Læsetid: 5 min.

Det baskiske sprog breder sig

6. april 1998

I Baskerlandet er mange tilflyttere fra andre spanske regioner i stigende grad tvunget til at tale baskisk for at få arbejde. Men det spanske sprog fylder en del i bybilledet
Kamp om sproget

SAN SEBASTIAN - Gulvet flyder med papir, brugte servietter, skodder og alt mulig andet. Her bruger man ikke papirkurv. Los Riojanos er en ganske almindelig bar i San Sebastián, hovedstaden i den baskiske provins Gipuzkoa, og på et af bordene ligger El Diario Vasco, Gipuzkoas største avis.
"Der står vist ikke noget på baskisk i denne her avis," siger jeg til en cirka 50-årig mand, der står og drikker vin ved baren.
"Sí, sí, noget står der altid." Manden, der hedder Iñaki, begynder at bladre i avisen. "Her er en artikel om en journalist der lige har... og her står om en kvindelig baskisk kunstner..." Iñaki resumerer indholdet af artiklerne.
"Nåh, kan du læse det," spørger jeg lidt forvirret.
Han kigger på mig: "Sig mig, hvordan troede du, vi baskere så ud?"
"Nå ja," undskylder jeg mig. Jeg hører jer kun tale spansk."
"Jo, men ham dér" - han nikker mod manden bag bardisken - "kommer fra La Rioja."
Indehaveren bryder ind: "Ja, det er rigtigt, jeg taler kun spansk, men mine børn taler baskisk."

Spansk er dominerende
I de sidste 100 år har der været en konstant indvandring til Baskerlandet fra andre regioner i Spanien. Iñaki fortæller mig, at 30 procent i Baskerlandet er "immigranter" og en tredjedel af befolkningen er børn af disse immigranter.
Det spanske sprog er tilstede overalt. Det er helt dominerende på gaden, i de større byen, i fjernsynet, i pressen, alle steder.
Det er kun på landet og i de mindre byer, at baskisk fortsat er det foretrukne sprog, og det endda kun i en beskeden del af Baskerlandet. Geografisk er sprogområdet skrumpet ind for hvert århundrede. Men Iñaki føler sig overbevist om, at baskerne fortsat vil holde det baskiske sprog levende.
"Baskerne har altid været rebelske, når man har forsøgt at kue dem. Det er det samme i dag," forklarer han. "Spanierne kan sige nok så meget, at San Sebastián - Donostia - er en spansk by. Men uanset, hvor meget de siger det, bliver hverken den eller Baskerlandet mere spansk af det. Vi har vores eget sprog. Og den følelse, vi baskere får, når vi taler baskisk sammen, er der ingen andre, der rigtig forstår."

Offensiv for baskisk
Siden begyndelsen af 80'erne har myndighederne lavet en moderat offensiv for at udbrede kendskabet til det baskiske sprog, euskera, som det hedder: Der undervises i baskisk i skolerne. Til ansættelse i visse offentlige stillinger kan det give ekstrapoint at kunne baskisk.
Fra begge sider her der været meget kritik af disse initiativer: Mange baskisktalende finder initiativerne alt for utilstrækkelige til at kunne give baskisk en chance i en verden, der er helt domineret af spansk. Andre mener, det nærmer sig racisme at diskriminere efter sprog i en ansættelsessituation.
Mange forældre, også spansksprogede, ønsker at deres børn skal lære ordentligt baskisk - spansk skal de nok få lært - og vælger da model D til deres børn: undervisning på baskisk i alle fag med spansk som "fremmedsprog".
Undervisningsmodel A er lige omvendt, altså med baskisk som fremmedsprog. Desuden findes der en blandet model. I den sydlige del af Navarra (hvor så godt som ingen taler baskisk) undervises der dog ikke i baskisk.
Interessen for baskisk er steget. På 10 år er antallet af elever på model D steget fra 20 til 40 procent. Voksenundervisning i baskisk har ligeledes stigende tilslutning.
I det nordlige Navarra og i det selvstyrende område País Vasco (der ikke inkluderer Navarra) har myndighederne satset på en slags bevidstgørelse mere end på en radikal baskificering: det er obligatorisk i skolen at lære i hvert fald noget baskisk.
Desuden er der gjort en indsats for, at ansatte i administrationen forbedrer deres baskisk. Baskisk er officielt sprog, næsten sidestillet med spansk: Man har ret til at henvende sig til myndighederne på baskisk.
Ifølge den spanske grundlov har borgerne derimod pligt til at kunne spansk.

Fremtidens sprog?
Ainhoa, der er født og opvokset i en lille by nær San Sebastián, har altid næsten udelukkende talt baskisk. Hun er cand. mag. i baskisk filologi. Flere gange må hun lede efter ordene, når hun taler spansk:
"Jeg kan ikke forstå, hvordan nogle kan sige, at de er baskere, når de kun taler spansk. Det at være basker betyder, at man taler baskisk. Der er mange, der er åh så nationalistiske, men de har ikke engang gidet at lære baskisk."
Men mange vil lære at tale sproget. I byen Lumbier med ca. 1.500 indbyggere i den officielt ikke-baskiske del af Navarra ligger en ikastola - en privat skole, hvor al undervisning foregår på baskisk. Karlos og Carmen, der er fra henholdsvis Bilbao og Madrid, har deres pige Andrea på denne ikastola:
"Vi syntes bedre om skolens pædagogik og lærernes engagement her på denne ikastola end i den almindelige skole. Og så bliver vores pige, Andrea, naturligvis tosproget. Hun er 9 år og taler flydende baskisk. selv om vi hjemme kun taler spansk."
Carmen fortsætter: "For nogle år siden fik Karlos arbejde som fuldmægtig i Roncal, der ligger længere nordpå. Selv om han ikke kunne baskisk, lykkedes det at få jobbet. Nu har han imidlertid på eget initiativ gået til baskisk i over et år om aftenen, dels fordi baskisk måske kan blive nødvendigt på arbejdet, dels fordi Andrea er baskisksproget. Jeg selv er for nyligt begyndt at gå til baskisk to timer om dagen sammen med andre mødre."
Ana og Pio er et andet par, der har deres børn på ikastola i Lumbier. Ingen af den er født eller opvokset i Baskerlandet, men de har nu boet her i over 15 år.
Ana er skolelærer i Pamplona og er lige blevet færdig med et års intensiv baskiskundervisning, hvor hun har fået alt betalt og har været fritaget fra sin skolelærergerning. Hun fik tilbudt denne mulighed for efteruddannelse og sagde ja tak. Pio derimod er ikke særlig interesseret i baskisk:
"Jeg vil ærlig talt hellere lære engelsk. Jeg har altid været glad for at rejse og så er engelsk jo uundværligt. Men selvfølgelig skal vores børn lære baskisk, for det er fremtiden her. Jeg gider bare ikke."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu