Læsetid: 3 min.

Vælgerne ville have kvinder

14. marts 1998

Der var ikke mange kvinder, der stillede op til folketingsvalget. Til gengæld blev de valgt. Danmark nærmer sig nu 40 procent kvinder i Folketinget

Kvinderne har taget et historisk ryk fremad i forbindelse med det netop afviklede folketingsvalg.
Ikke alene steg kvinderepræsentationen med fire procentpoint - fra 33 pct. ved forrige valg (i 1994) til 37,4 pct. Den steg på trods af det laveste antal opstillede kvindelige kandidater siden 1984 - 27,6 pct.
Måles stigningen i forhold til det opstillede antal kvindelige kandidater, er der tale om en stigning på knap ti pct.
"Så høj har stigningen aldrig været. Ti procent er virkelig meget," siger en positivt overrasket lektor Ann-Dorte Christensen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet.
Overraskelsen deles af formanden for Danske Kvinders Nationalråd, Inge Skjoldager, der erkender, at hun havde frygtet en nedgang i kvinderepræsentationen, som det skete ved kommunevalget.
"Vi skrev i vores pressemeddelelse forud for valget, at partierne har svigtet vælgerne ved at stille så få kvinder op. Nu har vælgerne en mulighed for at gøre det, partierne ikke kan finde ud af. Og det har vælgerne så gjort. Vælgerne har sagt: 'Vi vil have kvinder. Og vi vil have unge'," siger Inge Skjoldager.

Flere kvinder i tinget
Resultatet af onsdagens valg er således, at der aldrig tidligere er blevet valgt så mange kvinder ind i Folketinget: Af det nye Folketings 179 medlemmer er de 67 kvinder. I 1994 lå tallet nede på 59 kvinder.
Inge Skjoldager: "Jeg er ikke tilfreds, før vi når de 50 pct., men jeg glæder mig over, at vi nærmer os de 40 pct. Vi er altså på vej."
Når både den kvindelige forsker og kvindepolitikeren taler om et historisk valg, er det ikke mindst på baggrund af, at Danmark i årevis har haltet bagefter de øvrige nordiske lande med hensyn til den parlamentariske kvinderepræsentation. I Sverige udgør kvinderne 40,4 pct. af parlamentarikerne, mens procenten i Norge netop er faldet fra 39,4 til 36,4 pct. som følge af et ekstraordinært godt valg for Fremskridtspartiet.
Ann-Dorte Christensen: "At Danmark ikke længere ligger på den trediedel valgte kvinder, vi har ligget på så længe, er et ryk, der vil noget.
- Men en stigning på fire procent - er det noget at snakke om?
"Jeg mener, rykket mod de 40 pct. er helt afgørende. Det viser, at vælgerne har gjort op med den tidsånd, der har gjort det uacceptabelt at tænke aktivt i forhold til kvinder og politik. Og gennem hele historien kan vi se de der små ryk fremad," siger hun.
Tallene viser således, at kvinderne i 1960 kun udgjorde ti procent af folketingspolitikerne. I 1971 var tallet oppe på 17 pct., og i 1981 var det så lavt som 24 pct. I 1988 er der 31 pct. kvinder i Folketinget og i 1994 34 pct.
Ved folketingsvalget den 11. marts lykkedes det hver femte af de kvindelige kandidater at blive valgt, hvorimod kun hver ottende af de mandlige kandidater opnåede valg.
Inge Skjoldager: "Det helt afgørende er, at vælgerne har sagt - det kan godt være, der ikke er så mange kvinder opstillet, men vi stemmer på dem, der er."

Unge kvinders fremmarch
Adskillige mandlige, midaldrende karriere-politikere måtte således vige pladsen for en ung kvinde. Det skete frivilligt for SF's Gert Petersen, der overlod pladsen til SF's næstformand, Christine Antorini. Og det skete ufrivilligt for socialdemokraten, tidligere justitsminister Bjørn Westh, der erstattes af den 23-årige stud. scient. pol., Pernille Blach Hansen. Blandt flere eksempler er også den konservative Niels Ahlmann Olsen, der måtte vige for Lene Espersen.
Formanden for Ligestillingsrådet, Ingrid Rasmussen, siger til Information, at der nu er sendt et signal, som partiforeningernes bestyrelser ikke kan sidde overhørig.
"Det nytter ikke noget, at de placerer kvinderne i nogle usikre valgkredse, for vælgerne vil noget andet," siger Ligestillingsrådets formand.
Ann-Dorte Christensen forklarer netop den træge udvikling i kvindeprocenten herhjemme med de danske politiske organisationers vægring ved - som i f.eks. Norge og Sverige - at supplere partiorganisationen med et kvindeforbund, der kan gøre det attraktivt for kvinder at melde sig ind i de politiske partier.
"De politiske partier herhjemme har simpelthen ikke formået at integrere kvinderne i partierne. Kun fire procent danske kvinder er organiseret i et politisk parti. Det er meget få at rekruttere kandidater fra," siger hun.
Sådan ser kvinderepræsentationen ud i det nye Folketing med tallet fra forrige valg i parentes:
Socialdemokratiet: 24 (24), Det Radikale Venstre: 4 (4), Det Konservative Folkeparti: 5 (9), CD: 5 (2), SF: 5 (3), Dansk Folkeparti: 4 (-), Kristeligt Folkeparti: 1 (-), Venstre: 16 (13), Fremskridtspartiet: 1 (3), Enhedslisten: 1 (1). Endelig blev den unge Ellen Kristensen fra partiet Atassut valgt på Grønland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her