Læsetid: 3 min.

West Coast Cocktail

21. marts 1998

TIL NÆSEN
Sidste mandag stod i den californiske vins tegn. I Moltkes Palæ var den vanlige forårsoffensiv med en præsentation af alt, hvad der kan krybe og gå af dignetarer fra den solbeskinnede stats wine business. Samtidig har jeg hørt, at der andet steds var en computeriseret smagning af californiske Beringer's vine op mod toppen af de franske. Det var jeg imidlertid ikke inviteret til (og jeg er slet ikke vred, kun skuffet). Alligevel fik jeg både dagen og aftenen til at gå, som det vil fremgå af nedenstående.
Den store smagning af californiske vine i Moltkes afdansningsbal-sal er næsten ved at drukne i sin egen succes. Med ca. 50 vinproducenter og mere end 200 vine er det næsten umuligt at lægge en strategi. Der var en masse gamle kendinge - lad mig nøjes med at fremhæve en enkelt producent, som jeg ikke tidligere er stødt på, nemlig Rutz Cellars fra Russian River. De laver dejlige vine på Chardonnay og Pinot Noir. Importør er Otto Suenson & Co. i Københavns Dr. Tværgade.

Men mens hovedsmagningen godt kan virke lidt kaotisk, var der heldigvis en professionel, kommenteret smagning af vine på Californiens egen drue, Zinfandel. Den blev ledet af Stan Hock, der er en ledende kraft i ZAP (Zinfandel Advocates and Producers).
Den hidtidige teori har gået på, at Zinfandel er identisk med den syditalienske Primitivo-drue. Nu er der opstået en anden skole, som hælder til, at den snarere er i familie med den kroatiske Plavac Mali. Men som Stan Hock siger: "Who cares"? Smagningen understregede atter det mere interessante, at Zinfandel er en drue, som kan stå model til en meget bred vifte af stilarter - og alligevel bevare sin personlighed. Det er en stor druesort, rubinrød med markant bæraroma og krydrede toner af bl.a. anis og sort peber. Stilarterne rækker fra såkaldt White Zinfandel, en sødlig rosé-type, som er meget populær i USA, men af forståelige grunde ikke i Europa, over lette Beaujolais-agtige vine til mere Bordeaux-lignende vine, videre over de magtfulde såkaldte Power Zins til søde senthøstede vine og 'portvins'typer. En spændende drue at gå på opdagelse i. Prøv selv.
Aftenen tilbragte jeg i behagelige omgivelser på restaurant og vinbar Le Sommelier i Bredgade. I selskab med bl.a. en excentrisk advokat for Hells Angels, med den excentriske vinhandler Jørgen Chr. Krüff og med en kvindelig repræsentant for den ultra-excentriske californiske vinguru og -producent Randall Grahm fra Bonny Doon Vineyard i Santa Cruz.
Randall Grahm er især kendt i vinens verden for to ting: 1) en fuldkommen uhæmmet trang til at eksperimentere med blanding af druesorter fra mange forskellige lande, og 2) en besynderlig form for filosofisk humor med et stort indslag af ordspil og jokes, samt nogle yderst utraditionelle etiketter, hvoraf en del spiller på Bonny Doons naboskab til det berygtede fængsel California Men's Correctional Facility i Soledad (måske det var derfor, HA-advokaten var med til bords?).

Vi smagte os gennem adskillige vine fra de to hovedretninger i Bonny Doon's repertoire. Den ene er de såkaldte Pacific Rim-vine og vine under det selvopfundne navn Ca'del Solo - hovedsagelig hvide vine af italienske, franske og tyske druer, designet til at ledsage den gastronomiske hovedretning, der er opkaldt efter det område, der omkredser Stillehavet på den amerikanske og asiatiske side. Her bruger Grahm besynderlige blandinger af Riesling, Pinot Noir, Pinot Meunier, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Rousanne, Malvasia Bianca, Refosco m.m. I en af vinene er der iblandet 18 procent importeret Mosel-vin!!!
Den anden hovedretning er de mediterrane rødvine, hvor de klimatiske ligheder mellem Santa Cruz området og Midi i Frankrig, Rhône-dalen og dele af Italien er inspirationen. Her blandes lystigt med Syrah, Mourvèdre, Barbera, Grenache, Tannat, Sangiovese etc. Vinene har navne som Heart of Darkness, Le Cigare Volant (en "Cryptoneuf-du-Pape" ifølge dens skaber!), Old Telegram m.m.m.
De laver også dessertvin, frugtlikør, grappa m.v. hos Bonny Doon. Det smagte vi måske også. Jeg husker det ikke. Men jeg husker, at disse vine, som må være enhver blindsmagers og purists mareridt, smagte ganske forbløffende godt. Det er ikke skæg og ballade alt sammen.
Den eventyrlystne læser kan snakke med J.C. Krüff på telefon 33 11 45 15.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her