Læsetid: 5 min.

Behovet for et fædreland

30. april 1998

Indtil dannelsen af Israel i 1948 levede jøderne som mindretal i kristne og muslimske samfund, og var af og til blevet tvunget til at vælge et nyt land for at undslippe diskrimination, forfølgelse og pogromer

ISRAEL 50
BOSTON - "Uden Holocaust ved vi ikke, om jøderne havde følt samme akutte behov for at grundlægge deres egen stat," skrev den israelske forfatter A.B. Yehoshua for ny-lig i anledning af 50-året for Israels grundlæggelse. "Vi ved heller ikke, om diasporaen - især i Amerika - stadig ville have næret en skeptisk holdning til spørgsmålet om det jødiske folks suverænitet."
Indtil statsdannelsen i 1948 herskede der bred uenighed mellem jødiske intellektuelle, politikere og organisationer verden over om behovet for et fædreland. I umindelige tider havde jøderne levet som mindretal i kristne og muslimske samfund, og var af og til blevet tvunget til at vælge et nyt land for at undslippe diskrimination, forfølgelse og pogromer. Men kun få forestillede sig, endsige drømte om den dag, hvor de kunne vende tilbage til Palæstina.

Livet i diasporaen
Med tiden var livet i diasporaen blevet en permanent tilstand. I nogle lande, f.eks. i Vesteuropa, havde jøderne assimileret sig i forbavsende grad. Men størsteparten boede stadig i shtetl, de jødiske bysamfund i Rusland, Polen, Rumænien og Østrig-Ungarn, helt indtil begyndelsen af vort århundrede.
Det var netop fra Rusland og Østeuropa, at den største exodus siden udvisningen af jøderne fra Spanien i 1500-tallet begyndte. Årsagen var skiftende politiske vinde og pogromer; destinationen primært smeltediglen Amerika, hvor jøderne håbede at kunne bevare deres kultur og religion - uforstyrret og uhindret af det omkringliggende samfund.
Indvandringen var massiv mellem 1900 og 1940, hvor den jødiske befolkning i Amerika voksede fra 1,1 til 4,8 mio. I de følgende 55 år er dette tal kun steget til 5,7 mio., fordi Israel har aftaget broderparten af de nye emigranter fra Rusland, arabiske lande og Iran, hvor der havde boet et betragteligt jødisk samfund siden 600 før vor tidsregning.
Efter 2. verdenskrig var der, ifølge statistik fra American Jewish Committee, over 2 mio. jøder tilbage i Sovjetunionen og 200.000 i Rumænien ud af et oprindeligt jødisk samfund i hele regionen på 8 mio. i 1940. I dag bor der kun 360.000 jøder i Rusland. Det skal dog tilføjes, at de demografiske oplysninger hviler på et usikkert grundlag. Institute of Contemporary Jewry på Hebrew University i Israel oplyser f.eks. i Jerusalem Report fra 1995, at der stadig bor 600.000 jøder i Rusland.

Udvandringen til USA
De to vigtigste demografiske skift i vort århundrede er således udvandringen til Israel og USA fra Østeuropa og Rusland. Af verdens 15. mio. jøder bor 10 mio. i disse to lande, endda flest i De Forenede Stater. Det er derfor ikke så mærkeligt, at relationerne mellem diasporaen i Amerika og israelske jøder anses for at være central for jødedommens fremtid.
Den jødiske befolkninger i de to lande ser ikke øje til øje i en række vigtige spørgsmål. Ifølge en meningsundersøgelse lavet af Los Angeles Times fornylig støtter 68 procent af amerikanske jøder dannelsen af en uafhængig palæstinensisk stat på Vestbredden af Jordanfloden og i Gaza, mens kun 44 procent i Israel er af samme mening og 49 procent vender sig imod det. Kun 19 procent af jøderne i USA tager afstand fra en uafhængig palæstinensisk stat.
Ikke overraskende viser det sig også, at amerikanske jøder er mere liberale og mindre ortodokse, hvad angår definitionen af en jøde og i kontroversielle spørgsmål som kvinders mulighed for at være rabbiner. Selv når det gælder offentlig kritik af Israel, er amerikanske jøder langt mere tolerante end israelere. Til trods for disse divergerende synspunkter mener 78 procent af de israelske jøder, at Israel bør tage hensyn til amerikanske jøders mening.
Siden midten af 1800-tallet har Amerika taget imod tre bølger af jødiske immigranter. Den første kom fra Vesteuropa, især fra Preussen, og blev usædvanligt hurtigt assimileret ifølge Irwing Howes storværk World of Our Fathers. De tyske jøder så ned på den efterfølgende bølge af immigranter, som i altovervejende grad kom fra små kår i Østeuropa og Rusland og begyndte i Den Nye Verden i jobs som skræddere, butiksejere, handlende og skopudsere.
I de seneste år er jøder ankommet fra Sovjetunionen og lande som Iran, hvor der indtil Ayatollah Khomeinis revolutionære styre tog magten i 1979 levede 60.000 jøder.

Diskriminationen
Størsteparten af amerikanske jøder slog sig ned i storbyer på øst- og vestkysten samt i Chicago, hvor de havde lettere ved at blive accepteret som en særskilt etnisk og religiøs gruppe. Langt færre valgte at bo i Midtvesten og Syden, hvor det hvide samfunds tolerance over for andre racegrupper indtil fornylig har været ret lav.
"Da jeg voksede op i Atlanta i 1950'erne, måtte jøder ikke være medlemmer af private klubber, og vi kom ikke sammen socialt med hvide protestanter. Kun i skolen havde vi kontakt, men her stødte vi ofte på antisemitisme," husker Dr. Jack Saul, psykoterapeut og medgrundlægger af et center for behandling af torturofre i New York.
Diskrimination mod jøder var dog ikke nær at sammenligne med den behandling, sorte amerikanere blev udsat for i Syden. Der er dog et eksempel på lynching af en jøde i Atlanta, fortæller Saul.
I dag er antisemitisme i Amerika mindre udbredt end i gamle dage, hvor jøder f.eks. ikke kunne studere på Harvard University. Ikke desto mindre siger halvdelen af amerikanske jøder ifølge Los Angeles Times, at de har været udsat for antisemitisme. Temmelig overraskende mener over 70 procent, at det er et alvorligt problem i dagens USA.
I det store og hele har jøderne i USA dog fundet et land, hvor de klarer sig langt bedre end noget andet sted gennem deres 4.000 år lange historie som et folk. I videnskab, kultur - især film og tv - finans samt litteratur og presse har amerikanske jøder opnået indflydelsesrige positioner. Deres økonomiske status ligger over gennemsnittet; politisk står de som regel til venstre, mange af USA's prominente borgerretsforkæmpere er af jødisk afstamning.
Til trods for denne succes geråder en konstant frygt for at miste den etniske og religiøse identitet. Båndene til shtetl er brudt for altid, assimilering i form af ægteskab med ikke-jøder, gojim, og en stigende sækularisering vinder langsomt frem blandt amerikanske jøder. Det bekymrer rabbinere og jødiske organisationer.
Men i sidste instans værdsætter de den frihed, tolerance og plads, som det amerikanske samfund har tilbudt jøderne. For den jødiske diaspora synes disse vindinger at være enestående og uerstattelige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu