Læsetid: 4 min.

År nul efter Pol Pot

17. april 1998

Den frygtede leder af De Røde Khmerer og den hovedansvarlige for folkedrabet i Cambodja formåede at forvirre en hel verden til det sidste

NEKROLOG
Karakteristisk nok herskede der til det sidste tvivl om, hvorvidt Pol Pot - lederen af De Røde Khmerer og arkitekten bag folkedrabet i Cambodja - nu også var død.
Belært af tidligere løse rygter om Pol Pots død forsøgte myndighederne i Cambodja, Thailand og USA - ja, en hel verden - hele dagen i går at finde beviser på, at det virkelig var sandt. Selv da de første billeder af det, der angiveligt var liget af Pol Pot, begyndte at rulle hen over tv-skærmene, var mange fortsat i tvivl.
Manden, der førte guerillaorganisationen De Røde Khmerer ud af junglen og ind i hovedstaden Phnom Penh i 1975 for at stille uret tilbage til "År Nul" i Cambodja og indførte et terrorregime, der kostede mindst en million mennesker livet, endte sine dage i junglen. Ensom og udstødt af sine egne, men til det sidste omgærdet af en vis mystik og gådefuldhed.

Velstående bønder
Men det står i det mindste klart her ved meddelelsen om Pol Pots død, at verden er blevet befriet for endnu et medlem af gruppen af dette århundredes værste bødler.
Vejen til dette medlemskab blev indledt den 18. maj 1925, da Saloth Sar - Pol Pots rigtige navn - blev født i en velstående bondefamilie. I sin barn- og ungdom studerede han først i et buddhisttempel og derefter ved en teknisk skole i hovedstaden Phnom Penh.
Under Anden Verdenskrig sluttede han sig til den indokinesiske modstandsbevægelse, der kæmpede mod det franske koloniherredømme, og i 1946 blev han medlem af det forbudte indokinesiske Kommunistparti.
I 1949 gik vejen videre til Paris, hvor han som så mange andre af de personer, der senere kom til at udgøre inderkredsen i De Røde Khmerer, skulle studere. Men i stedet for at gøre noget alvorligt ved studierne i radioelektronik involverede Pol Pot sig i Paris' radikale studenterbevægelser.

Ud i junglen
Efter et kort ophold i Titos Jugoslavien vendte Pol Pot tilbage til Cambodja i 1953 - samme år som landet opnåede uafhængighed under kong Norodom Sihanouk. Pol Pot fungerede som lærer ved en privatskole i hovedstaden, men var mest optaget af de undergrundsaktiviteter, der i 1960 førte til den stiftende kongres for Cambodjas Kommunistiske Parti. Fra 1963 blev han partiets generalsekretær.
Sihanouk forsøgte en overgang at balancere mellem venstre- og højrefløjen for at holde Cambodja ude af Vietnam-konflikten. Men fra slutningen af 1960'erne var Sihanouk-styret domineret af højrepolitikere, mens kommunisterne under det øgede pres trak sig tilbage til junglen, hvorfra den væbnede kamp blev indledt i 1968.
Men det blev de pro-amerikanske styrker under general Lon Nol, der væltede Sihanouk i 1970, hvorefter kongen fra sit eksil i den kinesiske hovedstad Beijing indgik en alliance med Pol Pot og De Røde Khmerer. Godt hjulpet på vej af denne alliance samt den folkelige modstand mod Lon Nols styre og de øgede amerikanske B-52 bombetogter ind over Cambodja kunne Pol Pot den 30. april 1975 - to uger før Saigons og Sydvietnams fald - indtage Phnom Penh.
Han indtog hovedstaden i spidsen for sin unge bondehær, klar til at gennemtvinge det kommunistiske idealsamfund på rekordtid.

Ultra-nationalist
Pol Pots eksperiment bestod i en tvungen affolkning af byerne og overgangen til det pengeløse samfund, baseret på landbrug. Resultatet var tre år, otte måneder og 20 dages rædsler for den allerede hårdt prøvede cambodjanske befolkning. Mindst en million døde under det, vi i dag kender som The Killing Fields.
Pol Pot hentede inspiration til sin radikale form for kommunisme i Kina, hvor han opholdt sig i fem måneder i 1965-66, da landet summede under optakten til Maos ligeså radikale og skæbnesvangre Kulturrevolution.
Men Pol Pot var også en ultra-nationalist, næret af hadet til det Vietnam, der århundreder tilbage erobrede Mekong Deltaet fra det daværende Khmer-storrige.
Og det blev netop vietnameserne, der satte en stopper for hans styre, da de i december 1978 invaderede Cambodja og påny sendte Pol Pot og hans Røde Khmerer på flugt ud i junglen.

Bizar folkedomstol
Indtil sidste år havde ingen vestlig journalist set eller mødt Pol Pot siden denne flugt, men Nate Thayer, reporter ved Far Eastern Economic Review kunne sidste sommer som den eneste overvære en bizar folkedomstol i De Røde Khmerers junglebase i Anlong Veng, hvor en tydeligt rystet og svækket Pol Pot stod under anklage af sine egne.
Nate Thayers reportage og billeder fra folkedomstolen viser scener, der kunne være taget lige ud af Maos Kulturrevolution. Pol Pot siddende med bøjet hoved på en umagelig træstol, omringet af en ophidset folkemængde, der med knyttede næver hyler "død over Pol Pot og hans klike".
Dommen lød på husarrest på livstid, en straf som den syge Pol Pot kom til at afsone på flugt i junglen sammen med resterne af hans Røde Khmerer.
Onsdag døde han i en simpel hytte i junglen, tre kilometer fra grænsen til Thailand. Og skal man tro hans udtalelser sidste år til Nate Thayer, skete det med en ren samvittighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu