Læsetid: 4 min.

Bedrager eller bedraget?

14. april 1998

Jødedom og kristendom i den sene renæssance, aktuelt indlæg eller hvad?
I hvert fald en roman om, hvordan det går, når lærlinge går over gevind og bliver dogmatiske

NY BOG
I 1980'erne blev den polsk-jødisk-franske forfatter Marek Halter internationalt berømt for sin roman Om Abraham (dansk 1988), en slægtshistorie om en jødisk familie fra Christi f¢dsel til opstanden i ghettoen i Warszawa i 1944.
Samtidig og siden har Marek Halter med sine meningers mod været en væsentlig fransk debattør af problemerne mellem palæstinensere og Israel, med gode kontakter til begge sider. Nu er han aktuel med den danske oversættelse af romanen Messias.
I år 1524, efter kristen tidsregning, dukker en vis David Reubeni op i Venezia. Han fortæller, at han er prins af det jødiske ørkenrige, Chabor. Vi er i det jødiske år 5284, efter at Herren - "velsignet være hans navn" - (for nu at citere denne bogs hyppigste sætning) skabte Verden. Reubeni er der for at samle en hærskare, der skal erobre et stykke arabisk jord, så staten Israel kan genskabes - ikke mindst som modvægt til 'Tyrken', der helt er ved at dominere Arabien og udvide sin indflydelse i Europa.
Der bliver ikke taget vel imod David Reubeni af den jødiske menighed i Venezia, men han overlever på mysteriøs vis både attentatforsøg og pesten. Derpå kan han
tage videre til Rom for at møde pave Clemens VII og overtale denne til at godkende planen om at samle en europæisk hær, der skal genoprette israelitternes land.

Spændingshistorie
Paven giver hurtigt sin godkendelse og sender David Reubeni videre med anbefalinger til den portugisiske konge. Portugal har talrige jødiske emigranter, hvoraf mange er konverteret til kristendommen, men de ¢vrige jøder er i modsætning til dem i nabolandet Spanien ikke udsat for Den Store Inkvisition. Alligevel er rejsen til og fra Portugal belagt med livsfarlige hændelser, tilfangetagelser og frikøb.
I Portugal vælger en af kongens rådgivere, Diego Pieres, grundet David Reubenis ankomst og udsagn at konvertere til jødedommen, hvor det ellers er den modsatte konvertering - fra jødedom til kristendom - der er opportun. Og inden David når tilbage til Rom, har den konverterede rådgiver Diego Peres skiftet navn til Chlomo Molkho. Han er taget på ruten norden om og har forkyndt Messias' komme, det vil sige David Reubenis. Undervejs har han gjort sig til Reubenis profet og har forudsagt erobringen af Rom (som den fransk-tyske kejser Karl da også foretager) og en efterfølgende oversvømmelse af Den evige Stad, som også
finder sted.
Tilbage i Italien fortsætter David Reubeni sit "projekt", der er betinget af en "blanding af de kristnes interesser i Orienten og Europas dårlige samvittighed efter massakrerne og de antijødiske pogromer i Spanien..."
Det sikrer ham en vis opbakning, men hvor længe, og af hvem? Nu er det den tysk-romerske kejser Karl V, der bestemmer realpolitikken i Europa. Også han får sympati for David Reubenis plan, men de toneangivende jøder i Venezia brygger en modbydelig intrige mod David, så denne af Karl V bliver smidt i et fangehul. Om han overlever og kommer fri, er uvist og ukendt, nogen betydning har David Reubeni i hvert fald ikke mere, syv år efter at han kom til Europa og kundgjorde sin plan.
Og således slutter denne historiske roman om et af de første forsøg på at skabe den jødiske stat, Israel - et "projekt", der f¢rst lykkedes mere end 400 år senere, i 1948.

Dogmatikkens svøbe
Messias er en spændende roman, linie for linie, side for side. Ifølge forfatter, forlag og folk, der har forstand på det, er romanen baseret på virkelige begivenheder. Tiden er skildret fuld af smuk kolorit, så smukt, at man næsten bliver ked af ikke at have levet dengang, for der er
ingen snavs på gaderne, kun kunstnerisk skønhed, og som bipersoner møder man selveste Michelangelo og Machiavelli.
Romanens sprog er ligeledes den rene nydelse, fremragende fordansket af Margrethe Lykke Eriksen. Hvorvidt Messias er stor littera-tur, kan man være i tvivl om - det er forfatteren også selv (ifølge interviews). Men han har noget vigtigt at fortælle og sige.
Idemæssigt er Messias ligeledes et smukt og åndrigt bekendtskab med j¢dedommen og dens visdom, som den blandt andet kommer til udtryk i Talmud og Kabbala, og den viser disse og andre skrifters nærhed til kristendommen. De fælles rødder med Islam berøres ikke, det ligger uden for rammerne.
Romanens David Reubeni har altid lagt vægt på, at "han ikke er vis, ikke mystiker, ikke profet og en profets søn", men Kholmo (den konverterede følgesvend og 'profet'). Han får det pindet ud til, at denne mand vil lede os, og i nær fremtid føre os til Jerusalem, han vil bringe os friheden.
Da de igen mødes, står David fast på sin tolkning af skrifterne og sin egen holdning, at han ikke er nogen Messias: Han vidste, at mange såkaldte messias'er allerede havde gjort det jødiske folk meget ondt med deres uansvarlighed. Ville han kunne bryde den forbandelse, som profeterne havde bebudet? Det lykkes ikke.
"Tillid og mistillid er lige gode om at være menneskers ruin," udtaler Reubeni på et tidligt tidspunkt under sin Europa-færd, men hans nye, konverterede hjælpers evner smitter af på ham, uanset at de snerper mod fanatisme. Her ligger for mig at se romanens idemæssige problemfelt.

Aktuelt spejl?
I et efterskrift anfører Marek Halter, at han er blevet slået og fascineret af, hvilke analogier, der fandtes mere end 400 år senere, i en anden Davids person, Ben Gurions - og i dennes rolle ved oprettelsen af staten Israel.
"Han udtænkte og formulerede dette projekt som et diplomatisk, politisk og militært forehavende. Hans hovedhjørnesten var en j¢disk-kristen alliance, der skulle modvirke islams voksende indflydelse (...) "
Det er nok en sådan indfaldsvinkel, den drønfascinerende roman, Messias, skal ses i. Men også i det element, der fik David Reubenis projekt i 1520'erne til at kæntre: De omvendtes, till¢bernes, opportunisternes særlige tendens (mildest talt) til dogmatik.

*Marek Halter: Messias. Roman. 316 sider, 298 kroner. Chr. Erichsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her