Læsetid: 5 min.

Den bløde agitations tidsalder

6. april 1998

Mikael Wiehes nye album 'Sevilla' er overhovedet ikke politisk, siger han. Det er blød
agitation ...

Mikael Wiehe har skrevet nogle af den skandinaviske venstrefløjs stærkeste og mest nynnede politiske sange. Men på hans 22. album Sevilla, som udkom 1. april, er politikken stort set fraværende.
Og da Information møder ham, siger han da også på et besnærende accentfrit, omend stærkt forkølet, dansk:
"Det her er ikke en politisk plade. Jeg har taget alle de politiske sange væk. De passede ikke til resten".
Alligevel spinder en enkelt tekst sig omkring racisme og fremmedangst og -had. "Vad bryr sig kärleken om grænser", synger Mikael Wiehe i duet med Tomas Di Leva, "Vad bryr kärleken om namn/ För kärleken finna bara mänskor/ som alla bor i samma land."
- Er det politik eller pop?
"Jeg kalder det "velouragtig pop", og "blød agitation", men ambitionerne med sangen er egentlig ikke bløde. Den er skrevet til indvandrere og den antiracistiske bevægelse, det er et slogan de kan bruge."
"I Sverige har vi godt nok ikke et parti, som kanaliserer rædslen for de fremmede, som Fremskridtspartiet i Danmark . Angsten og hadet er der. Og sangen om kærlighed, der er ligeglad med grænser er en nødvendig politisk sang, der er mulig at skrive i dag."

Uskriveligt
I 1970'erne var Mikael Wiehe sammen med Bjørn Afzelius frontfigur i Hoola Bandoola Band. I tilbageblikkets skær var de revolutionens musikanter, der spillede til drømmene om fremtiden. Siden da er venstrebevægelsen smuldret. Og spørgsmålet om, hvordan Mikael Wiehe oplevede den forandring ligger lige for. Det gør svaret imidlertid ikke:
"Jeg burde have et standardsvar på det spørgsmål. Men det har jeg ikke ... jeg har lagt sang til sang, og udvidet, hvad jeg kan synge om. Men inde i centrum er mange af de sange, jeg skrev til Hoola Bandoola. Og når vi lavede en reunion af bandet for to år siden, var det fordi, jeg havde sådan en lyst til at synge dem igen. Jeg synger stadig nogle af dem, til hver eneste koncert."
"Men jeg kunne ikke skrive dem nu."
- Fordi det er umuligt at skrive politiske sange i dag?'
"Det er meget, meget svært. Jeg har skrevet mange politiske sange, som ikke er blevet udgivet ... de siger vigtige ting, men på en måde, der ikke fæstner sig hos publikum. Selve sproget gør teksterne til ... tilbageblik."
- Er forskellen, at i 70'erne levede troen på, at verden kan laves om?
"Ja, fremtiden var mulig. Nu er kløfterne og ulighederne i verden blevet meget større, også i de skandinaviske lande. Det er ikke skæbnebestemt, men et mål for - og jeg siger det med risiko for at lyde meget gammeldags - styrkeforholdet mellem de reaktionære og progressive kræfter."
"Du kalder mig 'revolutionens musikant', og måske var jeg en gang revolutionens besynger... men egentlig synes jeg, at jeg i mange år har sunget om nederlaget. Sangen om Titanic, eller sidste plades sang om tryllekunstneren, der ikke længere kan trylle.... det er min generations erfaringer, jeg forsøger at fortolke."
- Opfatter du tiden som afpolitiseret?
"Nej, som en politisering i den modsatte retning, som reaktionens sejr. Flere arbejdsløse, nedskæringer i den offentlige sektor, lavere pensioner osv."
"I stadigt stærkere grad tror jeg, det handler om at tage stilling til, om man hører til hos de smukke, stærke og rige, eller om man føler sig hjemme blandt de grimme og svage og de fattige."
"Jeg har altid følt mig utilpas blandt de rige."
- Så teksterne på Sevilla er ikke udtryk for, at du er gået i hi?
"Slet ikke. Hver eneste af mine koncerter er både personlig og politisk. Selvfølgelig spiller jeg for at tjene penge, men også gratis ind imellem til arrangementer for Tibets folk, mod fascismen og andre gode formål."

Forandringen
"Forskellen til 70'erne er, at jeg ikke spiller som en del af en bevægelse. For den eksisterer ikke længere. Men jeg eksisterer, og arbejder lige så politisk som altid."
"Kernen i venstrebevægelsen var jo ikke maoisme eller trotskisme eller stalinisme. Kernen var troen på, at verden kan forandres til fordel for dem, der har det dårligst. Det var ambitionen. Den lykkedes ikke, men mine visioner og drømme er ikke forandrede."
Albummets første skæring "När ormen ömsar skinn" - når slangen skifter ham - er en sang om længslen efter en orden, som ikke længere findes, om tilværelsens usikre fundament, om den stadige "forandring", som er et grundtema på Sevilla:
"Sangen beskriver følelsen af, at livet falder sammen. De situationer, hvor alt føles forgæves og forspildt. Livet er jo farligt. Man kan blive gal eller apatisk af det."
- Har du selv været på kanten af det vanvid?
"Det er efterhånden mange år siden. Men jo: jeg har været derude, hvor jeg grebet."
"Engang for længe siden troede jeg naivt, at der findes et mål eller et slutpunkt, hvor omvæltningerne var forbi. Men jeg synes egentlig, det bliver værre og værre. Livets turbulens hører aldrig op. Og jeg begræder det ikke, jeg opdagede andre veje, nye muligheder. Det er måske tegnet på, at man ikke er død, når livet ustandseligt kaster sig over en."
- Hører det med til at blive moden, at man må forsone sig med, at usikkerhed og forandring er tilværelsens vilkår?
"Måske. Jeg ser i hvert fald ikke sammenbruddene og forandringen som noget ... trist eller negativt. Men heller ingen selvfølgelig udvikling mod noget bedre. Det er banalt, at sige, at man skal videre. Men det er sandt. Jeg fylder 52 i næste uge og synger "jeg har 100.000 liter tilbage i tanken" ... og håber at ironien kan spores."
- Du synger: "Nu finns det inget liv/utan dej, utan dej/Nu kan jeg inte leva/utan dej/Och jeg blir aldrig fri/utan dej, utan dej". Er det en salme?
"Ja, det er en gospel. Jeg sang den til tv's højmesse i søndags. Men den er skrevet. så det lige så godt kan være en kærlighedssang til min kone som til Gud. Og jeg tror ikke på Gud."
- Mener du, at det er i kærligheden, at vi gudløse oplever religiøse følelser?
"Behovet for en åndelig dimension er så åbenbart. I hele new age-bevægelsen, for eksempel, som jeg ... nej, det er for groft at kalde den latterlig. Men det taler ikke til mig. For 20 år siden ville jeg nok have sagt, at kærlighed er det nærmeste, vi kommer åndelighed. I dag ved jeg, der er en anden slags åndelighed. Jeg har bare ikke rigtigt greb om det eller kontakt med det. Det er ikke min stærke side."
- Tekster om forandring, om religiøsitet og din mors død. Er "Jeg la min mor i jorden" en forsoningens sang?
"Ja"
- Og en tilgivelsens sang?
".... snarere en formulering af, at sådan blev det. Men tilgivelse ... det er jeg ikke parat til endnu. Det kræver en større forståelse, tror jeg, som ligger ud over accepten af, at visse ting ikke ikke står til at ændre," siger han.
Eller som teksten siger:

Det finns så många frågor
som alrig får nå't svar
men hur det än har varit
så är jeg hennes barn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her