Læsetid: 5 min.

Åndelig forureningskontrol

17. april 1998

Demokratiet er blevet til en Overgud, men pressen er blevet til en billedmaskine, der svigter sin fundamentale rolle, siger journalisten Jacob Andersen i samtale om hans nye bog, 'Fra folkestyre til Fællesstyre'

Demokratiet triumferer globalt, men er samtidig truet på livet. Det befinder sig i forvirrende overgangstilstand, i en jordskælvstid, hvor nationalstaterne smelter sammen, magten spredes i EU og globalt, og det fælles er blevet så grænseløst stort, at det ikke kan reguleres af nogen. Den demokratiske statsret er i internationaliseringens og europæiseringens tidsalder løbet ind i alvorlige oversættelsesproblemer:
"Christiansborg er ikke længere centrum i solsystemet, men snarere én planet blandt mange andre planeter," siger den politiske iagttager og journalist Jacob Andersen fra Ugebrevet Mandag Morgen, der i dag udsender en ny bog Fra folkestyre til fællesstyre på Gyldendals forlag. Den Europæiske Union åbner, som han ser det, "på en gang en afgrund under demokratiet og en ny verden for det."
Men i bogen fastslår han, at "vi ikke kan melde Danmark ud af EU, kun danskernes kollektive magtmuligheder," og henviser som skræmmebillede til Norge, der bare passivt tager 99 procent af alle direktivforslag fra EU til efterretning og gør dem til norsk lov.
"Jeg har ikke fældet nogen dødsdom over Folketinget. Men der er rigtig mange fælder, så det måske kunne se ud som et resultat af min egen ønsketænkning, at jeg gerne vil have, at demokratiet blev afskaffet i Danmark," indrømmer han ærligt. Men det er nu ikke bogens ærinde. Det er i stedet det han kalder en "demokratisk magtovertagelse".

Brækjern
En skov af hverdagsmagere i det lokale, verdensmagere på den globale arena og politiske forbrugere i supermarkederne er med i denne "magtovertagelse", gør i stigende grad Folkestyret til et fællesstyre.
Jacob Andersen gør sig både forestillinger om en demokratisering af pensionskasserne - medlemmerne skal spørges først - og han fantaserer med en ide om at oprette særlige "valgkommuner", hvor borgerne får frihed til selv at melde sig ind i tværgående kommunesammenslutninger.
Samfundet må blive bedre til at "hjælpe borgerne til at vælge og få mere indflydelse i hverdagen." Derfor foreslår forfatteren bl.a., at der oprettes et nyt Demokratisk Råd, der skal være et "brækjern for en ny offentlighedskultur".
Rådet skal ikke have formelle beføjelser eller udvikle sig til en "øverste, demokratiske sovjet", men snarere tværtimod bidrage til at kvalificere beslutningsprocessen og grundlaget for den demokratiske debat. F.eks. som Teknologirådet har gjort det. Og det skal hvert år udgive en "demokratisk telefonbog", så borgerne kan få præcis viden om, hvem laver hvad i de offentlige styringsapparater.

