge under den kriminelle lavalder. Statsadvokaten siger, at han vil undersøge, om loven alligevel indeholder en mulighed for at søge dem straffet, som om de var voksne.

Massemordet i Jonesboro er den seneste af en række nedskydninger på amerikanske skoler.
Reuters oplyser, at tre gymnasieelever blev dræbt af skud og fire såret, da de i december deltog i et bønnemøde på skolen i West Paducah i Kentucky. En 14-årig dreng er sigtet for mordene.
To måneder tidligere blev to dræbt og syv såret af skud på skolen i Pearl i Mississippi. Den mistænkte har tidligere dræbt sin mor, meddeler Reuters.
I den amerikanske civilbefolkning er nu 215 millioner skydevåben i omløb. Tallet er stadigt stigende.
35 procent af alle amerikanere er i besiddelse af ét eller flere våben. Halvdelen af mændene har våben, en femtedel af kvinderne.
I 1994 blev i USA begået ialt 23.305 drab. 70 procent blev begået med skydevåben. Af danske drab bliver en tredjedel begået med skydevåben. I USA forvoldes 57 procent af drabene med håndvåben.
Statistikken siger endvidere, at af de faktisk forekommende voldstilfælde i USA anvendes skydevåben i de 30 procent, svarende til en halv million tilfælde om året. I Danmark anvendes skydevåben i 0,6 procent af voldstilfældene.
Amerikanske kriminologer forsikrer imidlertid, at massemordene på de tre skoler inden for et halvt år "langt fra er normen rent statistisk," hvad angår forbrydelser begået af unge under 18. Faktisk er antallet af mord begået af unge faldet 30 procent fra 1994-96, siger en undersøgelse foretaget af to forskere fra fra The Justice Policy Institute. Og kun fem procent af arrestationerne af unge skyldes voldsforbrydelser. Resten er småforseelser, siger undersøgelsen.

Accepten af skydevåben i privat eje er en kulturforskel mellem Europa og USA.
"Denne nation blev født i vold." Således konkluderede den kommission om vold i det amerikanske samfund, som præsident Lyndon Johnson nedsatte i 1968 efter nedskydningen af de to Kennedy-brødre og borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King.
Mange europæiske nationer har haft en voldelig tilblivelse; den ligger bare længere tilbage i historien. Myten - selvforståelsen - er anderledes - bortset fra Balkan. I USA lever stadig forestillingen om, at landet blev koloniseret af mænd med våben i hånd, og at hver mand har ret til med våben at forsvare sig og sine.
Denne indstilling skal ses i sammenhæng med USA's stærke sociale spændinger.
Til Information siger den danske kriminolog Flemming Balvig, der har fulgt den amerikanske udvikling:
"USA eksisterer ikke som samfund længere. Det består af 250 millioner enkeltindivider, der søger at værne sig selv mod de andre. Fremmede bliver set som potentielle fjender. Kun flaget og nationalsangen er fælles. Og så nogle symbolske skikkelser i sport og underholdning."
Balvig er skeptisk over for amerikanske kriminologers begejstrede meldinger om fald i den voldelige kriminalitet:
"Udbredelsen af skydevåben vokser jo stadig. Faldet skyldes, at crack- og kokainbølgen er toppet, og at det anarki, der har hersket på narkotikamarkedet, er afløst af bedre organisation og mafiapræg. Det monopol har imidlertid den ulempe, at det undergraver samfundet. Og drabstallene er som helhed blot røget ned på niveauet fra først i 1980'ene, som - efter europæisk målestok - er meget højt."
Om faldet generelt skyldes, at stadig flere amerikanere sidder i fængsel, finder Balvig ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt faktisk grundlag for at vurdere.

Med i billedet af udbredelsen af skydevåben i USA hører den stilling, som lobbyorganisationen National Rifle Association har. Den er en sammenslutning af våbenejere, heriblandt jægere. Den arbejder nært sammen med fabrikanter, distributører og detailhandlere af våben og ammunition.
Associationen overvåger nidkært, at lovgiverne på USA's forskellige administrative niveauer ikke gennemfører begrænsninger i privates ret til at eje skydevåben.
Den pæne argumentation er, at det er en borgerret at have våben til jagt og hobbyinteresser. Men organisationen søger også at sikre den fri adgang til hel- og halvautomatiske våben, til skydevåben af meget svær kaliber og til lemlæstende ammunition, f.eks. kugler, der er overtrukket med kobber, så de kan gå igennem politibetjentes skudsikre veste.
Opinionsundersøgelser viser, at et flertal af den amerikanske befolkning ikke sympatiserer med riffelorganisationen virke. Det forhindrer imidlertid ikke, at den med sine betydelige pengemidler kan påvirke udfaldet af politiske beslutninger - og af offentlige valg.
Riffelorganisationen støtter massivt kandidater, der tilslutter sig dens program, og fører tilsvarende aktiv kampagne mod politikere, der søger begrænsning i våbenadgangen.
National Rifle Association spiller sammen med USA's stærkt organiserede højrefløj. Det er lykkedes de forende kræfter at lamme USA's kongres praktisk talt hver gang, våbenbegrænsninger har været foreslået som forbundslovgivning.

Våbenlobbyen henviser til, at en bestemmelse i den amerikanske Bill of Rights ligefrem skulle garantere borgernes uhindrede adgang til at bære skydevåben. Bestemmelsen lyder således:
"Idet en velreguleret milits er nødvendig for en fri stats sikkerhed, må folkets ret til at have og bære våben ikke indskrænkes."
De amerikanske domstole har hidtil - på linje med størstedelen af den juridiske sagkundskab - fastslået, at bestemmelsen ikke handler om privates ret til våben, men om et offentligt forsvar. Det har imidlertid ikke dæmpet højrefløjens retorik.
På grund af kongressens passivitet er initiativet til våbenbegrænsning overgået til delstaterne og/eller til amter og byer, alt efter delstatsforfatningerne. Lokale vedtagelser mødes imidlertid af heftige kampagner fra National Rifle Association. Virkningen af lokale indgreb er under alle omstændigheder begrænset, da våben jo fortsat kan erhverves andre steder.
Flemming Balvig mener, at det er for sent at vende våbenudviklingen i USA:
"De er forbi point of no return. Alle frygter nu alle. Det er blevet selvforstærkende."
Om udsigten til, at Europa skulle følge USA, siger Flemming Balvig:
"USA er så kraftigt et skræmmebillede, at man forhåbentligt kan bruge det til at forholde sig på en anden måde."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu