Læsetid: 5 min.

Op ad bakken ud af skyggen

16. april 1998

Med onsdagens sejr i Fleche Wallone kørte Bo Hamburger sig ud af Riis' og Sørensens skygger og ind på verdensranglistens top 20

CYKLING
HUY - Billedet af Bo Hamburger alene op ad Le Mur de Huy på den sidste kilometer af cykelklassikeren Fleche Wallone vil blive stående som modbillede til Bjarne Riis' sejr på Hautacam og Rolf Sørensens primalskrig over målstregen i Flandern Rundt.
Opad den afsindigt stejle Mur kørte Hamburger sig ud af Riis' og Sørensens skygge og vandt sin gennem mange år lovende karrieres største sejr. Fra en position i udkanten af den absolutte verdenselite kørte han sig derop, hvorfra nu alt er muligt og på vejen lagde han specialisterne i kort lodret opkørsel bag sig. Laurent Jalabert og Michele Bartoli, den tidligere verdensmester Luc Leblanc og den nye belgiske stjerne Frank Vandenbroucke, der var favoritterne i den vallonske klassiker.
I Fleche Wallone skal rytterne passere Le Mur de Huy to gange inden afslutningen. Første gang, når der resterer 121 km af løbet, og anden gang, når der er 84 km tilbage. Begge gange lå Hamburger blandt de første i feltet, der skrumpede stærkt bagfra, og som siden første passage havde et tremandsudbrud at køre ind. Udo Bölts, Christophe Moreau og Geert Verheyen, der fik lov af stege ude i terrænet med et forspring, der aldrig oversteg halvandet minut, og som blev kontrolleret af Jalaberts Once-hold.
Jalabert vandt Fleche Wallone sidste år i mand-til-mand duel på sidste opstigning af Le Mur, og i år syntes hans taktik at være den at lade hele sit hold kontrollere alle udbrud fra spidsen af feltet, hvorefter det så skulle aflevere ham for foden af muren.
Men Jalabert overspillede. Da de tre udbrydere var blevet kørt ind på den trediesidste stigning, Côte de Bohisseau, trådte han selv fra for at lave den endelige udskilning allerede dér, men den stærkt kørende hollandske mester Michael Boogerd kunne følge ham - også da han accellererede opad både anden og tredie gang.
Jalaberts tre kraftige ryk blev ødelæggende for ham selv, og han havde ikke mere at køre med, da der derefter blev stukket på skift fra højre og venstre på de sidste tyve kilometer.

At bevare roen
Hamburger havde siddet lidt bagude, da Jalabert trådte i aktion, og var blevet nervøs et kort øjeblik for at løbet nu var kørt. Men havde ræsonneret, at det ville være selvmord at gå efter så tidligt.
"Der er nok nogen i feltet, der er stærkere end mig, Jalabert for eksempel. Man skal jo ikke køre med ham til foden af den sidste bakke, og så sige værsgo! Nu er det din. Det er jo ikke forbudt at tænke sig om, og jeg vidste, at der var måder, jeg kunne slå ham på," sagde Hamburger, da han på tungefermt fransk, hollandsk, engelsk, italiensk og dansk var pressekværnen igennem bagefter.
Måden var at bevare roen. Holde sig fremme, men vente med at sætte det afgørende stød ind til den sidste stigning. Hvilket kræver et højt mål af viden om egne og modstandernes ressourcer, men som har været karakteristisk for Hamburger siden begyndelsen af denne sæson.

'Kør for helvede'
Fordelen for hans hold, Casino, var, at det havde to andre mand med i slagsmålet frem til den sidste bakke. De to italienere Rodolfo Massi og Alberto Elli, som begge er stigningsstærke.
Og ulempen for ham selv var, at den gamle drevne Elli lå foran ham i udbrud med Laurent Dufaux og Andrea Peron. Hamburger var låst. Kunne selvfølgelig ikke stikke efter holdkammeraten.
Situationen løste sig for ham, da Saeco's Roberto Petito stak efter de tre og fik følge af Luc Leblanc. Så var han moralsk fri til at hægte sig på dem, og kunne med sindsro overhøre Petitos forbandelser over, at han ikke tog føringer i jagten på de tre foran.
De nåede op præcist under den røde flamme, der markerer 1000 meter til mål, og Hamburger stak i samme øjeblik. Da Alberto Elli registrerede, at hans danske holdkammerat ikke blot havde havde fået kontakt, men også kørte forbi, råbte han efter ham: "Dai, dai, vai,vai!" Hvilket i situationen kan oversættes til: "Kom nu! Kør for helvede!"
For Casino var Hamburgers sejr sæsonens 25. Den fornemste Hamburgers i går. På det franske hold med mange vinderemner var Elli og Hamburger på forhånd udset som dem, der skulle satses på i finalen. Men det var ikke aftalt, at Elli skulle være affyringsrampe for danskeren.
"Jeg vidste ikke, at han kom op bagfra. Jeg kørte for at vinde, men med den fart, han kørte op med, var der ikke noget at gøre, hverken for mig eller nogen af de andre, så jeg kan så bare være glad for at det var en holdkammerat," sagde Elli senere. Han blev nummer tre, mens Frank Vandenbroucke fra en næsten håbløs position kørte så stærkt på muren, at han blev nummer tre.

Blandt de store favoritter
Og ud over målområdet skrattede løbsspeakeren Daniel Mangeas sin begejstring: "Den lille danske prins er på vej op. Jeg talte i morges med Merckx, som fortalte, at Hamburger var hans favorit. Han har alle de egenskaber, som kan gøre Le Mur og Fleche Wallone til hans, og nu er han på vej til det, den lille danske klatrer." Og så rablede Mangeas - som også er Tour de France's speaker og meget glad for danskere - alle Hamburgers tidligere meriter af sig. Men ikke, at en anden dansker, Kim Andersen, vandt Fleche Wallone i 1984.
Etapesejren i Tour de France i Trelissac i 1994, som var varslet om noget stort - som i mange år har ladet vente på sig. Sidste års etapesejr i Andorra i Catalonien Rundt, styrtet og opgivelsen i Tour de France, og genoprejsningen med andenpladsen ved VM i San Sebastian. Den gav ham tro på, at han - som ellers definerer sig som etapeløbsrytter - også har en fremtid i de store endagesløb, og opløsningen af det seks år gamle vaneægteskab med det hollandske hold TVM til fordel for det franske Casino har været afgørende for den udvikling som i år har resulteret i tre meriterende sejre.
"Og så også at jeg fik min datter Yasmin i november," kunne Hamburger fortælle de sydeuropæiske journalister, som elsker den slags.
Hamburger satser fortsat på Tour de France, og går efter Liege-Bastogne-Liege på søndag og Amstel Gold Race ugen efter i hi i en måned, inden han kører løb igen.
Men på søndag må han stille op i Liege-Bastogne-Liege med bevidstheden om, at vinderen af Fleche Wallone traditionelt og statistisk er blandt de store favoritter der.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her