Læsetid: 3 min.

Ballade om bankchef-post kan ryste euroen

23. april 1998

De internationale finansmarkeders tillid til euroen trues af slagsmål om chefpost i den Europæiske Centralbank

PARIS - Striden om, hvem der skal være chef for den kommende Europæiske Centralbank, er blevet så tilspidset - med udveksling af veto-trusler mellem Frankrig og Holland - at den frygtes at kunne bringe tilliden til euroen i fare på de internationale finansmarkeder.
Frankrig fastholder sin egen kandidat, den franske centralbankchef Jean-Claude Trichet, som ingen af de andre 11 lande i euro-gruppen vil vide af. Paris truer med at nedlægge veto mod den kandidat, som de andre er enige om, hollænderen Wim Duisenberg, der er chef for det Europæiske Monetære Institut - forløberen for den Europæiske Centralbank.
Hidtil har der ikke været negative reaktioner på finansmarkederne, men striden er blevet skærpet i de sidste dage, således at der kan opstå tvivl om de 11 landes evne til at holde sammen og skabe et klima af stabilitet omkring euroen.

Frankrig klar til kamp
Striden er blusset op som følge af, at præsident Chirac på en pressekonference i Paris den 16. april, der var helliget Frankrigs Europa-politik, erklærede, at "Frankrig vil holde fast ved sin kandidat".
Han erklærede sig overbevist om, at ville finde frem til "en rimelig løsning". Det var "psykologisk ønskeligt", at denne løsning blev fundet inden EU's ekstraordinære topmøde i Bruxelles den 1.-3. maj, men det var ikke "absolut nødvendigt", tilføjede Chirac.
Denne tilføjelse har efterladt det indtryk, at Frankrig er rede til om nødvendigt at lade striden trække ud til efter topmødet - med fare for, at euroen lanceres i en atmosfære af uenighed. I henhold til Maastricht-traktaten skal den Europæiske Centralbank være på plads senest den 1. juli.
Chirac' udtalelser er kommet som en ubehagelig overraskelse efter oplysninger i den tyske og britiske presse om, at der var opnået et kompromis mellem Paris og Haag - gående ud på, at Frankrig accepterede udnævnelsen af Duisenberg mod et løfte om udnævnelse af en franskmand til en anden europæisk toppost. Den slags aftaler er ret almindelige som kompromisformel i EU.
I Holland er spørgsmålet havnet i valgkampen forud for parlamentsvalget den 6. maj og har derfor fremkaldt ret heftige reaktioner. Statsminister Wim Kok erklærede kort efter Chirac' udtalelser, at Haag var rede til at nedlægge veto mod Trichet, hvis Paris hindrede udnævnelsen af Duisenberg, Kok brugte udtrykket "betale tilbage i samme mønt..."

Hollandske trusler
Den franske reaktion på de hollandske trusler lod ikke vente på sig. I et interview i Le Monde den 21. april fastslog premierminister Lionel Jospin, at Frankrig ikke vil tøve med at nedlægge veto mod Duisenberg, men for Trichet".
Motiverne til den franske holdning er ikke helt klare, men den indgår i et kendt mønster. Frankrig har næsten altid en kandidat på banen til internationale topposter og ønsker en franskmand som chef overalt, hvor det er muligt. Hvis man lancerer en kandidat og ikke får vedkommende valgt, får man måske til gengæld et løfte om en anden post et andet sted som belønning for at bøje af.
I det foreliggende tilfælde har man det argument, at den Europæiske Centralbank er blevet placeret i Frankfurt, og at Tyskland ikke bør have ret til både at huse banken og besætte chefposten. Efter den franske formel skulle det fransk-tyske par dele magten, således at Tyskland fik banken og Frankrig chefposten. Og Duisenberg er ikke en acceptabel kompromiskandidat for Frankrig, der netop opfatter ham som Tysklands kandidat - en repræsentant for mark-zonen og den tyske Bundesbank-ortodoksi.

En fransk strammer
Det ironiske ved striden er, at franskmanden Trichet repræsenterer den samme ortodoksi. Han har konsekvent respekteret den tyske linje i den monetære politik og har endog ved en lejlighed kritiseret den foregående franske højreregerings politik for ikke at vise tilstrækkelig respekt for denne politik. Trichet udtalte sig i sin egenskab af chef for den franske centralbank - der netop var blevet gjort uafhængig efter tysk mønster og i overensstemmelse med Maastricht-kravene - og han pådrog sig ved den lejlighed Chirac' vrede.
I tyske regeringskredse indrømmer man villigt, at hvis man skulle have en fransk chef for den Europæiske Centralbank, kunne man ikke ønske sig nogen mere ortodoks end Trichet. Men der er en rest af mistillid til Frankrig, hvis traditionelle politik på det monetære område ikke svarer til det image af stabilitet, som Tyskland ønsker for den europæiske valuta.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu