Læsetid: 11 min.

Anton Kontra danser techno

18. april 1998

'At høre techno er at fokusere. Det er ikke en flugt fra dagligdagen. Man lytter og kroppen bevæger sig. Det er smukt - en erotisk samhørighed, hvor musik og krop hører sammen,' siger discjockeyen Tanja Sonnenfeld

DJ Tanja har en, to, tre, fire katte. Asta, efter Die Asta, Anton Kontra, Ivan og endelig Illy - efter kaffen. Det er muligvis Anton Kontra, der kravler ned i andre menneskers tasker, så de har kattehår i den flere dage efter at have været på besøg hos Tanja Sonnenfeld, der er DJ på Club Mantra i Tivolis SlukEfter. Men det er svært at sige, for efter DJ Tanja har introduceret kattene én efter én, flyder navnene sammen: De er alle vegne, henslængt på en af plastikkasserne med plader i, nede i de plastikkasser, der venter på at blive fyldt med plader, i køkkenet oppe på hylden, i den skæve brusekabine; alle vegne hvor man kan forestille sig en kat, og ligegyldigt hvor man ser hen.
DJ Tanja bor på Vesterbro, fjerde sal, ved det rustne mandshøje metalhjerte nede i Viktoriagade. Eftersom det er en præ-byfornyelseslejlighed er der i ét stort rum både køkken, brusekabine og stue, for ikke at tale om alle kattene, langhårede, flerfarvede, sovende.
DJ Tanja vil gerne aflive nogle af mytedannelserne om techno:
"Der findes ikke noget, der hedder techno-livsstil. Det er kun, hvis man har desperat behov for et tilholdssted. Der er gået mode i de store fester - raves - og dermed opstår der ting, der ikke har noget med musikken at gøre. Det er tragisk, for det er tegn på, at fok mister deres egen dømmekraft. For eksempel er Love Parade i Berlin nærmest massepsykotisk, det handler ikke om musikken, men om fællesskabet, at føle at de er del af noget større. Mange af de unge (DJ Tanja er svimlende meget ældre end "de unge" med sine 29 år) går til raves. For dem handler det lige så meget om at skille sig ud, at frigøre sig, som det handler om musikken. Techno fungerer for dem, ligesom punk fungerede for nogle unge i 80'erne. De kan ikke vurdere, hvad der er god musik, og det er dem også ligegyldigt. Først senere udvikles de til at kunne nuancere. For min skyld kan de gøre, som de vil, det er bare ikke min stil. Mine værste slag er udkæmpet."

Udvandet med Aqua
I virkeligheden bruger kenderne ikke længere udtrykket techno, for det er blevet så udvandet, at selv Aquas stereotype dansemusik bliver kaldt for techno. Nu hedder det elektronisk musik for at understrege, at det er musik som en kunstform og ikke en populær kulturel- kommerciel vare.
"Kunst er ikke angrebet af det konforme kommercielle udtryk. Elektronisk musik er ikke konform, men en kultur med tusinde ansigter. Den er økonomisk uafhængig, for enhver kan sidde derhjemme og lave en plade. For det meste er elektronisk musik også baseret på festerne - man hører en DJ, og hans musik, og man går ikke lige ud og køber pladen bagefter. De fleste har ikke længere en pladespiller i det hele taget, så det er umuligt at gøre de originale elektroniske musik-fester til kommercielle arrangementer."
Og hun ved, hvad hun taler om: DJ Tanja er medarrangør af Club Mantras fester i Tivolis Jazzhus Slukefter, og budgettet løber kun lige præcis rundt, fordi de forsøger at holde adgangsprisen så lav som mulig. Når der bliver arrangeret flere fester end tidligere med elektronisk musik, nogle af dem gratis, nytter det ikke noget at tage sig godt betalt.
For Tanja er det naturligt at rykke ind i Tivolis Jazzhus Slukefter med den elektroniske musik-klub Mantra:
"Elektronisk musik er underlagt de samme fordomme som jazz var, da det begyndte. Samtidigt har jazzmusik påvirket elektronisk musik meget, og da vi første gang kom ind i Slukefter, vandrede vi benovede rundt: Der hang billeder på væggene af jazz-musikere, der har været der igennem tiderne, og vi skulle spille samme sted som dem! Det var en stor oplevelse."
Udenfor Slukefter er der torsdag, fredag og lørdag hængt et mantra-skilt op. De har valgt et malteserkors som logo, og bartenderne har samme kors på t-shirtene, når klub mantra byder op til dans. Torsdag er elektronisk Jazz-aften - programmet siger Where electronics meet acoustics in a gentle blend.
En kvinde ved baren, lad os kalde hende 'Gin&Tonic', redegør for Mantra-programmet: "Fredag er her bøsse-house, og om lørdagen hetero-techno."

Pige møder dreng
Torsdag åbner Mantra allerede klokken 21.00, men der er ikke to ludere og en lommetyv før klokken 24, hvor unge mennesker langsomt siver ned ad trappen fra gaden, ind i garderoben, betaler 30 kroner, og så ned i baren, hvorfra man kan overskue dansegulvet, som ingen tør betræde som de første.
"Folk står ude langs siderne og venter på, at festen begynder. Alle vil gerne til en vild fest, men de møder frem senere og senere, fordi der ikke er kommet nogen. Det, der skaber et godt klubliv, og et godt gå-i-byen liv er, at folk skaber festen for hinanden. I England går man meget tidligere ud, og meget tidligere hjem, så man også kan lave noget dagen efter. Jeg havde nogle engelske venner på besøg, som mente, at det var. fordi danskerne havde for pæne hjem: Vi bliver hellere hjemme og hygger. I England bor de fleste i nogle små grimme lejligheder, og det er for trist at være derhjemme, så i stedet går de på klub," siger Tanja.
Efterhånden som klokken bliver 1.00, kommer der liv på dansegulvet: Publikum er unge på 18-19 år: Pigerne med skarptskårne pandehår og sorte stramme t-shirts, drengene med enten sneakers og løse bukser af sportsligt tilsnit eller stramme fløjlsbukser og rullekravebluser. Som Gin&Tonic lakonisk udtaler:
"Pige møder Dreng i Natten, og Techno opstår."
Mantra går efter klub-stemmning fremfor rave-stemmning, og Slukefter er det perfekte sted: Ikke særligt stort, nede under Tivoli, og eksklusivt møbleret: Langs væggene er der hvide lædersofaer med sortmalet træskelet, lave borde og små skamler med sorte lædersæder. På trods af lokalets ringe størrelse er der to barer, som Gin&Tonic vurderer til at være tolv meter fra hinanden i hver sit hjørne, overfor den aflange scene, med dj-pulten, der - ophøjet som en prædikestol - troner i hjørnet.
Ved siden af scenen er der en åben dør ud til, hvad man kan forvente er toilet&telefon. Men et besøg afslører, at før man kommer ud til toilet&telefon, er her plads til chill-out-rummet - en lounge med psykedeliske mønstre projiceret på væggen og stole at slænge sig i. Efter de hårde rytmer i techno- og housemusikken er chill-out rummet et talested, hvor man kan hvile de trætte lemmer: En god fest varer mange timer i dette miljø.
Toilettet er på det nuværende Mantra indbegrebet af klasse: en hvid lædersofa ved endevæggen og en spejlvæg med bord, skamler at sidde på, og en hipt designet plakat på væggen. De unge på dansegulvet har alle muligheder for at føle sig som aktører i en musik-video, og at dømme efter deres stramt koreograferede, men naturligvis afslappet udførte danseteknikker, har de set et par af dem.

DJ Daniel
Tanja er ikke meget for at give et historisk signalement af musikken, for hun var ikke på scenen i begyndelsen. Hun henviser til andre, der fortæller om scener og årstal, så man føler at man står i ét stort lokale, hvor der i hvert hjørne udspilles en musikalsk kronologi på hver sin scene - en house-scene, en techno-scene, en goa-scene osv., der tilsammen former hele spektret af elektronisk musik, der altsammen udspringer af den tyske gruppe Kraftwerks musik fra midten af 80'erne.
Tanja sender mig videre til Daniel, der også er dj, og som det meste af ugen står bag disken i Baden Baden, en pladeforretning, der - siden den har en elektronisk musik-afdeling - har flere lp'er end cd'er. Man kan nemlig ikke være dj med cd-afspillere, så minidiscs og lasersjov har ikke haft en chance her.
Daniel ved noget om elektronisk musik:
"Elektronisk musik var sort, og er det stadig. Til Kraftwerks første koncerter i USA var musikerne hvide, og publikum sorte, en sær situation for de tyske musikere - og især for de amerikanske tilhørere - for i USA er musikken opdelt mellem hvid og sort."
Daniel er ikke sort, men spiller forskelligt elektronisk musik på Baden Badens mange pladespillere og cd-afspillere, så det er svært at forestille sig, at der findes andre musikalske genrer. Daniel fortæller, at de sorte i USA hører elektronisk funk, hvor de hvide hører rockmusik. Daniel ved meget, kaster årstal ud i rummet, og skriver titler, navne og klubber ned på et papir, mens han fortæller. Men det er en helt anden, der strukturerer den overordnede kronologi.
Dan Pedersen, der er ansat på Institut for Film- og medievidenskab på Københavns Universitet, mener, at der er tydelige paralleller mellem house-musikken, dens efterfølger acidhouse-musikken og så techno-musikken. House, der er en form for minimal discomusik, tog fart i 1986 med pladen The House Sound Of Chicago. Og siden fulgte acidhouse-musikken, der eksploderede i England i den anden summer of love, som sommeren 1988 kaldes.
I 1988 begynder acidhouse, med pladen The House Sound Of Chicago, The Acid Tracks. I acidhouse er der langsommere rytmer, mindre soul og gospel end i house. Den er mere finurlig og legende. Den soulfulde vokal forsvinder til fordel for den artificielle sangmåde.
I 1988 begynder også den oprindelige techno, med The New Sound Of Detroit Techno, der ifølge Dan Pedersen ligner acidhouse. Så der er til at begynde med to scener: Chicago House og Detroit Techno. Og herfra vokser tingene, altsammen fra den sorte musikkultur i USA, der fik ideen fra det tyske band Kraftwerk.
Daniel peger på Goa-scenen, som en anden vigtig scene, der tegner elektronisk musiks ansigt ud ad til.
"Navnet Goa stammer fra det geografiske sted Goa i Indien, hvor en masse hippier samledes for at høre og spille syrerock. Det vil sige rock på LSD. Senere blev rocken i Goa transformeret til elektronisk musik, på samme måde som jazz og funk blev transformeret til elektronisk musik i Detroit. Men hvor Detroittechno havde bassen som grundlag, er Goa-techno baseret på trommen, der også er grundstammen i rockmusik. Så selv om elektronisk musik oprindeligt kommer fra Detroit, er der forskel på Goa- og Detroittechno, fordi Goa har brugt et helt andet udgangspunkt. Raves er baseret på Goa-trance. Musikken er nem og forudsigelig, så større grupper af mennesker kan relatere til det i fællesskab. Men hvis du spørger mig, gik raves i stå i Danmark omkring 1994, og der er ikke siden sket noget nyt på Goa-scenen," siger Daniel.

Musik på stoffer
De fleste mennesker forbinder elektronisk musik med en forenklet ide om store raves, som finder sted under motorvejsbroer, hvor man tager ecstasy eller andre stoffer. Daniel benægter ikke at der bliver taget stoffer til raves, men ser tingene i et historisk perspektiv.
"Techno har ikke noget budskab. Det indeholder stemninger. Rock har et budskab - det handler om at indtage stoffer. Utroligt mange rocksange handler eksplicit om at tage nogle stoffer, drikke nogle øl og køre på motorcykel ud i ørkenen. Jeg skal være den sidste til at sige noget om at tage stoffer, for folk må gøre helt, som de vil: Men siden der bliver spillet Goa til raves, er det ikke så sært, at der optræder stoffer, eftersom Goa er baseret på rock. Og jeg skal hilse og sige, at det ved politiet godt - de searcher raves, og ikke clubs."
DJ Tanja bryder sig ikke om, at jeg spørger, hvorvidt stoffer er et problem ved technofester:
"Techno handler overhovedet ikke om stoffer. Det er en myte. Techno handler om musik. Det er så let for politikere, politi og forældre at sige: 'Dér! Dét er roden til alt ondt, og vi vil ikke have det.' Men det er deres børn, der tager stoffer, og slet ikke kun til technofester, men også alle andre steder. I Randers, hvor jeg kommer fra, er der bestemt ikke nogen elektronisk musik-scene, men alligevel har jeg set noget af det grimmeste, der findes lige netop der: Guldøl blandet med speed. Det løser ikke noget at forbyde techno-fester - hvis folk vil tage stoffer, så gør de det, og det har ikke noget at gøre med musikken. Holdes der ikke fester, går de bare hjem til hinanden. Forældrene undervurderer deres børn, og ignorerer kimen til problemet, når de siger, at techno gør, at folk tager stoffer."

Frihed i repeterende rytmer
Ralf Christensen, der er musikanmelder på nærværende dagblad, mener, at "sammenkædningen af stoffer og techno opstod i den anden summer of love i 1988 på Ibiza. Ibiza havde, og har stadig, udviklet en superhedonistisk diskotekskultur, hvor acidhouse voksede eksplosivt. Acid betyder jo syre - LSD og ecstasy. Acidhouse voksede voldsomt i London, Manchester, de store byer i England, og i 1994 gennemførte den engelske regering en lov, der ganske enkelt forbyder fester med musik med repeterende rytmer. Det har givet politiet nogle fuldstændigt barokke rettigheder: De kan anholde folk, der indrømmer, at de er på vej til en fest med repeterende rytmer. Den samme slags lov er nu ved at blive indført i Frankrig."
"I Danmark er elektronisk musik blevet langt mere struktureret, end den var i starten, hvor festerne skiftede sted fra fest til fest, og var særdeles hemmelige for udenforstående. Nu har vi de faste raves i Pakhus 11 og for eksempel Club Mantra i Slukefter," siger han.
Elektronisk musik skilter ikke med sig selv. Dan Pedersen fra Film- og medievidenskab forklarer hvorfor:
"Det er en smagskultur, med fælles smagsreferencer. Deri består fællesskabet. De er meget indspiste, og lukker ikke megen information ud til omverdenen og fremstår derfor som afskårede. De er bange for at blive kommercialiserede, fordi den specifikke smagskultur tilbyder en identitet. For at den skal vedblive at være et reelt alternativt til andre fællesskaber, skal den være sekulær. Sådan er mekanismen. Det er et behov for at være in the know - dém, der er smarte."
"Techno har ikke et budskab, men består af en række værdier: Frihed, som den altoverskyggende. De dyrker æstetikken, hvad de har mulighed for, for der er ikke økonomi og ansvar i livsstilen. Kulturen er en ungdomskultur og er baseret på den sociologisk specificerede aldersgruppe, der ligger mellem at flytte hjemmefra, indtil man stifter familie."
DJ Tanja mener ikke, at techno er udtryk for et egotrip. Det er for hende en festkultur: "Der bliver danset, og folk taler sammen. Techno er ikke autoritativt. Det er en leg. Til de første fester her i Danmark havde folk legetøj med, små plastikting, for techno er ikke alvorligt, men heller ikke useriøst. Man er fri af vedtagne regler i techno, og for at få den positive stemmning til at holde skal man opføre sig som det, man godt kan lide. Det er, ligesom, jazz var til at begynde med: en ny kultur at være ung til."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her