Pressen svigter
Pressens rolle og historiske opgave som en fjerde kontrollerende statsmagt er blevet "vældig problematisk", mener Jacob Andersen. Nogle gange forlader den sig på "abstrakte sprogkoder, som ingen rigtig ved, hvad betyder." Og ofte forfalder den til "rent gøgl i den demokratiske infrastrukturs sidegade" med talkshows eller psykologiske persondramaer. Klassiske virkemidler som sex, kampen om magt osv. bliver til en del af underholdningen.
"Pressen videreformidler i stor udstrækning snarere billeder end facts. Pressen er en del af en åndelig forurening. I bogen taler jeg om åndelig forureningsregulering, men jeg mener ikke, at der skal fastsættes nogle bestemte grænser for udslip af vrøvl og pressenævnet eller åndssvageforsorgen skal idømme aviserne store bøder."
Han efterlyser i stedet en kritisk diskussion af pressens normer en større ydmyghed blandt journalister. "Man kunne godt ønske sig, at pressen optrådte mindre skråsikkert." Manglende research og ordentlig kildekritik i jagten på det store drama og den sidste nyhed er ikke den eneste skurk.
Jacob Andersen henviser selvkritisk til, hvordan han selv i Information i 1991, trods grundig research, gav næring til en måske misvisende konspirationsteori i en artikel om "hvordan Ørestaden blev til" - billedet af, hvordan DSB, Københavns Kommune og Finansministeriet rottede sig sammen, er blevet stående i folks bevidsthed, men i virkeligheden fik projektet "en meget grundig parlamentarisk behandling og et hav af forskellige folk fik lov til at blande sig i projektets udformning."
Samtidig var artiklens overskrift vildledende erkender han: "Ørestaden er ikke blevet til, det er stadig en drøm, det er meget usikkert om den realiseres og den kommer ikke til at se ud som planlæggerne oprindelig forestillede sig."
- Var du som journalist med til at skabe en fiktion?
"Ja, det mener jeg helt bestemt. Jeg skabte på grundlag af grundig research om en stort offentligt projekt en forestilling, som på helt grundlæggende punkter var misvisende."
Medierne skaber i høj grad et misvisende billede af politik, mener Jacob Andersen.
"Aviserne er relativt overbemandede på Christiansborg, og de skaber et billede af politik som nogle kampe mellem få synlige personer. Det er et fuldstændigt gammeldags billede af Danmark, at vi styres af en håndfuld enkeltpersoner rundt om den nylakerede talerstol på Christiansborg," siger han. Magtudøvelsen er i høj grad flyttet uden for borgen og foregår i mange andre sammenhænge, lige fra det lokale til EU og Verdenshandelsorganisationen, WTO.
"Der er utrolig mange andre aktører, der påvirker lovgivningsprocessen. Det har været karakteristisk for ikke mindst Informations dækning af lovgivningsprocessen, at man har medtaget de andre aktører, men det har ikke påvirket den øvrige presse og det almindelige billede af politik særlig meget. Det er katastrofalt ved dagens politiske journalistik, at den ved at koncentrere dækningen om de taktiske parlamentariske slagsmål, at læserne får en fornemmelse af, at de ikke selv kan være deltagere," siger Jacob Andersen, der bl.a. savner en større bevidsthed i aviserne om at give læserne en bedre serviceinformation om, hvordan de kan skaffe sig indflydelse.

Demokratiet er gud
Selv om pressen til tider svigter, og internationaliseringen af samfundet gør beslutningsprocessen meget mere kompleks, så er Jacob Andersen optimist på demokratiets vegne. Forestillingen om demokrati er kommet for at blive, siger han. "Det er blevet en del af den fælles mentale geografi" - og som han ser det, så er det ikke en adfærd eller ren jura, men "en opførsel, der binder kultur og samfund sammen."
"Alle finder demokrati vigtigt og rigtigt. Hvis ikke vi har en idé om, hvad der er godt og skidt, så kan vi ikke tage stilling til om udviklingen sker til bedre eller det dårligere. Tanken er inspireret af filosoffen Villy Sørensen, der skriver om det grundlæggende behov for mennesket at få en forklaring på tilværelsen og mening med den."
Demokratiet er i følge Jacob Andersen blevet til en slags Overgud:
"Demokratiet er en Overgud, der hele tiden reproducerer sig selv. Det udfylder den funktion i kulturen, som Gud havde i det middelalderlige verdensbillede."
"Demokratiet handler om at forlige vores retfærdighedsforestillinger med vores forestilling om magten."

*Jacob Andersen: Fra folkestyre til fællesstyre - strategi for en demokratisk magtovertagelse, udkommer i dag på Gyldendal, 232 s., 195 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu