Læsetid: 2 min.

Afsted mod 28. maj

2. april 1998

Amsterdamtraktaten - lov nummer L1 - var onsdag til førstebehandling i Folketinget som et startskud til debatten op til den 28. maj

I går lød startskuddet til debatten om ja eller nej til Amsterdamtraktaten den 28. maj: Forslaget om ratifikation af Amsterdamtraktaten var til førstebehandling i Folketinget.
Jacob Buksti, ordfører for Socialdemokratiet, advokerede for et ja til Amsterdamtraktaten.
Først og fremmest for at bane vej for, at de central- og østeuropæiske lande kan blive optaget i EU.
Dernæst fordi, at denne traktat på en række centrale punkter er bedre end Maastricht-traktaten:
Et bolværk mod at konkurrere på løn- og arbejdsvilkår, bedre miljø og arbejdsmiljøgarantier, bedre muligheder for at sikre sunde fødevarer, samt et skridt i den rigtige retning af mere åbenhed og aktindsigt.
Endvidere understregede Jacob Buksti, at de fire danske forbehold er fastholdt i traktaten:
Det gælder ikke-medlemsskabet af den økonomisk monetære union, som træder i kraft fra årsskiftet; ikke-medlemsskabet af Vestunionen og afvisningen af en fælles forsvarspolitik; afvisningen af et fælles unionsborgerskab, samt fastholdelsen af et mellemstatsligt politisamarbejde i modsætning til et overnationalt EU-politisamarbejde.

Fred og frihed
Charlotte Antonsen, ordfører for Venstre, understregede også, at det haster med at få central- og østeuropa ind i varmen. Der er behov for at værne om disse nye demokratier og Amsterdamtraktaten er en beskyttelse af politiske, etniske og religiøse mindretal og mod forskelsbehandling af mænd og kvinder.
Udvidelsen mod øst er langt vigtigere end om Danmark og andre små lande har "en stemme mindre i Ministerrådet", sagde Venstres ordfører.
Både hun og Lene Espersen, ordfører for de konservative, mindede folketingssalen om EU's grundlæggende formål: Fred og frihed i Europa.
I korte bemærkninger erklærede Frank Dalgaard, konservativ EU-skeptiker, sig enig med Jacob Bukstis og andre ordføreres betragtninger om, hvor afgørende vigtigt, det er at få de øst- og centraleuropæiske lande med i unionen.

Bredde og dybde
Frank Dalgaard mente dog, at det projekt bliver sværere at virkeliggøre med Amsterdamtraktaten, fordi den skærper kravene til menneskerettigheder, arbejdsmarkedspolitik, og dermed gør det endnu vanskeligere at få foden inden for fællesskabet.
Holger K. Nielsen, ordfører for SF var enig med Frank Dalgaard i, at der er en modsætning mellem tanken om det brede europæiske fællesskab, som rummer de central- og østeuropæiske lande og Amsterdamtraktatens "mere union":
Traktaten giver mere magt til kommissionen, mere magt til domstolen, mener SF's formand.
Hans største bekymring er dog, at det nu er traktatfæstet, at der kun optages fem af de central- og østeuropæiske lande. Dermed cementeres et nyt skel, som får konsekvenser i de pågældende landes økonomiske udvikling:
EU vil favorisere de lande, som skal optages først, det samme vil de udenlandske investorer, forudser Holger K. Nielsen.
Han er til gengæld ikke bekymret for konsekvenserne af et dansk nej til Amsterdamtraktaten:
"Naturligvis er der forhandlingsmuligheder bagefter," sagde han.
Arne Melchior, ordfører for Centrumdemokraterne, lagde i sin tale blandt andet vægt på, at Danmark kan foregå Europa med et godt eksempel.
Mens Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti og Kim Behnke fra Fremskridtspartiet begge brugte taletid på at understrege, at Amsterdamtraktaten gør vanskeligere for Danmark at kontrollere strømmen af flygtninge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her